Miljøkvalitetskrav for marine recipienter Beregnet bidrag (0-scenariet) µg/l µg/l % af miljøkvalitets- krav Som det fremgår af ovenstående tabel, og som der redegøres for i detaljer i bilag 22 om tungmetaller i sediment og biota vil det forøgede bidrag fra Skærbækværket efter brændselsomlægningen ikke i sig selv medføre en overskridelse af miljøkvalitetskravne for tungmetalkoncentrationen i vandfasen. Da bidraget fra Skærbækværket i henhold til beregninger fra DCE, se /Bilag 15/, udgør en marginal andel i forhold til miljøkvalitetskravet, vil bidraget ikke reducere muligheden for at opnå god økologisk og kemisk tilstand i henhold til vandplanerne for Lillebælt. 164 Brændselsomlægning Skærbækværket - <strong>VVM</strong> <strong>Redegørelse</strong> Juni 2012 Beregnet bidrag (Hovedscenariet) µg/l % af miljøkvalitets- krav På denne baggrund vurderes det, at den øgede tungmetaldeposition ikke vil påvirke sediment og dermed sedimentædende dyr og bunddyr væsentligt. Kvælstofdeposition Da kvælstofdepositionen ikke forventes at medføre væsentlige påvirkninger af undervandvegetation, vurderes det at der heller ikke vil ske påvirkning af bunddyrene. Udsivning fra mellemdeponi Beregnet bidrag (Maks. træpillescenariet) µg/l % af miljøkvalitetskrav Cd 0,2 0 - 0,000192 0,10 0,000482 0,24 Hg 0,05 0 - 0,00003 0,06 0,000077 0,15 Cr 3,4 0,000016 0,0005 0,000484 0,01 0,001212 0,04 Cu 1 0,000002 0,0002 0,000533 0,05 0,001334 0,13 Ni 0,23 0 - 0,000215 0,09 0,000538 0,23 Pb 0,34 0,000001 0,0003 0,000395 0,12 0,00099 0,29 V 4 0,000033 0,0008 0,000073 0,00 0,000183 0,00 As 0,11 0,000002 0,0018 0,000125 0,11 0,000314 0,29 Mo 6,7 0 - 0,000137 0,00 0,000342 0,01 Se 0,5 0,000001 0,0002 0,000182 0,04 0,000456 0,09 Zn 7,8 0,000016 0,0002 0,009671 0,12 0,024234 0,31 Miljøkvalitetskrav sammenholdt med de beregnede depositioner omregnet til bidrag til koncentrationer i vand (opblandet i 1 meter vandsøjle) i en afstand af 0 til 500 m fra værket ved en vandudskiftning på 10 dage Figur5-46: Luftfoto af Skærbækværket og det nærliggende Stegenav deponi. Vest for Skærbækværket ses Kidholme. Foto er gengivet fra Danmarks Miljøportal (arealinfo.dk).
Ved maks. træpillescenariet forventer DONG Energy med muligheden for at anvende det nærliggende Stegenav deponi eller dele af dette som mellemlagerdepot for op til 5.000 ton befugtet biobundaske og 15.000 ton befugtet bioflyveaske. DONG Energy ønsker kun at anvende Stegenav som mellemdeponi og ikke til som slutdeponering. Stegenav deponiet ligger ca. 100 m fra kysten af Kolding Fjord, hvilket vil sige kystnært. Deponiet er placeret indenfor et område, hvor der ikke findes drikkevandsinteresser. Geologien ved deponiet består øverst af siltet og svagt gruset moræneler med en mægtighed af ca. 15 m (DGU boring 134.1101), men tynder ud mod fjorden således at det har en mægtighed på ca. 8 m. i DGU boring 134.1100, der er placeret mellem fjorden og deponiet. Stegenav er indrettet uden kunstig membran eller perkolatopsamlingssystem og arealets nuværende lejer, Meldgaard, håndterer og sorterer affaldsforbrændingsaske på området. Se /Bilag 4/ for flere oplysninger om Stegenav deponiet. DONG Energy planlægger, at asken befugtes, så den har konsistens som fugtig muld, inden den køres på Stegenav og på Stegenav etableres et sprinkleranlæg, som sørger for at askens overflade holdes fugtig. Det er kun det øverste lag af aksen, der befugtes, mens asken er oplageret på deponiet. Ved ikke at gennemvæde asken på deponiet reduceres udsivningen fra deponiet. Til befugtning af asken kan anvendes brakvand fra den nærliggende brakvandsboring. Der er i bilag 4 foretaget en beregning og vurdering af perkolatudsivningen fra oplaget af aske. Formålet med miljøkonsekvensvurdering er at beregne perkolatudsivningen til Kolding Fjord, herunder vurdere om det udsivende per- Stof Foreliggende analyseresultater fra DHI, E2 og Elsam Parameter estimat Flyveaske Bundaske Fortynding i grundvand kolat fra mellemoplaget af træfyringsaske giver anledning til overskridelser af kvalitetskravene for Kolding Fjord. Miljøvurderingen er baseret på resultater fra udvaskningsforsøg samt de aktuelle fortyndingsforhold i Kolding Fjord. Vurderingen af fortyndingsforholdene i Kolding Fjord er beregnet med bl.a. udgangspunkt i rapporten Fortynding langs danske kyster /111/ vudarbejdet for Miljøstyrelsen samt Miljøstyrelsens beregningsportal /113/ samt ved beregning med et analytisk udtryk fra spildevandslitteraturen /112/. Beregningerne viser forskellige fortyndingsfaktorer afhængig af hvilken metode og hvilket område, der betragtes. En 5 % minimumsfortynding i fjorden er 50 m nedstrøms udledningen og 1 m fra kysten beregnet til ca. en faktor 2.500, hvilket er vurderet at være et realistisk bud på en fortynding i nærområdet. Beregningerne med en fortyndingsfaktor på 2.500 viser, at miljøkvalitetskravene overholdes umiddelbart uden for nærområdet ved udsivningen. Udvaskningen fra Stegenav deponiet vil således være i overensstemmelse med indsatsplanen for opnåelse af god kemisk tilstand i Kolding Fjord og Lillebælt, idet miljøkvalitetskravene overholdes umiddelbart uden for nærområdet og udsivningen vil ikke påvirke området væsentligt. I vurderingen er der ikke taget højde for sorption dvs. at tungmetallerne sætter sig på overfladen eller optages af andre faste stoffer. Dette spiller en væsentlig rolle for udvaskningspotentialet af tungmetallerne i asken. Tungmetaller er erfaringsmæssigt lav-mobile og vil blive tilbageholdt i det underliggende moræneler, hvilket vil føre til en væsentlig forsinkelse af udvaskningen fra depotet, i størrelsesordnen 100 – 10.000 år. Opblan ding i recipient Koncentration i recipient Miljøkvalitets krav Bidrag fra flyve- Bidrag fra bundaske aske Vandkvalitetskrav Enhed Mg/kg μg/l Mg/kg μg/l μg/l μg/l μg/l μg/l Min Max Min Max Min Max Min Max Faktor Min Max Min Max As 0,01 0,02 5 5 0,03 0,11 15 55 10 2.500 0,0002 0,0002 6E-04 0,002 0,11* Ba 0,74 2 370 1000 0,03 0,07 15 35 10 2.500 0,0148 0,04 6E-04 0,001 Cd 0,001 0,02 0,5 5 0,01 0,02 5 10 10 2.500 2E-05 0,0002 2E-04 4E-04 0,2 Cr (total) 2,2 17 1100 8500 0,17 1 85 500 10 2.500 0,044 0,34 0,003 0,02 3,4 Cu 0,01 0,02 5 10 0,01 0,3 5 150 10 2.500 0,0002 0,0004 2E-04 0,006 1* Hg 0,00025 0,005 0,125 1,25 0,0025 0,005 1,25 2,5 10 2.500 5E-06 5E-05 5E-05 1E-04 0,05 Mo 1,1 1,3 550 325 2,6 4,8 1300 2400 10 2.500 0,022 0,013 0,052 0,096 6,7* Ni 0,02 0,04 5 10 0,003 0,02 1,5 10 10 2.500 0,0002 0,0004 6E-05 4E-04 0,23* Pb 0,002 0,2 1 50 0,1 0,1 50 50 10 2.500 4E-05 0,002 0,002 0,002 0,34 Sb 0,08 0,08 20 20 0,04 0,04 20 20 10 2.500 0,0008 0,0008 8E-04 8E-04 Se 0,26 1,7 130 425 0,04 0,05 20 25 10 2.500 0,0052 0,017 8E-04 0,001 0,5 Zn 0,015 33 7,5 16500 0,01 0,01 5 5 10 2.500 0,0003 0,66 2E-04 2E-04 7,8* Tabel 5-59: Tabellen er gengivet fra bilag 4 og viser koncentration af metaller, der udvaskes til Kolding Fjord fra Stegenav. *: Kriteriet skal fratrækkes baggrundskoncentrationen i recipienten. Kursiv: Resultatet er under detektionsgrænsen og er delt med to for at indgå i beregningen. Brændselsomlægning Skærbækværket - <strong>VVM</strong> <strong>Redegørelse</strong> Juni 2012 165
- Page 1 and 2:
Brændselsomlægning Skærbækværk
- Page 3 and 4:
Indholdfortegnelse Hvad er VVM 2 1.
- Page 5 and 6:
4.4.4.3.1 Anlægsfasen 43 4.4.4.3.2
- Page 7 and 8:
5.8.3 Emissioner fra skorsten - Nuv
- Page 9 and 10:
5.11.8.2.1 Anlæg 128 5.11.8.2.2 Dr
- Page 11 and 12:
5.17.5.1 Sammenhængen mellem sikke
- Page 13 and 14:
Indledning 1. Indledning Nærværen
- Page 15 and 16:
I kapitel 4 redegøres for projekte
- Page 17 and 18:
fyres med fossilt brændsel, der de
- Page 19 and 20:
iomasse, f.eks. halm. Herudover eje
- Page 21 and 22:
pramme med 2.000-4.000 tons at anl
- Page 23 and 24:
3.5 Alternative tekniske løsninger
- Page 25 and 26:
sideløbende med VVM-tilladelse og
- Page 27 and 28:
tilladelse til bygge- og anlægsarb
- Page 29 and 30:
Projektbeskrivelse og driftsscenari
- Page 31 and 32:
Brændsel efter omlægning Gas, let
- Page 33 and 34:
Figur 4-4: Illustration af træpill
- Page 35 and 36:
mulighed for modtagelse af biopille
- Page 37 and 38:
’Baggrunden for, at der også med
- Page 39 and 40:
4.3.4 Maks. træpillescenariet I ma
- Page 41 and 42:
4.3.7.4 Affald Tabel 4-10 viser udv
- Page 43 and 44:
4.4.3.3 Stegenav Det er vurderet, a
- Page 45 and 46:
Beskrivelse af eksisterende forhold
- Page 47 and 48:
Ved at definere den enkelte miljøp
- Page 49 and 50:
5.2 Planforhold Skærbækværkets o
- Page 51 and 52:
5.2.2 Forslag til Kommuneplantillæ
- Page 53 and 54:
5.2.3 Lokalplaner Udover kommunepla
- Page 55 and 56:
Værket består af flere bygningsde
- Page 57 and 58:
5.3.4.1 STANDPUNKT 1 - Skråfoto fr
- Page 59 and 60:
5.3.4.3 STANDPUNKT 3 - Fra vest ved
- Page 61 and 62:
5.3.4.5 STANDPUNKT 5 - Fra nord ved
- Page 63 and 64:
5.3.4.7 STANDPUNKT 1 - AFTEN/NAT -
- Page 65 and 66:
nyere blokke på Skærbækværket.
- Page 67 and 68:
Fredericia Kommune, der er myndighe
- Page 69 and 70:
Ved udtag af den varme bundaske i b
- Page 71 and 72:
Skærbækværkets boringer er place
- Page 73 and 74:
Tidspunkt Prøvested pH Chlorid Til
- Page 75 and 76:
længste udbredelse i retning mod s
- Page 77 and 78:
evt. negative konsekvenser af virks
- Page 79 and 80:
Bundaske: • På skov- og agerjord
- Page 81 and 82:
Figur 5-27: Vandbalance for udtagni
- Page 83 and 84:
5.7.2 Eksisterende forhold Skærbæ
- Page 85 and 86:
olie og naturgas, mens produktionen
- Page 87 and 88:
Overholdelse af B-værdierne sikrer
- Page 89 and 90:
Værket har i dag miljøgodkendelse
- Page 91 and 92:
I Tabel 5-22 ses det, at den samled
- Page 93 and 94:
Som det fremgår af Tabel 5-24 udg
- Page 95 and 96:
Kilde Beskrivelse Gamle askesiloer
- Page 97 and 98:
Lugtforholdene vedr. værkets oliet
- Page 99 and 100:
Figur 5-32: Kort der viser tilkørs
- Page 101 and 102:
Som beskrevet i kapitel 5.2 findes
- Page 103 and 104:
Vejnavn E20 E20/E45 E20 Vej 161 Kra
- Page 105 and 106:
Vej navn E201 E20/E451 E201 Vej 161
- Page 107 and 108:
Lillebæltsbro, og må derfor sejle
- Page 109 and 110:
I anlægsfasen vil skibstrafikken p
- Page 111 and 112:
Som det fremgår af Tabel 5-38 forv
- Page 113 and 114: ancer og transit af træpiller af s
- Page 115 and 116: 5.11.2 Eksisterende forhold 5.11.2.
- Page 117 and 118: Det ses af beregningerne, at græns
- Page 119 and 120: Materiel/aktivitet Antal Tidsrum An
- Page 121 and 122: Fase 2 Efter anlægsfase 1 hvor der
- Page 123 and 124: Figur 5-36 : Støjberegning, drifts
- Page 125 and 126: Position Referencetidsrum Kildestyr
- Page 127 and 128: Figur 5-37 viser støjudbredelsen i
- Page 129 and 130: Position Hverdage Lørdage Søndage
- Page 131 and 132: Når ovenstående værdier sammenli
- Page 133 and 134: 5.13 Sedimenttransport og kystmorfo
- Page 135 and 136: fører en kortvarig påvirkning af
- Page 137 and 138: Vandet har en relativ lang opholdst
- Page 139 and 140: Vandrefalk Vandrefalk er ikke på u
- Page 141 and 142: Projektet kan potentielt påvirke n
- Page 143 and 144: Figur 5-42: Fredninger inden for 4
- Page 145 and 146: Naturtype: Kode: N112 N111 N226 N92
- Page 147 and 148: Hele havområdet udgøres af habita
- Page 149 and 150: Naturtype Naturtypekode Grå/grøn
- Page 151 and 152: 5.14.2.3.2 Arter Arter, der udgør
- Page 153 and 154: dermed den dykand, der lever på dy
- Page 155 and 156: Art Hvor i landskabet findes arter?
- Page 157 and 158: der i Taulov ca. 3 km nordvest for
- Page 159 and 160: på ca. 200 m³ pr time. Spandkæde
- Page 161 and 162: tidspunkt (februar-marts), hvor van
- Page 163: Ved bortgravning af det mest TBT-ho
- Page 167 and 168: mentation ikke er vigtigere for ål
- Page 169 and 170: der for spættet sæl ved Skærbæk
- Page 171 and 172: Støj Det vurderes ligeledes at st
- Page 173 and 174: • Område 6. Engområde 950 m NNV
- Page 175 and 176: Forstyrrelser fra færdsel og rekre
- Page 177 and 178: øvrige Natura 2000-områder samt d
- Page 179 and 180: mere udsatte for forstyrrelser fra
- Page 181 and 182: 5.14.3.1.12 Bilag IV-arter Bilag IV
- Page 183 and 184: ufferkapacitet mod ændringer i pH.
- Page 185 and 186: lev anvendt vand til bl.a. befugtni
- Page 187 and 188: 5.14.4 Opsummering af effekter på
- Page 189 and 190: fortrække fra området omkring Sk
- Page 191 and 192: er ikke offentlig adgang til værke
- Page 193 and 194: detaljer om risikoforholdene vedr.
- Page 195 and 196: 5.17.3 Risiko for dominoeffekt Der
- Page 197 and 198: I sikkerhedszonen er der en række
- Page 199 and 200: vigtige arter sted i den type lavva
- Page 201 and 202: virkning af Kolding Fjord i form at
- Page 203 and 204: Påvirkning Afværgeforanstaltning
- Page 205 and 206: Manglende oplysninger i redegørels
- Page 207 and 208: Brændselsomlægning Skærbækværk
- Page 209 and 210: Brændselsomlægning Skærbækværk
- Page 211 and 212: 9. juli 2002 om niende tilpasning t
- Page 213 and 214: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarh