VVM Redegørelse

iomasse, f.eks. halm. Herudover ejer og driver DONG
Energy tre mindre decentrale værker, der primært fyres
med biobrændsler eller affald. Der er tale om små værker
og udgifterne til ombygning bliver derfor uforholdsmæssigt
store i forhold til CO 2 -besparelsen ved yderligere
omlægning til biobrændsel. Yderligere er potentialet for
at øge biomasseanvendelsen på de decentrale værker ikke
tilstrækkeligt bl.a. fordi varmegrundlaget er for lille for
disse anlæg, hvorfor de ikke inddrages yderligere i denne
vurdering. Figur 3-1 viser en oversigt over DONG Energy’s
værker i Danmark.
Figur 3-1: Placering af DONG Energy’s kraftvarmeværker.
For at sikre en langsigtet, robust og forsyningssikker
produktion af el og varme, arbejder DONG Energy med
muligheden for at øge brændselsfleksibiliteten. Derved
bliver produktionen (omfang og pris) mindre afhængig af
eksterne parametre som f.eks. national og international
lovgivning og politiske forhold.
3.2.1 Avedøreværket
Varmegrundlaget i hovedstadsområdet er stort, og Avedøreværket
dækker i dag en stor del af varmeforsyningen.
Avedøreværkets Blok 1 er i dag kul- og oliefyret, mens Blok
2 brænder en kombination af naturgas, fuelolie og træpiller.
DONG Energy har igangsat en VVM-proces for udvidelse
af anvendelsen af biomasse på AVV til omkring 2
mio. tons fremover. Der forventes at være opnået tilladelse
til øget biomasseindfyring primo 2013.
3.2.2 H. C. Ørsted Værket og Svanemølleværket (i København)
De to værker , der fyrer med olie/gas, forsyner det københavnske
fjernvarmenet. Grundet værkernes placering midt
i København og de deraf begrænsede pladsforhold, vurderes
det ikke hensigtsmæssigt at ombygge disse værker til
biobrændsel, der kræver stor lagerkapacitet. H. C. ørstedværkets
spidslastkedler konverteres fra olie til naturgas,
hvilket også er et CO 2 -reducerende tiltag primo 2013.
3.2.3 Studstrupværket (ved Aarhus)
I Aarhus er varmegrundlaget også relativt stort, og Studstrupværkets
to blokke står for en stor del af varmeforsyningen
til området. Blokkene er i dag kulfyrede, men med
mulighed for tilsatsfyring på begge blokke med ca. 10 %
halm. Det er hensigten at ombygge Studstrupværkets Blok
3 til at kunne fyre med 100 % biomasse, og der bliver herved
åbnet mulighed for, at en væsentlig del af fjernvarmeproduktionen
i Aarhus Kommune fremover kan finde sted
på basis af CO 2 -neutrale brændsler. CO 2 -udledningen fra
Studstrupværkets varmeproduktion kan reduceres med op
til 1,3 mio. tons pr. år ved at erstatte 550.000 tons kul med
880.000 tons biomasse. På Studstrupværket eksisterer
allerede infrastruktur til håndtering af halm, men en omstilling
til 100 % biomassefyring vil kræve investeringer til
etablering af lager og infrastruktur af biopiller samtidigt
med, at de eksisterende fyringsanlæg skal tilpasses den
forøgede mængde biomasse. I december 2009 screenede
MST-Århus projektet i henhold til VVM-bekendtgørelsen
og vurderede, at projektet ikke medfører krav om en VVMredegørelse.
MST-Århus har d. 27.9.2010 udstedt miljøgodkendelse
til brændselsskift på Studstrupværkets Blok
3. Begge disse afgørelser er påklaget og forventes afgjort
af Natur- og Miljøklagenævnet i løbet af 2012.
3.2.4 Esbjergværket
Varmegrundlaget i Esbjergområdet er tre fjerdedele af
varmegrundlaget for Skærbækværket, hvilket ikke er
tilstrækkeligt til, at en omlægning af Esbjergværket til
biomasse vil være økonomisk rentabel.
3.2.5 Øvrige anlæg
Stigsnæs-, Ensted-, og Asnæsværket er beliggende i områder
med et lille fjernvarmegrundlag (hhv. Sydvestsjælland,
Sønderjylland, og Vestsjælland), hvorfor det ikke
er økonomisk rentabelt at ombygge disse til biomasse.
Værkerne er normalt kulfyrede, men pt. fyres der med olie
på Stigsnæsværket, der forventes at gå ud af produktion
ved udgangen af 2012. Herningværket i Midtjylland er allerede
primært biomassefyret med flis og træpiller samt i
mindre grad gas.
Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012 19