VVM Redegørelse

udgør 628 ton N, når der fremskrives til niveauet i 2015.
Yderfjorden modtager 80,5 ton N (79,2 ton N fremskrevet
til 2015-niveau) fra land og 12 ton luftbåren kvælstof pr år.
Landbrugsaktiviteter er den dominerende kilde og bidrager
således med ca. 62 % af hovedvandoplandets samlede
vandbårne kvælstoftilførsel til overfladevande (2005-
2009), og ca. 50 % af det luftbårne kvælstofbidrag /122/.
I forhold til både den samlede kvælstofbelastning til Kolding
Fjord samt i forhold til det atmosfæriske bidrag må
merbelastningen fra brændselsomlægningen på Skærbækværket
og dermed Skærbækværkets samlede kvælstofbidrag
vurderes at være marginalt og ubetydeligt. Fjordens
samlede areal er 15 km², hvilket er 1500 ha og da den
maksimale merbelastningen fra Skærbækværket er 0,036
kg N/ha/år svarer dette bidrag til en belastning på 54 kg
N/år, hvilket svarer til 0,32 % af det samlede atmosfæriske
kvælstofbidrag til Kolding Fjord.
Da Lillebælt ligger længere væk fra Skærbækværket end
Kolding Fjord og som følge heraf vil modtage en mindre
mængde kvælstof fra værket, vurderes bidraget fra
Skærbækværket at udgøre en endnu mindre andel af det
samlede bidrag til Lillebælt, end hvad der er beregnet for
Kolding Fjord.
For Kolding Fjord er miljømålet en supplerende reduktion
på 87 ton N/år i inderfjorden, hvilket svarer til 2,7 kg N/
ha/år og 13 ton N/år i yderfjorden, hvilket svarer til 3,0 kg
N/ha/år /122/. Indsatsplanen fokuserer på at reducere den
mængde af kvælstof, der tilføres fra land og der er i planen
således ikke nedskrevet det forventede bidrag fra luften,
hvorfor det beregnede marginale merbidrag fra Skærbækværket
efter brændselsomlægningen ikke er i modstrid
med indsatsplanen for at opnå god økologisk tilstand i
området.
5.14.3.1.2 Bunddyr
Bunddyr er sårbare over de fysiske forstyrrelser, der kan
komme i forbindelse med anlægsarbejdet samt i forhold
til ændringer af deres habitat, for eksempel ved ændringer
i udbredelsen af undervandsvegetation. En betydelig
ændring af habitater vil typisk også medføre ændringer i
artssammensætningen af den tilhørende fauna. Desuden
kan frigivelse af miljøfremmede stoffer i som f.eks. tungmetaller
og TBT både anlæg- og driftsfase påvirke bunddyrene.
Bunddyrene er især sårbare overfor TBT.
Anlægsfasen
Uddybning og sedimentspredning
Bunddyr, der findes i det område, hvor selve uddybningsarbejdet
foregår, vil blive bortgravet. Ligeledes vil der
være en påvirkning af de bunddyr, der lever i områderne
162 Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012
nærmest uddybningsområdet, hvor sedimentationen er
størst. Påvirkningerne er dog begrænsede til et afgrænset
område og det må forventes, at bunddyrssamfundene genetablere
sig, efter at uddybningsarbejdet er ophørt.
100 m fra uddybningsarbejdet, hvor sedimentationen
forventes at være lavere end 22 mm vil påvirkningerne
af bunddyr være mindre og en række arter vil sandsynligvis
ikke påvirkes. Dette vurderes ud fra det faktum, at
området består af lavvandede havområder med blød bund,
der i forvejen er påvirket af strømforholdene i Lillebælt og
derfor vil der også naturligt kunne forekomme resuspension
og sedimentation af materiale. De fleste bunddyr er
mobile og vil derfor flytte i forhold til det sedimenterende
materiale. 500 m fra uddybningsområdet forventes der
ikke at være en påvirkning af bundfaunaen.
Erfaringer fra tidligere anlægsarbejder i Danmark har dog
vist, at en sedimentationsrate på mere end 60 g/m²/dag
kan reducere bundfældningen af blåmuslingelarver /8/ og
dermed vil aflejring af henholdsvis 914 (100 m afstand) og
2.285 g/m²/dag (umiddelbar nærhed) kunne have en negativ
effekt på muslingerne. Blåmuslingelarverne fæstner
sig dog typisk i sommerperioden (juni-august) og dermed i
en periode, hvor der ikke sker sedimentspredning, hvorfor
denne påvirkning ikke forventes at have væsentlig effekt
på blåmuslingelarverne og dermed blåmuslingebestanden.
Da der ikke forventes væsentlige permanente ændringer
i udbredelsen af undervandsvegetation, vurderes det at
der heller ikke vil være ændringer i bunddyrenes habitat,
hvormed der heller ikke forventes at en ændring i bunddyrssamfundets
sammensætning.
Spredning af tungmetaller og TBT
I forbindelse med uddybningsarbejdet vil der frigives
tungmetaller og TBT, som på nuværende tidspunkt ligger
begravet i sedimentet. Spredningen vurderes dog at være
minimal i anlægsfasen, idet det forventes, at det opgravede
materiale bliver klappet i det nordlige Bælthav efter
tilladelse fra Naturstyrelsen og opgravningen vil ske under
kontrollerede forhold, hvor eventuel lokal spredning er
minimal, som beskrevet ovenfor.
Bundfaunaen omkring projektområdet, kan blive eksponeret
til tungmetaller og især TBT, hvis der sker et spild af
det opgravede sediment. Frigivelse af TBT og andre tungmetaller
kan påvirke bunddyrene, for eksempel kønsdannelsen
ved bløddyr, men effekterne vurderes til at være
minimale på baggrund af den formodede korte eksponeringstid
og lave spildmængde.