VVM Redegørelse

Vandet har en relativ lang opholdstid (2-3 uger om sommeren)
i inderfjorden af Kolding Fjord, hvilket resulterer i
øget sedimentation af suspenderet stof og samtidig mindsker
resuspension af sedimenteret materiale. Den ydre
del af Kolding Fjord er i større grad påvirket af de høje
strømhastigheder i Snævringen i Lillebælt, hvilket giver
en stor vandudskiftning /122/.
Kolding Fjord er lavvandet og derfor typisk ikke lagdelt,
hvilket sammen med den gode udveksling af vand med Lillebælt
betyder, at der sjældent optræder iltsvind i fjorden.
Der er den 15. marts 2010 foretaget feltundersøgelser for
DONG Energy af dykker i området ud for Skærbækværket.
Bundforholdene i Kolding Fjord domineres af bløde
”mudrede” bunde og nogle steder forekommer liglagen
i pletter på op til 4 m². Af naturtyper med naturmæssig
bevaringsværdig værdi blev der kun observeret ålegræsbede.
For detaljerede oplysninger henvises til /Bilag 12/og
/Bilag 13/.
5.14.2.1.1 Bundvegetation
I forbindelse med feltundersøgelserne i marts 2010 havde
ålegræs en dybdegrænse 3,8 m og en dækningsgrad, der
var under 1 % i området omkring Skærbækværket, men på
baggrund af et fritlagt rodnet blev det vurderet, at sommerdækning
af ålegræs ligger på 40-50 % /Bilag 12/. Feltundersøgelserne
dækkede området langs den eksisterende
molekant og ud til en afstand af 100 m fra land og var
fordelt på 10 nord-sydgående transekter vinkelret på molekant.
Dette gav et samlet undersøgt areal på ca. 22.000
m² indenfor området. Der skal i alt foretages uddybning af
et område i Skærbækværkets havn på godt 40.000 m². .
Den største registrerede vanddybde i området var 4,0 m.
Nedenstående Figur 5-40 viser dels uddybningsområdet
og dels de 10 transekter, der blev undersøgt. Det fremgår,
at det undersøgte område er betydelig større end det
område, der skal uddybes, hvorfor det vurderes at alle
relevante oplysninger om arealet og dets flora og fauna er
registreret.
Figur 5-40: Oversigt over Skærbækværkets havn og placering af de
10 undersøgelsestransekter.
Områder med ålegræs udgør vigtige opvækstområder for
fiskeyngel og samtidig findes her en rig bundfauna.
Hårdbundsvegetationen var knyttet til molen ved Skærbækværket,
hvor dækningsgraden var næsten 100 % med
sukkertang, som den dominerende art og med savtang i
tiltagende andel hen mod den vestlige ende af området /
Bilag 12/. Øvrige registrerede arter omfatter brunalger:
fedtemøg Ectocarpus/Pilayella, grønalger: søsalat, vandhår,
rørhinde og rødalger: blodrød ribbeblad, alm. klotang
og ledtang .
Den nationale database for marine data (MADS) administreres
af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi,
Aarhus Universitet, (tidligere af Danmarks Miljøundersøgelser)
/50/. Databasen indeholder ikke data, som er nyere
end 2009 og således heller ikke data, der er nyere end
oplysningerne fra 10. marts 2010.
5.14.2.1.2 Bunddyr
Mange af de marine bunddyr udgør en vigtig fødekilde
for fisk og fugle, der fouragerer i de lavvandede kystnære
områder.
Feltundersøgelser i området ud for Skærbækværket i 2010
viste sønellike, sandorm, dværgkonk, strandsnegl, knivmusling,
strandkrabbe og søstjerne på den jævne bund og
blåmusling, strandsnegl og søstjerne på sten ved molen til
Skærbækværket. Både individantal og artsantal var meget
ringe på den bløde bund, og der forekommer ikke vigtig
eller sjælden marinbiologi i det undersøgte område. Se evt.
/Bilag 12/.
5.14.2.1.3 Fisk
Der er ikke i forbindelse med VVM-redegørelsen for Skærbækværket
foretaget feltundersøgelser af fiskefaunaen
i Kolding Fjord, og der foreligger ikke nye publicerede
Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012 137