VVM Redegørelse

der i Taulov ca. 3 km nordvest for Skærbækværket. Desuden
er der gjort fund i Tårup ca. 5 km nord for værket.
Der er ikke registeret observationer af stor vandsalamander
i området omkring projektområdet og selvom det ikke
kan udelukkes, at arten træffes i nærheden, så vurderes
Skærbækværket ikke at være et naturligt levested, fouragerings-
eller parrings-/yngleområde for stor vandsalamander.
Løgfrø
Løgfrøer findes spredt i stort set hele landet, men kun i
små bestande.
Arten yngler i vandhuller, men opholder sig mest på dyrkede
marker med løst sandede jorder. Den kan dog også
findes i haver, i enge, moser og på andre udyrkede arealer.
Her ligger den nedgravet det meste af tiden, hvorfra den
bevæger sig ud om natten for at fouragere. Langt de fleste
individer bevæger sig sjældent længere væk end 500 m fra
ynglevandhullet.
For at sikre, at løgfrøen kan have en gunstig bevaringsstatus,
skal ødelæggelse/forringelse af yngle- og leveområder
undgås. Herunder bør også forurening og overskygning af
vandhullet, udsætning af ænder, fisk og andre dyr i ynglevandhuller
undgår og forstyrrelser fra anlægsarbejder nær
yngle- og levepladser minimeres eller helt undgås.
Der er ikke registeret observationer af løgfrø i området
omkring projektområdet og det vurderes, at Skærbækværket
ikke udgør et naturligt levested, fouragerings- eller
parrings-/yngleområde for løgfrø.
Løvfrø
Løvfrøen findes på Als, i den østlige del af Sønderjylland
mellem Aabenraa og Kolding, i området mellem Kolding
og Vejle samt i området mellem Odder og Aarhus. På
Sjælland findes arten ved Slagelse, mellem Fuglebjerg og
Glumsø, i omegnen af Vordingborg og øst for Præstø. Desuden
findes den udbredt på Lolland og Bornholm. Efter
mere end 30 år uden registreringer er arten genfundet i et
område på det sydvestlige Fyn.
Arten yngler i mange forskellige typer vandhuller og vådområder,
men lavvandede temporære vandhuller og oversvømmelser
på afgræssede arealer er de mest optimale.
De raster især i levende hegn, krat og skovbryn. Langt de
fleste individer kan leve inden for en afstand på blot 100
meter fra ynglestedet, såfremt der er tilstrækkeligt med
egnede rasteområder. Løvfrøerne overvintrer nedgravet i
jorden eller på andre beskyttede gemmesteder.
For at sikre, at løvfrøen kan have en gunstig bevaringsstatus,
skal det undgås at ødelæggelse/forringelse af yngle-
og leveområder herunder forurening og overskygning af
vandhullet, udsætning af ænder, fisk og andre dyr i ynglevandhuller
samt minimere eller helt undgå forstyrrelser
fra anlægsarbejder nær yngle- og levepladser.
Arten er desuden listet som opmærksomhedskrævende på
den danske gulliste 1997 /125/.
Der er registreret flere forekomster af løvfrø syd for
Kolding Fjord, men der er ikke registeret observationer af
løvfrø i området omkring projektområdet og det vurderes,
at Skærbækværket ikke udgør et naturligt levested, fouragerings-
eller parrings-/yngleområde for løvfrø.
Spidssnudet frø
Arten er udbredt i Danmark, og findes i alle landsdele
undtagen Bornholm. Den trives bedst, hvor der i umiddelbar
nærhed af velegnede ynglevandhuller også findes gode
raste- og fourageringshabitater i form af moser, enge eller
fugtige heder.
Spidssnudet frø yngler - ligesom andre padder - med størst
succes i rene, lavvandede og fiskefrie vandhuller, der skal
være lysåbne og gerne må tørre ud efter Sankt Hans i enkelte
år, så de vedbliver at være fiskefrie. I større søer med
fisk kan arten undertiden yngle i mindre omfang i afsnørede,
vegetationsfyldte dele, eller hvor rørskov beskytter
mod rovfisk.
For at sikre, at den spidssnudet frøen kan have en gunstig
bevaringsstatus, skal det undgås at ødelægge eller forringe
yngle- og rasteområder. Herunder skal forurening og overskygning
af vandhullet, udsætning af ænder, fisk og andre
dyr i ynglevandhuller undgås. Desuden bør forstyrrelser
fra anlægsarbejder nær yngle- og rastepladser, herunder
udtørring af moser og enge, der er frøernes sommeropholdssteder,
minimeres eller helt undgås.
Arten er desuden listet som opmærksomhedskrævende på
den danske gulliste 1997.
Der er ikke registeret observationer af spidssnudet frø i
området omkring projektområdet, men selvom det ikke
kan udelukkes, at arten findes i nærheden, så vurderes
Skærbækværkets område ikke at udgøre et naturligt
levested, fouragerings- eller parrings-/yngleområde for
spidssnuet frø.
Strandtudse
Strandtudsen er kendt fra det meste af landet, men er
blevet sjælden mange steder. Formodentlig findes den
nu i størst antal langs vestkysten af Jylland og omkring
Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012 157