VVM Redegørelse
VVM Redegørelse
VVM Redegørelse
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
prioriterede indsatser i vandplanerne for opnåelse af god<br />
økologisk tilstand.<br />
Kvælstofdeposition<br />
Der forventes ikke ændringer af naturtyper, som følge af<br />
den begrænsede stigning i kvælstofdepositionen og derfor<br />
vurderes det, at stigningen heller ikke vil kunne påvirke<br />
bilag IV-arter i nærheden af Skærbækværket.<br />
Vejtrafik<br />
I driftsfasen vil der ske en lille stigning i personbiltransporten<br />
til Skærbækværket. For padder og odder er konklusionen<br />
dog ikke forskellig fra de potentielle effekter ved<br />
øget trafik i anlægsfasen. Det vurderes således at ændringen<br />
i trafikbelastningen ikke vil have indflydelse på<br />
bevaringsstatus for bilag IV-arter eller andre beskyttelseskrævende<br />
arter i området og derfor vurderes ændringen<br />
som uvæsentlig.<br />
Skibstrafik<br />
Skibstrafikken kan potentielt påvirke marsvin og individer<br />
i nærheden af projektområdet vil sandsynligvis<br />
undvige skibene og holde sig på afstand, hvormed den<br />
øgede trafik kan reducere artens udbredelses- og fourageringsområde.<br />
Det vurderes dog, at denne påvirkning<br />
ikke vil have væsentlige effekter på bestanden af marsvin<br />
i området. De øvrige bilag IV arter vil ikke kunne påvirkes<br />
af den øgede skibstrafik, da disse arter ikke er knyttet til<br />
det marine miljø.<br />
182 Brændselsomlægning Skærbækværket - <strong>VVM</strong> <strong>Redegørelse</strong> Juni 2012<br />
Støj<br />
Støjudbredelsen sker dog fortrinsvis over Kolding Fjord.<br />
Støjberegningerne viser, at over de terrestriske arealer<br />
nord og vest for Skærbækværket vil støjpåvirkningen<br />
typisk ligge under 40 dB(A) både dag, aften og nat. Det<br />
forventes således ikke at padder, markfirben, odder eller<br />
flagermus vil påvirkes af støjen fra Skærbækværket i den<br />
fremtidige driftssituation.<br />
5.14.3.1.13 Udledning af sure gasser<br />
Sure gasser - påvirkning<br />
I nedenstående afsnit redegøres for størrelsesordenen af<br />
udledninger af sure gasser (HCl, SO 2 samt HF) og efterfølgende<br />
for de miljømæssige påvirkninger fra disse.<br />
Brændselsomlægningen på Skærbækværket vil medføre<br />
en emission af sure gasser. I forhold til udledningen af SO 2<br />
vil 0-scenariet give en emission på ca. 20 tons pr. år. Ved<br />
hovedscenariet og maks. træpillescenariet vil udledningen<br />
af SO 2 fra Skærbækværket udgøre henholdsvis ca. 235 tons<br />
pr. år og ca. 570 tons pr. år. Den samlede danske udledning<br />
af SO 2 var i 2010 på 13.400 tons SO 2 /127/ /128/.<br />
Udledningen vil således bidrage til den samlede danske<br />
udledning af svovl med maksimalt ca. 4 %.<br />
Der er beregnet S- og SO 2 depositioner som følge af<br />
brændselsomlægningen på Skærbækværket.<br />
De beregnede depositionsværdier fremgår af nedenstående<br />
tabel:<br />
Beregnet deposition af Svovl Deposition (kg S/ha/år)<br />
Skov Græs Vand<br />
0-scenariet (eksisterende<br />
forhold)<br />
0,031 0,016 0,01<br />
Hovedscenariet 0,402 0,210 0,134<br />
Max. Træpille-scenariet 0,893 0,468 0,298<br />
Tabel 5-63: Beregende depositioner af S fra Skærbækværket i 1500 meters afstand fra værket.<br />
S-deposition ved kysterne var i 2010 på 5 kg S/ha/år, /141/<br />
hvilet medfører at depositionen fra Skærbækværket i en<br />
afstand af 1500 meter udgør ca. 6% af baggrundsdepositionen.<br />
Der er i Danmark ikke opstillet målsætninger for svovldepositionens<br />
reduktion. Der har været en målsætning<br />
for reduktion af svovlemissionen til luften frem til 2010<br />
på 67 % i forhold til 1990. En målsætning som er mere<br />
end opfyldt, især på grund af reduktion af kulfyring, idet<br />
udledningen er reduceret med ca. 90 %. I perioden 1989<br />
til 2010 er depositionen af SO 2 i Danmark faldet med 72<br />
%, hvilket skyldes en generel reduktion i emissionerne i<br />
Europa /128/.<br />
Hovedparten af depositionen i Danmark stammer fra<br />
forbrænding af fossile brændsler samt fra naturlige kilder,<br />
hvor sulfat fra havvand er den vigtigste. Sulfat fra havvand<br />
udgør således mellem 15 og 25 % af den samlede svovldeposition.<br />
Størstedelen af svovldepositionen i Danmark<br />
stammer fra udenlandske kilder og det danske bidrag<br />
på landsplan vurderes kun at udgøre ca. 6 %/128/. Dette<br />
skyldes at SO 2 først skal kemisk omdannes til vandopløseligt<br />
sulfat før det kan udvaskes fra luften via regn. Denne<br />
proces sker langsomt og betyder at svovl kan spredes over<br />
meget store afstande.<br />
SO 2 er et næringsstof for planter, men kan samtidigt virke<br />
forsurende på jord. Det betyder næppe noget i de fede,<br />
lerede jyske og fynske landbrugsjorde, fordi disse har stor
Change language