VVM Redegørelse

data for artssammensætningen af fisk i fjorden. Det kan
dog med al rimelighed antages, at fiskefaunaen i Kolding
Fjord vil minde om den, der findes i andre østvendte jyske
fjorde. Der vil således blandt andet leve skrubbe, ising,
rødspætte, torsk, havørred, stenbider, ålekvabbe og ål.
Desuden vil hornfisk findes i stort antal i forsommeren
(maj-juni), hvor de gyder på lavt vand, og sild og makrel
vil forekomme periodevist i fjorden.
Ål er anført som kritisk truet (CR) på den danske rødliste
/125/, mens stavsild, majsild, flodlampret og havlampret
er anført på Habitatdirektivets bilag II, hvilket betyder, at
de er på udpegningsgrundlaget for visse EF-Habitatområder.
Ål vil findes i Kolding Fjord, men arten gyder ikke
i området. Stavsild og majsild lever langs kysterne, men
gyder i brakvand, i flodernes nedre del (stavsild) eller i
større vandløb (majsild). Det forventes ikke, at arterne
yngler i eller nær Kolding Fjord.
Hav- og flodlampretter lever af ådsler eller som blodsuger
på fisk i havet, men de trækker op i vandløbene for at gyde.
Havlampretter er registreret i danske vandløb i perioden
maj til oktober med flest i juni, hvor der også er den
største gydeaktivitet /124/. Lampretterne gyder på stenet,
gruset eller sandet bund i større vandløb og dør efter
gydningen. Æggene klækkes efter en til to uger, hvorefter
larverne finder et område nedstrøms med blødbund. Larverne
lever nedgravet i bunden, hvorfra de filtrere vandet
for alger og andet organisk materiale. Efter to til fem år
forvandler de sig til lampretter og drager til havs.
Der er én registrering af havlampret fra Kolding Å /124/,
men det forventes, at arten nu kun findes i den vestlige
og nordlige del af Jylland /6/. Hvis flodlampret findes i
Kolding Fjord, forventes det kun at være i forbindelse med
vandring til eventuelle gydepladser i vandløb med udløb
til fjorden eller når individer vandrer til havet.
5.14.2.1.4 Pattedyr
Marsvin
Marsvin forekommer i det meste af Lillebælt og dermed
også i området ud for Skærbækværket. Arten er på
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 112
”Lillebælt” og samtidig beskyttet som bilag IV-art udenfor
Natura 2000-området. Da det er den samme bestand, som
findes både i Natura 2000-området og ved Skærbækværket,
må en potentiel påvirkning af individer i nærheden af
Skærbækværket karakteriseres som en påvirkning ind i
Natura 2000-området. Påvirkninger af marsvin er derfor
beskrevet i det separate notat om marsvin, se /Bilag 20/
samt i afsnit 5.14.2.3.2 om arter på udpegningsgrundlaget
for Natura 2000-område nr. 112.
138 Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012
Spættet sæl
Spættet sæl er den mest almindeligt forekommende sælart
i Danmark, og forekommer i alle danske farevande, men
er dog sjælden i det sydfynske øhav og ved Bornholm /7/.
Spættet sæl anført på Habitatdirektivets bilag II, hvilket
betyder, at den er på udpegningsgrundlaget for visse EF-
Habitatområder og Spættet sæl er på udpegningsgrundlaget
for Natura 2000-område nr. 108 ”Æbelø, havet syd
for og Nærå Strand”, som omfatter det lavvandede område
nord for Fyn og hvor prognosen for spættet sæl vurderes
som ugunstig. Spættet sæl forekommer især i kystnære
farvande, hvor der er rigelig føde, og hvor der findes uforstyrrede
hvilepladser så som sandbanker, rev, holme og
øer. Spættet sæl blev fredet for jagt i 1976/77, og siden har
der været en positiv bestandsudvikling, hvor der i 2004
taltes ca. 10.000 individer i Danmark. Der er en tendens
til, at arten i de indre danske farevande foretager relativt
korte fourageringstogter (< 40 km), hvorimod individer
i Vadehavet kan foretage længere fourageringstogter (ca.
400 km). Den spættede sæl er opportunistisk fiskeæder,
der vælger de fisk, der er lettest at fange i sæsonen.
Der er registreret ganske få individer af spættet sæl i området
omkring Kolding Fjord, i perioden 1990-2005 som
dataindsamling til Dansk Pattedyrsatlas. På DOF-basen er
der registreret seks observationer af spættet sæl i Lillebælt
ud for Kolding Fjord i perioden 2006-2011, efter førnævnte
kortlægning.
Odder
Odders biologi og forekomst i Danmark og nær projektområdet
er beskrevet i afsnit 5.14.2.4 om bilag IV-arter.
5.14.2.1.5 Fugle
Der foreligger ikke nyere fugleobservationer fra området
omkring Skærbækværket i forhold til de registreringer, der
er inkluderet i baggrundsrapporten om naturforhold.
Der er således observeret skarv, knopsvane, troldand,
bjergand, ederfugl, hvinand, toppet skallesluger, blishøne,
strandskade, lomvie og alk i området omkring Skærbækværket.
Disse arter er anført EF-fuglebeskyttelsesdirektivet
art. 4, stk. 2 og Danmark er forpligtet til at beskytte
yngle-, raste- og fældningsområder for fuglene, som
således udgør udpegningsgrundlaget for flere fuglebeskyttelsesområder
(se afsnit om Natura 2000). Derudover er
der enkelte forekomster af en række rovfugle: hvepsevåge,
rød glente, havørn, rørhøg, blå kærhøg, fiskeørn og
vandrefalk. Disse arter er listet på EF- fuglebeskyttelsesdirektivets
bilag 1, hvilket betyder at Danmark ifølge
EF-fuglebeskyttelsesdirektivet art. 4, stk. 1 er forpligtet
til at beskytte arterne ved at udpege fuglebeskyttelsesområder
(se afsnit om Natura 2000). De enkelte fuglearter er
beskrevet i afsnit 5.14.2.3.2 om udpegningsgrundlag for
det nærliggende Natura 2000-område.