VVM Redegørelse
VVM Redegørelse
VVM Redegørelse
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
fugle henholdsvis fugle og pattedyr mod jagt. I forhold til<br />
denne beskyttelse er det vigtigst at vurdere om brændselsomlægningen<br />
på Skærbækværket øger graden forstyrrelse<br />
indenfor reservaterne. I denne sammenhæng er støj<br />
og øget skibstrafik mest relevant. Indirekte kan fuglene<br />
indenfor reservaterne påvirkes, hvis der sker en påvirkning<br />
af deres fødegrundlag.<br />
Anlægsfase<br />
Uddybning og sedimentspredning<br />
Uddybningsarbejdet sker ca. 6 km fra de to reservater og<br />
da der ikke sker spredning af suspenderet materiale til<br />
reservaterne, forventes det ikke at fuglene i reservaterne<br />
påvirkes af uddybningsarbejdet.<br />
Støj og vibrationer<br />
Ligeledes betyder den store afstand, at anlægsarbejdet<br />
heller ikke vil medføre en støjbelastning, der kan forstyrre<br />
fuglene.<br />
Driftsfase<br />
Tungmetaldeposition<br />
Den lave stigning i tungmetaldepositionen fra Skærbækværket<br />
og den relativ store afstand til reservaterne, vil<br />
samlet betyde, at tungmetaldepositionen ikke vil kunne<br />
have effekt på reservaternes funktion som beskyttelse<br />
mod jagt.<br />
Kvælstofdeposition<br />
Som for tungmetaldeposiotionen, vurderes det, at den<br />
lave stigning i kvælstofdeposition og den store afstand til<br />
reservaterne vil medføre, at der ikke vil være nogen effekt<br />
på reservaternes funktion.<br />
Skibstrafik<br />
De nærmeste reservater (Kolding Inderfjord og farvandet<br />
mellem Fredericia og Middelfart) er udlagt for at beskytte<br />
fugle og pattedyr mod jagt. Kolding Inderfjord og dermed<br />
vildtreservatet vil ikke påvirkes af den øgede skibstrafik.<br />
Fredericia vildtreservat dækker det nordlige Lillebælt<br />
og derfor vil en del af den øgede skibstrafik gå gennem<br />
reservatet. Fuglene forventes dog fortrinsvis at raste og<br />
fouragere tæt på kysten, i områder med lavere vanddybde<br />
end der hvor skibene sejler og derfor vurderes påvirkningen<br />
af fuglene at være minimal. Da der er tale om et<br />
område med meget skibstrafik, vurderes det at fuglene i<br />
forvejen er vant til skibstrafikken og dermed ikke er meget<br />
påvirkelige overfor stigningen.<br />
5.14.3.1.9 Natura 2000 - Naturtyper<br />
Natura 2000-område nr. 112 ligger ca. 7 km fra Skærbækværket<br />
og derfor vil lokaliteterne med naturtyper, som er<br />
på udpegningsgrundlaget for området, ligge i samme eller<br />
174 Brændselsomlægning Skærbækværket - <strong>VVM</strong> <strong>Redegørelse</strong> Juni 2012<br />
større afstand af Skærbækværket. I forhold til vurderingen<br />
af væsentlige påvirkninger af naturtyper på udpegningsgrundlaget<br />
er alle potentielle påvirkninger gennemgået<br />
nedenfor.<br />
Naturtyperne kystklint/klippe (1230), forklint (2110), hvid<br />
klint (2120), grå/grøn klint (2130), kransnålalge sø (3140),<br />
næringsrig sø (3150), vandløb (3260), kalkoverdrev (6210),<br />
surt overdrev (6230), tidvis våd eng (6410), urtebræmme<br />
(6430), nedbrudt højmose (7120), kildevæld (7220), rigkær<br />
(7230), bøg på mor (9110), bøg på muld (9130), ege-blandskov<br />
(9160), skovbevokset tørvemose (91D0) samt elle- og<br />
askesump (91E0) er naturtyper, som findes på arealer, der<br />
vurderes ikke at blive direkte påvirket af anlægsarbejder,<br />
men flere af disse naturtyper er følsomme overfor deposition<br />
af kvælstof, og derfor er der en potentiel risiko for at<br />
de påvirkes ved brændselsomlægningen. Dette er vurderet<br />
i afsnittet om kvælstofdeposition.<br />
Af de øvrige trusler mod de enkelte naturtyper på udpegningsgrundlaget<br />
for Natura 2000-område N112, er det<br />
ikke alle, der er relevante i forhold brændselsomlægningen<br />
på Skærbækværket. Brændselsomlægningen vil således<br />
ikke medføre arealreduktion eller fragmentering af naturtyper.<br />
Invasive arter, for eksempel ribbegople, rynket rose og<br />
kæmpe-bjørneklo, udgør en trussel i de habitater de findes,<br />
da de enten præderer på hjemmehørende arter eller<br />
udkonkurrerer disse. Brændselsomlægningen har ingen<br />
indflydelse på spredningen af invasive arter.<br />
Uhensigtsmæssig hydrologi som følge af inddæmning,<br />
afvanding, dræning og grøftning udgør en trussel mod<br />
strandenge, kildevæld og rigkær samt levesteder for skæv-<br />
og sumpvindelsnegl. Fysisk påvirkning i form af intensiv<br />
vandløbsvedligeholdelse eller regulering er en trussel<br />
mod vandløb med vandplanter og forringer udvikling af<br />
artsrige dyre- og plantesamfund i vandløb og på de tilstødende<br />
urtebræmmer. Uhensigtsmæssig drift for eksempel<br />
ved intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyper<br />
forringes eller ødelægges. Rørhøst udgør en trussel mod<br />
ynglesteder for rørhøg og plettet rørvagtel. Ingen af disse<br />
trusler er relevante i forhold til brændselsomlægningen på<br />
Skærbækværket.<br />
Prædation af ræv udgør lokalt en trussel mod kystfuglene.<br />
Fiskeri mv. udgør en trussel mod visse naturtyper og dermed<br />
også mod levesteder for bjergand, ederfugl, hvinand<br />
og toppet skallesluger. Ligeledes udgør fiskeri en trussel<br />
mod marsvin, idet dyrene kan blive fanget og drukne i<br />
garnene. Ingen af disse trusler er relevante i forhold til<br />
brændselsomlægningen.
Change language