VVM Redegørelse

disk bånd langs kajen til laster, der laster pramme eller
skibe. Tilknyttet langtidslageret vil desuden være faciliteter
til lastning af lastbiler til transit.
4.2.2.13 Klimatilpasning
Nogle af konsekvenserne ved den globale opvarmning er
bl.a. mere ekstremt vejr i form af store nedbørsmængder
på kort tid og kraftigere storme. Desuden forventes
generelt større mængder nedbør samt, på lang sigt,
stigende vandstande i verdenshavene. I forbindelse med
nye anlægs- og byggeprojekter, anbefales det derfor, at der
tages hensyn til disse parametre, hvilket under et kaldes
”klimatilpasning”.
Skærbækværket er bygget på et tidspunkt, hvor klimatilpasning
ikke blev indarbejdet i forbindelse med bygge- og
anlægsprojekter. Skærbækværkets eksisterende havnekant
er placeret i kote 2,58 og den nye havnekant placeres i
tilsvarende kote. Skærbækværkets indgange er placeret
i kote 2,35. Ved de sidste års kraftigste storme, har den
maksimale vandstand, der har været målt i Skærbækværkets
havn været kote ca. 1,25. Vandstanden har således
selv ved maksimale vandstande ikke været mindre en 1,1
meter under indgangskote. Der har ikke i værkets 60 årige
historie været oversvømmelser af arealerne.
Naturstyrelsen har udarbejdet et værktøj, hvoraf det kan
aflæses i hvilket omfang specifikke geografiske områder
vil blive påvirket af de fremtidige vandstandsstigninger og
ekstreme vejforhold. Af denne fremgår at der ikke forventes
så omfattende vandstandsstigninger ved Skærbækværket,
at det vil medføre problemer i form af oversvømmelser
eller tilsvarende.
En del af Skærbækværkets ”vitale” dele, herunder bl.a.
nogle elektriske installationer er placeret i turbinekælderen,
der ligger i kote -2,75. Der er installeret et antal
kloakpumper i kælderen, der vil kunne fjerne en del af evt.
indtrængende vand i kælderen, ligesom der er etableret
flere pumper i højere koter. Ved store mængder indtræn-
Scenarier benyttet i VVMredegørelsen
0-scenariet
Hovedscenariet, baseret på den
varmebundne produktion
Maks. træpillescenariet
Tabel 4-4 : Oversigt over scenarier i VVM-redegørelsen.
Beskrivelse
36 Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012
gende vand vil Skærbækværket dog blive sat midlertidigt
ud af drift. På baggrund af den maksimale vandstand, der
indtil nu har været målt i Skærbækværkets havn, vurderes
det dog at risikoen for vandstandsstigninger, der kan
resultere i oversvømmelse af turbinekælderen, er minimal.
Ved de bygge- og anlægsaktiviteter, der skal gennemføres
i forbindelse med brændselsomlægningsprojektet, vil der
blive taget de nødvendige forholdsregler, men der vurderes
ikke at være behov for af foretage deciderede klimatilpasningstiltag
i forbindelse med byggeprojektet. Bygningen
med ammoniaktanken, biopillelageret og øvrige
nye installationer, placeres som de øvrige bygninger på
Skærbækværket i kote ca. 2,35, hvilket, som det fremgår af
ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt, til at undgå
oversvømmelser, selv ved ekstreme vejrforhold.
4.3 Driftsscenarier i VVM-redegørelsen
En VVM-redegørelse skal beskrive det scenarie, der kan
forventes at medføre de største miljøpåvirkninger af
omgivelserne. Det vurderes at anvendelsen af biobrændsel
som eneste brændsel hele året vil være det scenarie, der i
forhold til den nuværende situation vil medføre den største
miljøpåvirkning fra driften af Skærbækværket efter
gennemførsel af brændselsomlægningen. Dette scenarie,
der efterfølgende kaldes maks. træpillescenariet, sammenlignes
herefter med den nuværende situation, dvs. Skærbækværkets
drift uden omlægning til biomasse, kaldet
0-scenariet. På nuværende tidspunkt vurderes det imidlertid
ikke sandsynligt, at der efter brændselsomlægningen
udelukkende vil blive indfyret biomasse hele året på
Skærbækværket, hvorfor der også beskrives et mere sandsynligt
scenarie, kaldet hovedscenariet, der svarer til den
produktion, der kræves for at kunne levere den forventede
afsatte varme. Udgangspunktet for valg og udformning af
de tre driftsscenarier har været DONG Energy’s analyse af
mulige driftssituationer efter gennemførelse af projektet.
De tre scenarier er beskrevet i Tabel 4-4.
Beskriver den nuværende situation før brændselsomlægning. Der er anvendt
middelforbruget for perioden 2004-2008.
Beskriver den forventede driftssituationen efter brændselsomlægningen, baseret på
den varmebundne produktionen fordelt på de tre brændsler og med det forventede
antal fuldlasttimer.
Beskriver det driftsscenarie, der vurderes at medføre den største miljøbelastning
efter brændselsomlægning, hvilket er indfyring udelukkende med træpiller ved en
indfyret effekt på 607 MJ/s i 7.575 timer/året.