VVM Redegørelse

evt. negative konsekvenser af virksomhedens drift, og der
arbejdes p.t. på at opstille systemer og indgå aftaler, der
kan sikre at principperne for bæredygtighed i forbindelse
med produktion og håndtering af biobrændsler kan sikres
og overholdes. Produktionen af træpiller er imidlertid en
relativt ny aktivitet for DONG Energy, men ’DONG Energy’s
Code of Conduct’, som alle leverandører skal underskrive,
samt opfølgningen hos leverandørerne er med til at
sikre fokus på leverandørernes kontinuerlige forbedringer
i forhold til miljø- og samfundsmæssige forhold forbundet
med at producere brændsler, herunder træpiller.
De afledte miljømæssige konsekvenser af brugen af forskellige
typer brændsler er netop omdrejningspunktet for
nærværende VVM-redegørelse og beskrives indgående i
øvrige afsnit.
5.5.5 Kemikalier og hjælpestoffer
5.5.5.1 Eksisterende forhold
Kemikalieforbrug i perioden 2004-2008 fremgår af Tabel
5-11:
Kemikalier 2004 2005 2006 2007 2008
NaOH (100 % stof), ton 10 15 15 19 11
HCl (100 % stof), ton 10 19 20 29 25
NH3 (100 % stof), ton 0,5 0,7 0,8 0,5 0,5
Brint, ton -- -- -- -- 0,4
Tabel 5-11: Kemikalieforbruget i perioden 2004-2008.
Ammoniakken anvendes til justering af pH-værdien i
kedel- og fjernvarmevandet, mens NaOH og HCl anvendes
til regenerering af ionbytteranlægget, som benyttes til at
afsalte drikkevandet inden det bruges på kedelen.
Brint anvendes som kølemiddel i generatoren.
5.5.5.2 Anlægsfasen
Det forventes ikke, at der skal anvendes kemikalier ud
over, hvad der normalt anvendes under bygge- og anlægsarbejder.
5.5.5.3 Driftsfasen
Efter brændselsomlægningen forventes forbruget af
kemikalier til vandbehandlingsanlæggene og kedel- og
fjernvarmevand for hovedscenariet at stige med 50 %,
og ved maks. træpillescenariet kan forbruget blive 100 %
større i forhold til det nuværende forbrug afhængigt af
bl.a. produktionen af spædevand til fjernvarmesystemet.
Stigningen i kemikalieforbruget skyldes hovedsagelig det
øgede forbrug af afsaltet vand til sodblæsning af deNOx,
overheder og fyrrum.
Som en del af brændselsomlægningen etableres deNOxanlæg
til rensning af røggassen for kvælstofilter, og til
drift af dette anlæg skal der anvendes ammoniak.
Af Tabel 5-12 fremgår det fremtidige ammoniakforbrug til
deNOx- anlægget på Skærbækværket.
(100 %)
(t/år)
Hovedscenarie 500
Maks. træpillescenarie 1.300
Tabel 5-12: Ammoniakforbruget efter brændselsomlægning.
5.5.6 Energiforbrug
5.5.6.1 Eksisterende forhold
Skærbækværkets eget elforbrug er i dag meget beskedent,
hvis det ses i forhold til andre kraftværker. Det skyldes,
at der i dag ikke findes miljøanlæg og energiforbrug til
brændselshåndteringen er ubetydelig, sammenlignet med
værker der indfyrer fastbrændsel som f.eks. kul, træ. Ved
gasfyring har Skærbækværket i dag et egetforbrug på ca.
20,9 MW i fuldlast.
5.5.6.2 Fremtidige forhold
Som følge af drift af nye anlæg stiger egetforbruget af el
efter brændselsomlægningen fra de i dag 20,9 MW ved
100 % gasfyring til ca. 25,5 MW ved udelukkende træpillefyring
- en stigning på knapt 5 MW eller ca. 20 %. Ved 100
% gasfyring efter brændselsomlægningen vil egetforbruget
være 21,4 MW, altså en mindre stigning på 0,5 MW. Ændringen
i egetforbruget skyldes først og fremmest, at sugetræksblæseren
skal opgraderes idet den skal kompensere
for det øgede tryktab, der opstår gennem deNOx-anlægget
Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012 77