VVM Redegørelse

er mindre end 0,2 kg N/ha/år, hvilket skal sammenlignes
med en baggrundsbelastning for atmosfærisk kvælstofdeposition
på 16,5 N/ha/år. Den samme konklusion gør
sig gældende for Natura 2000-område N226, der blandt
andet har højmose, nedbrudt højmose og hængesæk, hvor
merbidraget af kvælstof fra Skærbækværket også vil være
væsentligt mindre end 0,2 kg N/ha/år idet afstanden til
området er 12,5 km.
Kalkrige søer og vandhuller med bunddække af kransnålalger
(Chara spp. og Nitella spp.) er en naturtype, der
er sårbar overfor forurening. Ved eutrofiering vil mængden
af kransnålalger reduceres kraftigt eller planterne
vil forsvinde som følge af konkurrence. Forekomsten af
naturtypen er gået tilbage i Danmark. Den eksakte placering
af naturtypen indenfor Natura 2000-område N112
kendes ikke, men afstanden vil minimum være ca. 7 km,
hvilket betyder at merdepositionen af kvælstof fra Skærbækværket
vil være mindre end 0,3 kg N/ha/år (i skov) og
mindre end 0,2 kg N/ha/år (i åbent land). Dette merbidrag
udgør således mindre end 2 % af baggrundsdepositionen
og maksimalt 4 % af den nedre kvælstoftålegrænse
for naturtypen, hvilket er et konservativt estimat, som
tager udgangspunkt i deposition i skov. For åbent land er
værdierne ca. det halve. Idet tålegrænserne for naturtypen
er overskredet, vil kransnålalgesøerne være næringsstofpåvirkede
på nuværende tidspunkt, men det vurderes at
merbidraget fra Skærbækværket ikke vil have væsentlig
effekt på søernes tilstand. Der vil således heller ikke være
en væsentlig påvirkning af brunvandede søer, der er på
udpegningsgrundlaget i Natura 2000-område N226, som
ligger i dobbelt så stor afstand fra Skærbækværket.
For næringsrig sø (3150), vandløb (3260) og urtebræmme
(6430) er den atmosfæriske kvælstofbelastning irrelevant,
idet naturtyperne enten er naturligt kvælstofrige eller
da de modtager store mængder kvælstof fra andre kilder,
f.eks. overfladeafstrømning. Da naturtyperne samtidig
ikke påvirkes direkte af anlægsarbejdet eller skibstrafikken
vil der ikke kunne forekomme en væsentlig påvirkning
af disse naturtyper.
Vejtrafik
I driftsfasen vil der ske en mindre stigning i antallet af
personbiler, som kører til Skærbækværket, men dette er
langt fra et niveau, hvor det vil kunne have en væsentlig
effekt på Natura 2000-område nr. 112.
Skibstrafik
Brændselsomlægningen vil medføre en øget skibstrafik
gennem Lillebælt og gennem N112. Der vil maksimalt være
tale om et skib mere pr døgn i forhold til den nuværende
situation og da sejladsen vil foregå over dybt vand og ikke
i umiddelbar nærhed af kysten vil den øgede skibstrafik
178 Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012
ikke medføre væsentlig påvirkning af de kystnære naturtyper.
Fysisk forstyrrelse og nedbrydning af naturtyper vil
potentielt kunne forekomme ved sejlads tæt ved land med
skibe, som skaber store hækbølger. Dette vurderes ikke at
være et problem i indeværende projekt, da der i forvejen er
stor skibstrafik i området og det ikke forventes, at den nye
skibstrafik skaber hækbølger, der adskiller sig fra hækbølger
skabt af den eksisterende skibstrafik.
5.14.3.1.10 Natura 2000 - Arter
Som for naturtyperne på udpegningsgrundlaget for
N112, er alle potentielle påvirkninger af arter på udpegningsgrundlaget
gennemgået nedenfor med henblik på at
vurdere om påvirkningen er væsentlig for bestanden af en
given art. Vurderingen af påvirkningerne på marsvin og
ederfugl samt bjergand er gennemgået i særskilte notater
i hhv. bilag 20 og 21, da disse arter findes i store tætheder
i området, men samtidig er karakteriseret som havende
ugunstig bevaringsstatus. Det er i denne sammenhæng
særligt relevant, at området udgør et meget vigtigt område
for marsvin. Bestanden af ederfugl og bjergand har på nationalt
plan været faldende de seneste år og prognosen for
begge arter er vurderet som ugunstig, mens målsætningen
for begge arter er, at de skal raste i stort antal i området.
De to notater konkluderer, at brændselsomlægningen
vil kunne påvirke en mindre del af marsvinebestanden
kortvarigt, men ikke i en grad der er væsentlig for bestandens
tilstand eller dens levevilkår i Natura 2000-området.
Potentielle påvirkninger fra projektet indbefatter sedimentspild,
tab af habitat og støjgener i anlægsfasen og støj
og tab af habitat i driftsfasen. For at mindske påvirkningen
af marsvin udføres arbejdet i vinterhalvåret, hvor der
er færrest marsvin i området, klapning af materiale sker
nord for Lillebælt og der vil blive anvendt ”soft start procedurer”
og pingere i forbindelse med nedramning af spuns
således at marsvin kan fortrække fra området/Bilag 20/.
I forhold til ederfugl og bjergand er det konkluderet, at
projektet i anlægsfasen ikke vil medføre en væsentlig
påvirkning af ederfugl- og bjergandbestanden i Natura
2000-området, da miljøpåvirkningerne i form af sedimentspild,
forurenende stoffer, tab af fødegrundlag og
forstyrrelse på raste- og fourageringspladser i anlægsfasen
forventes at være begrænsede til nærområdet omkring
Skærbækværket, og dermed ikke ind i Natura 2000-området,
/Bilag 21/.
I driftsfasen vurderes den øgede skibstrafik ikke at ville
påvirke ederfugle i Natura 2000-området væsentligt, da
ederfugle fortrinsvis opholder sig uden for de områder,
hvor skibstrafikken med større fartøjer bevæger sig samt
at ederfuglen i vid udstrækning er vant til skibstrafikken
i Lillebælt. Som beskrevet tidligere raster bjergand
om dagen i store flokke langt fra kysten og de er dermed