VVM Redegørelse

More documents

Recommendations

Info

for nu via nedsivning gennem fyldlaget, vurderes det, at udledningen af miljøfremmede stoffer til Kolding Fjord vil blive reduceret. Der er derfor ikke behov for yderligere foranstaltninger i forhold til overfladevand. 5.7 Klimatiske forhold Det følgende afsnit, der bl.a. bygger på /Bilag 5/ beskriver de klimamæssige konsekvenser ved brændselsomlægningsprojektet. Jorden er omgivet af en atmosfære, som indeholder forskellige gasser, der forhindrer eller hæmmer solens varme i at forlade atmosfæren og derfor omtales som drivhusgasser. De vigtigste naturlige drivhusgasser er vanddamp og kuldioxid (CO 2 ), samt stoffer som metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O). En øget koncentration af drivhusgasser kan føre til global opvarmning og deraf følgende klimaforandringer som ekstreme vejrforhold og stigende temperaturer. Den øgede mængde CO 2 i atmosfæren stammer primært fra forbrug af fossile brændstoffer siden industrialiseringens begyndelse i 1900-tallet. Det er hovedsageligt industriens, transportsektorens og energiproduktionens forbrug af fossile brændsler; naturgas, olie og kul der spiller en afgørende rolle for CO 2 -udledningen. Det er stort set uden betydning, hvor udslip af drivhusgasser sker, da der sker en næsten fuldstændig opblanding i atmosfæren /30/. Derfor skal den CO 2 -reducerende effekt Brændsel Brændværdi GJ/ton 82 Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012 som brændselsomlægningen vil medføre vurderes ud fra et overordnet nationalt synspunkt frem for et lokalt, hvorfor den forventede reduktion i CO 2 -udledningen i nærværende afsnit sættes i forhold til den samlede udledning i Danmark. Desuden er alle de faktorer, der har betydning for udledningen af drivhusgasser i forbindelse med brændselsomlægningen beskrevet og vurderet, således at også udledning fra f.eks. transport af brændsler medtages i den samlede vurdering. Biomasse betragtes som et CO 2 -neutralt brændsel, idet den mængde CO 2 , der udledes når det forbrændes svarer til den mængde CO 2 , som afgrøden har optaget fra atmosfæren under væksten. Ved at sikre, at der kontinuerligt plantes nye afgrøder i takt med at biomasse høstet og indfyres i kraftværker, sikres det, at CO 2 -regnskabet fra biomasseindfyring holdes på nul - neutralt. 5.7.1 Beregningsgrundlaget for CO 2 -udledning Forudsætninger til beregning af CO 2 -udledningen fremgår af Tabel 5-15, hvor henholdsvis brændværdi og CO 2 -udledningsfaktoren for de forskellige brændsler, der anvendes eller ønskes anvendt på Skærbækværket er oplyst. CO 2 -udledningsfaktoren en er fast værdi for hvor meget drivhusgas, omregnet til CO 2 -ækvivalenter, der udledes pr. indfyret GJ. Brændværdi GJ/Nm 3 CO2-udledning Kg/GJ Olie (ton) 42,5 -- 74,0 Naturgas (Nm 3 ) -- 0,04 56,8 Biomasse (ton) 17,2 -- 0 Tabel 5-15: Beregningsgrundlaget for CO 2 -udledningen. CO 2 udledningen pr. GJ er baseret på de CO 2 -faktorer, der anvendes i CO 2 -kvoteloven /5/.
5.7.2 Eksisterende forhold Skærbækværket har i perioden 2004-2009 gennemsnitligt udledt ca. 698.000 tons CO 2 om året fra fossile brænd- År Brændsel Energi (TJ) 0-scenariet Hovedscenariet Maks. træpillescenariet CO2 udledning Udledning (ton/år) Energi (TJ) (ton/år) Energi (TJ) CO2 CO2 udledning (ton/år) Træpiller 0 0 6.593 0 16.521 0 Naturgas 11.601 658.937 2.817 160.006 0 0 Letolie 173 12.802 173 12.802 0 0 I alt 11.774 671.739 9.583 172.808 16.521 0 Tabel 5-17: Beregnet udledning af CO 2 efter brændselsskifte sammenlignet med 0-scenariet. sler. I Tabel 5-16 fremgår de beregnede CO 2 -udledninger i perioden. Brændselsforbrug Brændselsforbrug CO2-udledning Letolie (TJ) Naturgas (TJ) (ton/år) 2004 125 12.254 700.361 2005 101 11.129 637.380 2006 382 15.482 905.618 2007 111 8.770 506.388 2008 148 10.371 596.616 Tabel 5-16: CO 2 -udledningen fra Skærbækværket i perioden 2004-2008. DONG Energy udledte i 2008 12.527.442 tons CO 2 fra produktion af el og varme på de danske centrale og decentrale kraftvarmeværker. I 2008 udgjorde CO 2 -andelen fra Skærbækværket således knap 5 % af den samlede CO 2 - udledning fra DONG Energy’s danske produktion og 1,2 % af den samlede danske CO 2 -udledning. 5.7.3 Fremtidige forhold Efter brændselsomlægningen af Skærbækværket til CO 2 - neutrale brændsler vil CO 2 -udledningen fra værkets produktion blive reduceret som det fremgår af nedenstående. Den samlede CO 2 -udledning ved hovedscenariet på ca. 173.000 ton CO 2 per år er således en reduktion på knap 74 % i forhold til 0-scenariet, hvor der udledes knap 672.000 ton per år. Ved maks. træpillescenariet er der ingen CO 2 - udledning fra værkets produktion, da der udelukkende anvendes biobrændsler. Reduktionen på knap 500.000 ton ved hovedscenariet, svarer til knap 4 % af DONG Energy’s samlede CO 2 -udledning fra de danske kraftvarmeværker i 2008. 5.7.4 Udledningen af CO 2 fra Skærbækværket efter omlægning til biobrændsel Den forventede udledning af CO 2 fra hhv. hoved- og maks. træpillescenariet er vist i Tabel 5-17. For at lette sammenligningen er desuden tilføjet CO 2 -udledningen for 0-scenariet. I beregningerne er anvendt de CO 2 -faktorer, der anvendes i CO 2 -kvoteloven /5/. 5.7.5 Ændret CO 2 -udledning på grund af øget trafik, miljøanlæg m.m. Den CO 2 , der frigives ved afbrænding af brændsler, er imidlertid ikke den eneste kilde til CO 2 -udledning ved produktion af el og varme, idet energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen fra de forskellige aktiviteter, der er forbundet med produktion, transport, håndtering, indfyring og efterfølgende bortskaffelse af restprodukter fra de forskellige brændsler skal medtages for at give et fuldstændigt billede af ’CO 2 -regnskabet’ ved omlægning til biobrændsler. I det efterfølgende vurderes de faktorer, der har betydning for CO 2 -udledningerne og som fremgår af Figur 5-28. Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012 83
Page 1 and 2:
Brændselsomlægning Skærbækværk
Page 3 and 4:
Indholdfortegnelse Hvad er VVM 2 1.
Page 5 and 6:
4.4.4.3.1 Anlægsfasen 43 4.4.4.3.2
Page 7 and 8:
5.8.3 Emissioner fra skorsten - Nuv
Page 9 and 10:
5.11.8.2.1 Anlæg 128 5.11.8.2.2 Dr
Page 11 and 12:
5.17.5.1 Sammenhængen mellem sikke
Page 13 and 14:
Indledning 1. Indledning Nærværen
Page 15 and 16:
I kapitel 4 redegøres for projekte
Page 17 and 18:
fyres med fossilt brændsel, der de
Page 19 and 20:
iomasse, f.eks. halm. Herudover eje
Page 21 and 22:
pramme med 2.000-4.000 tons at anl
Page 23 and 24:
3.5 Alternative tekniske løsninger
Page 25 and 26:
sideløbende med VVM-tilladelse og
Page 27 and 28:
tilladelse til bygge- og anlægsarb
Page 29 and 30:
Projektbeskrivelse og driftsscenari
Page 31 and 32: Brændsel efter omlægning Gas, let
Page 33 and 34: Figur 4-4: Illustration af træpill
Page 35 and 36: mulighed for modtagelse af biopille
Page 37 and 38: ’Baggrunden for, at der også med
Page 39 and 40: 4.3.4 Maks. træpillescenariet I ma
Page 41 and 42: 4.3.7.4 Affald Tabel 4-10 viser udv
Page 43 and 44: 4.4.3.3 Stegenav Det er vurderet, a
Page 45 and 46: Beskrivelse af eksisterende forhold
Page 47 and 48: Ved at definere den enkelte miljøp
Page 49 and 50: 5.2 Planforhold Skærbækværkets o
Page 51 and 52: 5.2.2 Forslag til Kommuneplantillæ
Page 53 and 54: 5.2.3 Lokalplaner Udover kommunepla
Page 55 and 56: Værket består af flere bygningsde
Page 57 and 58: 5.3.4.1 STANDPUNKT 1 - Skråfoto fr
Page 59 and 60: 5.3.4.3 STANDPUNKT 3 - Fra vest ved
Page 61 and 62: 5.3.4.5 STANDPUNKT 5 - Fra nord ved
Page 63 and 64: 5.3.4.7 STANDPUNKT 1 - AFTEN/NAT -
Page 65 and 66: nyere blokke på Skærbækværket.
Page 67 and 68: Fredericia Kommune, der er myndighe
Page 69 and 70: Ved udtag af den varme bundaske i b
Page 71 and 72: Skærbækværkets boringer er place
Page 73 and 74: Tidspunkt Prøvested pH Chlorid Til
Page 75 and 76: længste udbredelse i retning mod s
Page 77 and 78: evt. negative konsekvenser af virks
Page 79 and 80: Bundaske: • På skov- og agerjord
Page 81: Figur 5-27: Vandbalance for udtagni
Page 85 and 86: olie og naturgas, mens produktionen
Page 87 and 88: Overholdelse af B-værdierne sikrer
Page 89 and 90: Værket har i dag miljøgodkendelse
Page 91 and 92: I Tabel 5-22 ses det, at den samled
Page 93 and 94: Som det fremgår af Tabel 5-24 udg
Page 95 and 96: Kilde Beskrivelse Gamle askesiloer
Page 97 and 98: Lugtforholdene vedr. værkets oliet
Page 99 and 100: Figur 5-32: Kort der viser tilkørs
Page 101 and 102: Som beskrevet i kapitel 5.2 findes
Page 103 and 104: Vejnavn E20 E20/E45 E20 Vej 161 Kra
Page 105 and 106: Vej navn E201 E20/E451 E201 Vej 161
Page 107 and 108: Lillebæltsbro, og må derfor sejle
Page 109 and 110: I anlægsfasen vil skibstrafikken p
Page 111 and 112: Som det fremgår af Tabel 5-38 forv
Page 113 and 114: ancer og transit af træpiller af s
Page 115 and 116: 5.11.2 Eksisterende forhold 5.11.2.
Page 117 and 118: Det ses af beregningerne, at græns
Page 119 and 120: Materiel/aktivitet Antal Tidsrum An
Page 121 and 122: Fase 2 Efter anlægsfase 1 hvor der
Page 123 and 124: Figur 5-36 : Støjberegning, drifts
Page 125 and 126: Position Referencetidsrum Kildestyr
Page 127 and 128: Figur 5-37 viser støjudbredelsen i
Page 129 and 130: Position Hverdage Lørdage Søndage
Page 131 and 132: Når ovenstående værdier sammenli
Page 133 and 134:
5.13 Sedimenttransport og kystmorfo
Page 135 and 136:
fører en kortvarig påvirkning af
Page 137 and 138:
Vandet har en relativ lang opholdst
Page 139 and 140:
Vandrefalk Vandrefalk er ikke på u
Page 141 and 142:
Projektet kan potentielt påvirke n
Page 143 and 144:
Figur 5-42: Fredninger inden for 4
Page 145 and 146:
Naturtype: Kode: N112 N111 N226 N92
Page 147 and 148:
Hele havområdet udgøres af habita
Page 149 and 150:
Naturtype Naturtypekode Grå/grøn
Page 151 and 152:
5.14.2.3.2 Arter Arter, der udgør
Page 153 and 154:
dermed den dykand, der lever på dy
Page 155 and 156:
Art Hvor i landskabet findes arter?
Page 157 and 158:
der i Taulov ca. 3 km nordvest for
Page 159 and 160:
på ca. 200 m³ pr time. Spandkæde
Page 161 and 162:
tidspunkt (februar-marts), hvor van
Page 163 and 164:
Ved bortgravning af det mest TBT-ho
Page 165 and 166:
Ved maks. træpillescenariet forven
Page 167 and 168:
mentation ikke er vigtigere for ål
Page 169 and 170:
der for spættet sæl ved Skærbæk
Page 171 and 172:
Støj Det vurderes ligeledes at st
Page 173 and 174:
• Område 6. Engområde 950 m NNV
Page 175 and 176:
Forstyrrelser fra færdsel og rekre
Page 177 and 178:
øvrige Natura 2000-områder samt d
Page 179 and 180:
mere udsatte for forstyrrelser fra
Page 181 and 182:
5.14.3.1.12 Bilag IV-arter Bilag IV
Page 183 and 184:
ufferkapacitet mod ændringer i pH.
Page 185 and 186:
lev anvendt vand til bl.a. befugtni
Page 187 and 188:
5.14.4 Opsummering af effekter på
Page 189 and 190:
fortrække fra området omkring Sk
Page 191 and 192:
er ikke offentlig adgang til værke
Page 193 and 194:
detaljer om risikoforholdene vedr.
Page 195 and 196:
5.17.3 Risiko for dominoeffekt Der
Page 197 and 198:
I sikkerhedszonen er der en række
Page 199 and 200:
vigtige arter sted i den type lavva
Page 201 and 202:
virkning af Kolding Fjord i form at
Page 203 and 204:
Påvirkning Afværgeforanstaltning
Page 205 and 206:
Manglende oplysninger i redegørels
Page 207 and 208:
Page 209 and 210:
Page 211 and 212:
9. juli 2002 om niende tilpasning t
Page 213 and 214:
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarh
show all

VVM Redegørelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?