VVM Redegørelse

More documents

Recommendations

Info

udgør mindre end halvdelen af den mængde, der indvindes i dag, vurderes det, at den øgede indvinding ikke vil få væsentlige konsekvenser for Skærbæk vandværk. Hvis de to vandværk indvinder fra to forskellige magasiner, vil den øgede indvinding ingen konsekvens have for Skærbæk vandværk. 5.5.2.5 Vurdering af grundvandsforhold i anlægsfasen I forbindelse med støbning af fundament og kælder til træpillesiloen og underjordiske tunneller for transportanlæg, skal der foretages en midlertidig grundvandssænkning på den tidligere kulplads - den sydvestlige del af værkets areal. Det forventes, at fundamenter og tunneller føres ned til ca. 5 meter under terræn gennem et fyldlag bestående af kulflyveaske og slagge. Der er behov for at sænke grundvandspejlet til kote -3,7, svarende til én meter under bunden af udgravningen i det aktuelle område, mens fundamentsarbejderne pågår og indtil betonen er hærdet, hvilket afhængigt af årstid og vejrlig forventes at tage 4-6 måneder. Den samlede udledning som følge af grundvandssænkningen i anlægsfasen forventes at udgøre omkring 100.000 m³. Der forventes bortpumpet 25 til 40 m³ /timen i hele perioden. Der bliver således behov for at søge om tilladelse til bortledning af vandet i henhold til Vandforsyningslovens § 26 /101/. Ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i § 18 i bekendtgørelse om vandindvin- 72 Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012 ding og vandforsyning /102/. En ansøgning om at foretage grundvandssænkning vil blive udarbejdet i forbindelse med projekteringen af projektet, når det tidspunkt for grundvandssænkningen og det præcise behov for bortpumpning kendes. Der er foretaget et foreløbigt skøn over konsekvenserne ved bortledning af grundvand på baggrund af de erfaringer, der er gjort ved opførelsen af Skærbækværkets Blok 3, hvor der fra efterår 1993 til sommer 1996 blev foretaget sænkning af grundvandet i det område, hvor blokken er placeret og som vurderes at kunne sammenlignes med det område, hvorpå de nye bygninger skal placeres. Der blev oppumpet grundvand fortrinsvis fra 15-20 m dybe filterboringer, med en maksimal pumpehastighed på ca. 200 m³/h i starten og faldende til omkring 100 m³/h ved periodens slutning. Det oppumpede vand blev afledt til Kolding Fjord, idet vand, som blev oppumpet fra fyld indeholdende flyveaske, blev afledt via et bundfældningsbassin, hvorimod vand stammende fra naturlige aflejringer med en sikker naturlig beskyttelse mod indstrømning af flyveaske blev afledt direkte til fjorden. Ved opstart, efter hhv. en og tre uger efter opstart blev der udtaget vandprøver til analyse for udvalgte parametre, som det fremgår af Tabel 5-8. Udledninger fra hhv. filterboring udløb og sedimentationsbassinet udgør tilsammen udledning til Kolding Fjord.
Tidspunkt Prøvested pH Chlorid Til overvågning af grundvandssænkningens eventuel påvirkning på nærliggende vandindvindingsboringer blev der desuden løbende udtaget prøver fra Skærbæk og Børup vandværker samt Skærbækværkets egne boringer til analyse for chlorid. Prøveudtagning fandt sted hver anden uge fra efterår 1993 til sommer 1996. Der kunne ikke påvises signifikant ændring i chloridindholdet i boringerne på de omliggende vandværker i perioden. I det foreliggende projekt vil der være behov for at sænke grundvandet til seks meter under terræn, og afledningen vil ske i en væsentlig kortere periode, end det var tilfældet ved opførelsen af Blok 3. På baggrund af ovenstående vurderes det, at den midlertidige grundvandssænkning ikke vil få negativ indflydelse på de eksisterende vandindvindinger i området. Da påvirkningen ydermere vurderes til at være lav, af lokal karakter, med høj sandsynlighed for at forekomme samt midlertidig, hvilket medfører en uvæsentlig påvirkningsgrad, er der ikke behov for afværgeforanstaltninger eller yderligere undersøgelser. Når træpillesiloens endelige placering på grunden er fastlagt, vil der i forbindelse med detailprojekteringen blive foretaget geotekniske undersøgelser, hvorefter der kan udarbejdes mere præcise estimater for vandmængderne til mg/l Turbiditet Opstart Sedimentationsbassin indløb 7,2 2300 6,1 0,42 1,9 5,2 Opstart Filterboring udløb 7,4 1600 83 0,1 0,65 4,6 Opstart Sedimentationsbassin udløb 7,8 3700 72 0,11 2,0 8,3 Opstart 1 uge efter opstart 1 uge efter opstart 3 uger efter opstart 3 uger efter opstart Udledning til Kolding fjord, beregnet på baggrund af de tilførte mængder vand fra hhv. filterboringen og bassinets udløb FTU Cd μg/l brug for ansøgning om bortledningstilladelse. 5.5.2.6 Vurdering af grundvandsforhold i driftsfasen Der bliver ikke behov for permanent grundvandssænkning som følge af projektet, hvorfor der ikke forventes permanent påvirkning af grundvandsressourcen andet end den ovenfor beskrevne øgede grundvandsindvinding. 5.5.2.7 Samlet vurdering for grundvandsforhold og behov for afværgeforanstaltninger I anlægsfasen vurderes påvirkningen at være lav og af lokal interesse, med høj sandsynlighed for at forekomme og af midlertidig karakter, hvorved påvirkningen i anlægsfasen bliver uvæsentlig/ingen. I driftsfasen er påvirkningen samlet set lav og af regional interesse med høj sandsynlighed for at forekomme og af permanent karakter og dermed moderat. Da det i henhold til ovenstående er vurderet at den øgede indvinding ikke vil have væsentlige konsekvenser for Skærbæk vandværk, vurderes der ikke at være behov for overvågning eller afværgeforanstaltninger. Vurdering af konsekvenserne for Kolding Fjord ved udledning af grundvand i anlægsfasen medtages i afsnit 5.14.3.7, vedr. flora og fauna. Konsekvenserne af den øgede grundvandsindvinding i driftsfasen samt af den midlerti- Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012 73 Cr μg/l As μg/l 7,3 1800 61 0,19 1,0 4,77 Sedimentationsbassin udløb 7,6 3800 73 0,05 2,2 11 Udledning til Kolding Fjord, inkl. opblanding med vand fra filterboringerne 7,6 2800 46 0,05 1,7 6,2 Sedimentationsbassin udløb 7,6 4300 31 0,06 2,2 9,6 Udledning til Kolding Fjord, inkl. opblanding med vand fra filterboringerne 7,5 3200 24 0,06 1,6 4,8 Tabel 5-8: Resultater af analyser foretaget af oppumpet grundvand i forbindelse med grundvandssænkningen i 1993.
Page 1 and 2:
Brændselsomlægning Skærbækværk
Page 3 and 4:
Indholdfortegnelse Hvad er VVM 2 1.
Page 5 and 6:
4.4.4.3.1 Anlægsfasen 43 4.4.4.3.2
Page 7 and 8:
5.8.3 Emissioner fra skorsten - Nuv
Page 9 and 10:
5.11.8.2.1 Anlæg 128 5.11.8.2.2 Dr
Page 11 and 12:
5.17.5.1 Sammenhængen mellem sikke
Page 13 and 14:
Indledning 1. Indledning Nærværen
Page 15 and 16:
I kapitel 4 redegøres for projekte
Page 17 and 18:
fyres med fossilt brændsel, der de
Page 19 and 20:
iomasse, f.eks. halm. Herudover eje
Page 21 and 22: pramme med 2.000-4.000 tons at anl
Page 23 and 24: 3.5 Alternative tekniske løsninger
Page 25 and 26: sideløbende med VVM-tilladelse og
Page 27 and 28: tilladelse til bygge- og anlægsarb
Page 29 and 30: Projektbeskrivelse og driftsscenari
Page 31 and 32: Brændsel efter omlægning Gas, let
Page 33 and 34: Figur 4-4: Illustration af træpill
Page 35 and 36: mulighed for modtagelse af biopille
Page 37 and 38: ’Baggrunden for, at der også med
Page 39 and 40: 4.3.4 Maks. træpillescenariet I ma
Page 41 and 42: 4.3.7.4 Affald Tabel 4-10 viser udv
Page 43 and 44: 4.4.3.3 Stegenav Det er vurderet, a
Page 45 and 46: Beskrivelse af eksisterende forhold
Page 47 and 48: Ved at definere den enkelte miljøp
Page 49 and 50: 5.2 Planforhold Skærbækværkets o
Page 51 and 52: 5.2.2 Forslag til Kommuneplantillæ
Page 53 and 54: 5.2.3 Lokalplaner Udover kommunepla
Page 55 and 56: Værket består af flere bygningsde
Page 57 and 58: 5.3.4.1 STANDPUNKT 1 - Skråfoto fr
Page 59 and 60: 5.3.4.3 STANDPUNKT 3 - Fra vest ved
Page 61 and 62: 5.3.4.5 STANDPUNKT 5 - Fra nord ved
Page 63 and 64: 5.3.4.7 STANDPUNKT 1 - AFTEN/NAT -
Page 65 and 66: nyere blokke på Skærbækværket.
Page 67 and 68: Fredericia Kommune, der er myndighe
Page 69 and 70: Ved udtag af den varme bundaske i b
Page 71: Skærbækværkets boringer er place
Page 75 and 76: længste udbredelse i retning mod s
Page 77 and 78: evt. negative konsekvenser af virks
Page 79 and 80: Bundaske: • På skov- og agerjord
Page 81 and 82: Figur 5-27: Vandbalance for udtagni
Page 83 and 84: 5.7.2 Eksisterende forhold Skærbæ
Page 85 and 86: olie og naturgas, mens produktionen
Page 87 and 88: Overholdelse af B-værdierne sikrer
Page 89 and 90: Værket har i dag miljøgodkendelse
Page 91 and 92: I Tabel 5-22 ses det, at den samled
Page 93 and 94: Som det fremgår af Tabel 5-24 udg
Page 95 and 96: Kilde Beskrivelse Gamle askesiloer
Page 97 and 98: Lugtforholdene vedr. værkets oliet
Page 99 and 100: Figur 5-32: Kort der viser tilkørs
Page 101 and 102: Som beskrevet i kapitel 5.2 findes
Page 103 and 104: Vejnavn E20 E20/E45 E20 Vej 161 Kra
Page 105 and 106: Vej navn E201 E20/E451 E201 Vej 161
Page 107 and 108: Lillebæltsbro, og må derfor sejle
Page 109 and 110: I anlægsfasen vil skibstrafikken p
Page 111 and 112: Som det fremgår af Tabel 5-38 forv
Page 113 and 114: ancer og transit af træpiller af s
Page 115 and 116: 5.11.2 Eksisterende forhold 5.11.2.
Page 117 and 118: Det ses af beregningerne, at græns
Page 119 and 120: Materiel/aktivitet Antal Tidsrum An
Page 121 and 122: Fase 2 Efter anlægsfase 1 hvor der
Page 123 and 124:
Figur 5-36 : Støjberegning, drifts
Page 125 and 126:
Position Referencetidsrum Kildestyr
Page 127 and 128:
Figur 5-37 viser støjudbredelsen i
Page 129 and 130:
Position Hverdage Lørdage Søndage
Page 131 and 132:
Når ovenstående værdier sammenli
Page 133 and 134:
5.13 Sedimenttransport og kystmorfo
Page 135 and 136:
fører en kortvarig påvirkning af
Page 137 and 138:
Vandet har en relativ lang opholdst
Page 139 and 140:
Vandrefalk Vandrefalk er ikke på u
Page 141 and 142:
Projektet kan potentielt påvirke n
Page 143 and 144:
Figur 5-42: Fredninger inden for 4
Page 145 and 146:
Naturtype: Kode: N112 N111 N226 N92
Page 147 and 148:
Hele havområdet udgøres af habita
Page 149 and 150:
Naturtype Naturtypekode Grå/grøn
Page 151 and 152:
5.14.2.3.2 Arter Arter, der udgør
Page 153 and 154:
dermed den dykand, der lever på dy
Page 155 and 156:
Art Hvor i landskabet findes arter?
Page 157 and 158:
der i Taulov ca. 3 km nordvest for
Page 159 and 160:
på ca. 200 m³ pr time. Spandkæde
Page 161 and 162:
tidspunkt (februar-marts), hvor van
Page 163 and 164:
Ved bortgravning af det mest TBT-ho
Page 165 and 166:
Ved maks. træpillescenariet forven
Page 167 and 168:
mentation ikke er vigtigere for ål
Page 169 and 170:
der for spættet sæl ved Skærbæk
Page 171 and 172:
Støj Det vurderes ligeledes at st
Page 173 and 174:
• Område 6. Engområde 950 m NNV
Page 175 and 176:
Forstyrrelser fra færdsel og rekre
Page 177 and 178:
øvrige Natura 2000-områder samt d
Page 179 and 180:
mere udsatte for forstyrrelser fra
Page 181 and 182:
5.14.3.1.12 Bilag IV-arter Bilag IV
Page 183 and 184:
ufferkapacitet mod ændringer i pH.
Page 185 and 186:
lev anvendt vand til bl.a. befugtni
Page 187 and 188:
5.14.4 Opsummering af effekter på
Page 189 and 190:
fortrække fra området omkring Sk
Page 191 and 192:
er ikke offentlig adgang til værke
Page 193 and 194:
detaljer om risikoforholdene vedr.
Page 195 and 196:
5.17.3 Risiko for dominoeffekt Der
Page 197 and 198:
I sikkerhedszonen er der en række
Page 199 and 200:
vigtige arter sted i den type lavva
Page 201 and 202:
virkning af Kolding Fjord i form at
Page 203 and 204:
Påvirkning Afværgeforanstaltning
Page 205 and 206:
Manglende oplysninger i redegørels
Page 207 and 208:
Page 209 and 210:
Page 211 and 212:
9. juli 2002 om niende tilpasning t
Page 213 and 214:
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarh
show all

VVM Redegørelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?