VVM Redegørelse

længste udbredelse i retning mod skaldyrvandområdet. De
hydrauliske beregninger viser, at vandet kan have en overtemperatur
på 1 °C i vandoverfladen i op til 1100 meter fra
kølevandskanalens udløb, hvor 1°C overisotermer er vist
for forskellige strømhastigheder, se Figur 5-26.
Figur 5-26: 1 °C overisotermer for forskellige strømhastigheder.
I 2009-11 har den gennemsnitlige kølevandmængde været
knap 8 m³/s og overtemperaturen af det udledte kølevand
omkring 2 °C. Den maksimale daglige kølevandsmængde
har været knap14 m³/s og maksimale overtemperatur 6,5
°C.
5.5.3.2 Kølevandsforhold i driftsfasen
Kølevandsudledningen er ikke brændselsafhængigt, men
udelukkende afhængigt af kølevandets sammensætning,
temperatur og mængde, der igen er afhængigt af lasten af
anlæggene. I årene 2009-11 har der været fuldlastperioder
med naturgasfyring på Blok 3, hvor kølevandsforbruget
har været maksimalt, og disse driftsperioder repræsenterer
det maksimale kølevandsforbrug Blok 3 har behov for
og er uafhængigt af typen af brændsel som indfyres. Den
fuldlastperiode hvor kølevandsmængden og overtemperaturen
har været størst var fra d. 29. juni til 4. juli 2009
med et kølevandsforbrug på 13,1-13,4 m³/s og en overtemperatur
på 6,2-6,5 °C.
Som det fremgår af ovenstående afsnit, er der i forbindelse
med etableringen af Blok 3 og efterfølgende revurderinger
af miljøgodkendelsen taget stilling til, at miljøpåvirkningen
af Kolding Fjord fra kølevandet ved fuldlast hele året
er acceptabel, uanset hvilket brændsel, der anvendes på
værket. Derfor er yderligere vurdering af de miljømæssige
konsekvenser i forbindelse med udledning af kølevand
ikke relevant i nærværende VVM-redegørelse, da de eksisterende
forhold ikke ændres ved brændselsomlægningen.
En del af Skærbækværkets kølevandsnærfelt er imidlertid
udlagt til skaldyrvand i 2011, hvorfor kølevandsudledningen
vurderes i forhold til dette. Se 5.14.
5.5.3.3 Samlet vurdering og behov for afværgeforanstaltninger
Påvirkningen af omgivelserne fra kølevandsudledningen
i driftsfasen er samlet set lav og af regional interesse med
høj sandsynlighed for at forekomme og af permanent
karakter og dermed moderat, hvorfor der ikke er behov for
afværgeforanstaltninger.
5.5.4 Brændsler
I det følgende beskrives de nuværende og fremtidige
brændselsbehov på Skærbækværket, herunder mængderne
og hvorledes brændslerne transporteres og håndteres. I
denne VVM-redegørelse er det valgt at afgrænse omfanget
af vurderingerne, således at de miljømæssige konsekvenser
ved produktionen af brændslerne ikke vurderes. Transport
af brændsler er beskrevet yderligere i afsnit 5.7.5,
5.9, mens de miljømæssige konsekvenser ved den øgede
skibstransport er beskrevet i afsnit 5.10.
5.5.4.1 Nuværende brændselsforbrug
Skærbækværket fyrer med naturgas og letolie. Letolie
anvendes som nødbrændsel i tilfælde, hvor der ikke er
naturgas til stede, eller hvor der kræves større el-/varmeproduktion,
end mængden af naturgas tillader. Endvidere
fyres med letolie i situationer, hvor markedsprisen gør, at
det er økonomisk mere hensigtsmæssigt.
Brændselsforbruget på Skærbækværket i perioden 2004-
2008 fremgår af Tabel 5-9.
Brændsler 2004 2005 2006 2007 2008
Letolie, TJ 116 94 354 103 137
Naturgas,
TJ 12.168 11.062 15.447 8.770 10.311
Tabel 5-9: Brændselsforbruget i perioden 2004-2008.
Olietypen er svovlfattig letolie (mindre end 0,05 % svovl),
og olien ankommer til Skærbækværket med skib, der
lægger til oliepieren, hvorfra olien pumpes til olietanke
på Skærbækværkets område. Der ankommer gennemsnit-
Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012 75