VVM Redegørelse

More documents

Recommendations

Info

Figur 5-23: Områdeklassificering i henhold til Lov om vandforsyning. Det mørkeblå område (længst mod sydvest) er klassificeret som ”område med begrænsede drikkevandsressourcer” mens det lysere område (mod nordøst) er klassificeret som ’Område med drikkevandsinteresser’. Den sorte linje følger Skærbækværkets matrikelgrænse. /11/ 5.4.1.3 Anlægsfasen Bygge- og anlægsarbejderne i forbindelse med projektet vil foregå i området syd og vest for kraftværksblokkene. Hele dette område er kortlagt på vidensniveau 1. En mindre del af byggefeltet er desuden kortlagt på vidensniveau 2 i henhold til jordforureningsloven på grund af asbestdepot. Hele den vestlige del af området er askeopfyldt område, der har været anvendt til kulplads gennem en årrække, hvorfor der må forventes et højt indhold af miljøfremmede stoffer i jorden. Da Skærbækværkets vandværk har indgået en gensidig forsyningsaftale med Skærbæk vandværk, der er et alment vandværk, skal der indhentes en tilladelse hos Fredericia Kommune i henhold til Jordforureningslovens § 8 /3/ forud for igangsættelse af bygge- og anlægsarbejde på værkets arealer. 66 Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012 I forbindelse med de geotekniske undersøgelser, der skal udføres forud for byggeprojektet, udføres også en miljøundersøgelse af jorden i byggefelterne, således at jordforureningsniveauet i dette er kendt forud for, at gravearbejdet påbegyndes. På baggrund af resultatet af miljøundersøgelsen udarbejdes en jordhåndteringsplan, der redegør for jordforureningsniveauet i byggefelterne samt for jordhåndtering, miljøtilsyn, bortskaffelse af jord, jordmodtager, evt. afværgeforanstaltninger m.m. Jordhåndteringsplanen skal godkendes af Fredericia Kommune forud for anlægsarbejdets påbegyndelse ligesom det er Fredericia Kommune, der skal anvise forurenet jord, der ønskes bortskaffet fra ejendommen. Hvis jorden ønskes genindbygget på Skærbækværkets areal, skal der udarbejdes en § 19-ansøgning i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Det er ligeledes
Fredericia Kommune, der er myndighed på denne ansøgning. Såvel jordhåndteringsplan som evt. § 19-ansøgning afventer, at der tages prøver i byggefeltet. Da der ikke på nuværende tidspunkt er udført analyser af den jord, der forventes bortskaffet, kendes det eksakte forureningsniveau ikke. DONG Energy har trods dette, undersøgt mulighederne for at bortskaffe den asbestforurenede jord, da denne erfaringsmæssigt, kan være vanskelig at finde egnet modtager til. RGS 90, har således overfor DONG Energy bekræftet, at selskabet kan modtage asbestforurenet jord, muligvis på modtageplads i Kolding. Der er desuden andre modtagere, der vil kunne modtage asbestforurenet jord og DONG Energy vil, afhængig af pris, finde en modtager så tæt på Skærbækværket som muligt, så transporten reduceres. Jordhåndteringsplanen vil sikre, at forurenet samt potentielt forurenet jord fra området ikke bortskaffes til ikkegodkendt modtager, samt at forurenet og ikke-forurenet jord ikke blandes uden tilladelse fra myndigheden. Der skal udføres miljøtilsyn ved gravearbejde i forurenet jord, hvorved det sikres, at evt. ukendt forurening, der konstateres under gravearbejdet, håndteres i henhold til jordforureningsloven. Ovenstående sikrer, at forurenet jord fra ejendommen i forbindelse med bygge- og anlægsarbejdet ikke bortskaffes til ikke-godkendt modtager samt at asbestforurenet jord og evt. anden forurenet jord håndteres i henhold til gældende lovgivning. Derved sikres, at der ikke er risiko for sundhed eller miljø hverken på området eller hos jordmodtageren. De forskellige anlægsaktiviteter vurderes ikke at kunne give anledning til yderligere jordforurening på området ligesom der ikke vurderes at være risiko for grundvandsforurening. 5.4.1.4 Driftsfasen De ændrede brændsler på Skærbækværket vil ikke give anledning til forøget risiko for forurening af jord og grundvand. Områderne omkring de nye anlæg befæstes, og der etableres køreveje mellem nye og eksisterende bygninger. De planlagte byggerier og mellemoplag af askeprodukter vil blive etableret på område uden særlige drikkevandsinteresser, jf. Figur 5-23. Aktiviteter som typisk kan forårsage jord- og grundvandsforurening, som oplag af olie, kemikalier, brændsler m.m. vil blive udført således, at der er en væsentlig reduceret risiko for jord- og grundvandsforurening. Værksteds-, vaske- og påfyldningsaktiviteter vil finde sted i allerede etablerede områder. Brændslerne håndteres på befæstede arealer og i lukket lagersilo. Der vil ikke være behov for etablering af yderligere tanke, udover ammoniaktanken. Denne etableres med div. sikkerhedsforanstaltninger samt lækagedetektor. Tanken placeres på betonfundament med opkant for at kunne tilbageholde spild samt rensningsvand og sikres mod påkørsel med autoværn eller lignende. Det V2-kortlagte areal vil blive bortgravet i forbindelse med byggeriet, hvorved en evt. risiko fra det asbestforurenede jord fjernes. Stegenav depot er i dag V2-kortlagt i henhold til jordforureningsloven på grund af deponering af slagge og aske på området og der må ikke bortskaffes jord fra Stegenav depot uden myndighedernes tilladelse, hvilket sikrer at forurenet jord ikke efterfølgende bortkøres til ikke godkendt modtager og dermed forurener ikke-forurenede områder. Projektet vil medføre yderligere oplag af potentielt forurenende produkter på arealet. Oplaget vil blive reguleret i henhold til deponeringsbekendtgørelsen. IED, der implementeres i dansk lovgivning primo 2013, indeholder en række ændringer i relation til jordforurening, herunder vilkår om udarbejdelse af en såkaldt basistilstandsrapport. Rapporten skal udarbejdes for en række stoffer, der potentielt kan udgøre en risiko for jord- og grundvandsforurening på visse typer af virksomheder, herunder kraftvarmeværker. Basistilstandsrapporten skal udarbejdes i forbindelse med revurderinger og ændringer af miljøgodkendelser samt ved salg af virksomhederne. For brændselsomlægningsprojektet, vurderes det at det eneste relevante produkt i forbindelse med brændselsomlægningsprojektet er ammoniakoplaget. På baggrund af ammoniaks kemiske egenskaber, vurderes det dog ikke at udgøre en egentlig risiko for jord- og grundvandsforurening på Skærbækværket. Da IED endnu ikke er implementeret i dansk lovgivning, skal der udelukkende udarbejdes basistilstandsrapporter for virksomheder, der skifter ejer eller ansøger om ændringer/nye miljøgodkendelser efter 7. januar 2013, som er seneste dato for implementering af IED i dansk lovgivning. 5.4.1.5 Vurdering og behov for afværgeforanstaltninger Det vurderes at der er tale om en lav grad af forstyrrelse, af lokal interesse med høj sandsynlighed for at forekomme og jordflytningen til anden lokalitet eller genindbygningen på arealet er af permanent varighed, hvilket samlet giver en mindre påvirkningsgrad. Der er derfor ikke behov for yderligere afværge- eller overvågningsforanstaltninger end de ovenfor anførte, f.eks. udarbejdelse af jordhåndteringsplan i forbindelse med bygge- og anlægsarbejderne samt etablering af befæstede arealer. Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012 67
Page 1 and 2:
Brændselsomlægning Skærbækværk
Page 3 and 4:
Indholdfortegnelse Hvad er VVM 2 1.
Page 5 and 6:
4.4.4.3.1 Anlægsfasen 43 4.4.4.3.2
Page 7 and 8:
5.8.3 Emissioner fra skorsten - Nuv
Page 9 and 10:
5.11.8.2.1 Anlæg 128 5.11.8.2.2 Dr
Page 11 and 12:
5.17.5.1 Sammenhængen mellem sikke
Page 13 and 14:
Indledning 1. Indledning Nærværen
Page 15 and 16: I kapitel 4 redegøres for projekte
Page 17 and 18: fyres med fossilt brændsel, der de
Page 19 and 20: iomasse, f.eks. halm. Herudover eje
Page 21 and 22: pramme med 2.000-4.000 tons at anl
Page 23 and 24: 3.5 Alternative tekniske løsninger
Page 25 and 26: sideløbende med VVM-tilladelse og
Page 27 and 28: tilladelse til bygge- og anlægsarb
Page 29 and 30: Projektbeskrivelse og driftsscenari
Page 31 and 32: Brændsel efter omlægning Gas, let
Page 33 and 34: Figur 4-4: Illustration af træpill
Page 35 and 36: mulighed for modtagelse af biopille
Page 37 and 38: ’Baggrunden for, at der også med
Page 39 and 40: 4.3.4 Maks. træpillescenariet I ma
Page 41 and 42: 4.3.7.4 Affald Tabel 4-10 viser udv
Page 43 and 44: 4.4.3.3 Stegenav Det er vurderet, a
Page 45 and 46: Beskrivelse af eksisterende forhold
Page 47 and 48: Ved at definere den enkelte miljøp
Page 49 and 50: 5.2 Planforhold Skærbækværkets o
Page 51 and 52: 5.2.2 Forslag til Kommuneplantillæ
Page 53 and 54: 5.2.3 Lokalplaner Udover kommunepla
Page 55 and 56: Værket består af flere bygningsde
Page 57 and 58: 5.3.4.1 STANDPUNKT 1 - Skråfoto fr
Page 59 and 60: 5.3.4.3 STANDPUNKT 3 - Fra vest ved
Page 61 and 62: 5.3.4.5 STANDPUNKT 5 - Fra nord ved
Page 63 and 64: 5.3.4.7 STANDPUNKT 1 - AFTEN/NAT -
Page 65: nyere blokke på Skærbækværket.
Page 69 and 70: Ved udtag af den varme bundaske i b
Page 71 and 72: Skærbækværkets boringer er place
Page 73 and 74: Tidspunkt Prøvested pH Chlorid Til
Page 75 and 76: længste udbredelse i retning mod s
Page 77 and 78: evt. negative konsekvenser af virks
Page 79 and 80: Bundaske: • På skov- og agerjord
Page 81 and 82: Figur 5-27: Vandbalance for udtagni
Page 83 and 84: 5.7.2 Eksisterende forhold Skærbæ
Page 85 and 86: olie og naturgas, mens produktionen
Page 87 and 88: Overholdelse af B-værdierne sikrer
Page 89 and 90: Værket har i dag miljøgodkendelse
Page 91 and 92: I Tabel 5-22 ses det, at den samled
Page 93 and 94: Som det fremgår af Tabel 5-24 udg
Page 95 and 96: Kilde Beskrivelse Gamle askesiloer
Page 97 and 98: Lugtforholdene vedr. værkets oliet
Page 99 and 100: Figur 5-32: Kort der viser tilkørs
Page 101 and 102: Som beskrevet i kapitel 5.2 findes
Page 103 and 104: Vejnavn E20 E20/E45 E20 Vej 161 Kra
Page 105 and 106: Vej navn E201 E20/E451 E201 Vej 161
Page 107 and 108: Lillebæltsbro, og må derfor sejle
Page 109 and 110: I anlægsfasen vil skibstrafikken p
Page 111 and 112: Som det fremgår af Tabel 5-38 forv
Page 113 and 114: ancer og transit af træpiller af s
Page 115 and 116: 5.11.2 Eksisterende forhold 5.11.2.
Page 117 and 118:
Det ses af beregningerne, at græns
Page 119 and 120:
Materiel/aktivitet Antal Tidsrum An
Page 121 and 122:
Fase 2 Efter anlægsfase 1 hvor der
Page 123 and 124:
Figur 5-36 : Støjberegning, drifts
Page 125 and 126:
Position Referencetidsrum Kildestyr
Page 127 and 128:
Figur 5-37 viser støjudbredelsen i
Page 129 and 130:
Position Hverdage Lørdage Søndage
Page 131 and 132:
Når ovenstående værdier sammenli
Page 133 and 134:
5.13 Sedimenttransport og kystmorfo
Page 135 and 136:
fører en kortvarig påvirkning af
Page 137 and 138:
Vandet har en relativ lang opholdst
Page 139 and 140:
Vandrefalk Vandrefalk er ikke på u
Page 141 and 142:
Projektet kan potentielt påvirke n
Page 143 and 144:
Figur 5-42: Fredninger inden for 4
Page 145 and 146:
Naturtype: Kode: N112 N111 N226 N92
Page 147 and 148:
Hele havområdet udgøres af habita
Page 149 and 150:
Naturtype Naturtypekode Grå/grøn
Page 151 and 152:
5.14.2.3.2 Arter Arter, der udgør
Page 153 and 154:
dermed den dykand, der lever på dy
Page 155 and 156:
Art Hvor i landskabet findes arter?
Page 157 and 158:
der i Taulov ca. 3 km nordvest for
Page 159 and 160:
på ca. 200 m³ pr time. Spandkæde
Page 161 and 162:
tidspunkt (februar-marts), hvor van
Page 163 and 164:
Ved bortgravning af det mest TBT-ho
Page 165 and 166:
Ved maks. træpillescenariet forven
Page 167 and 168:
mentation ikke er vigtigere for ål
Page 169 and 170:
der for spættet sæl ved Skærbæk
Page 171 and 172:
Støj Det vurderes ligeledes at st
Page 173 and 174:
• Område 6. Engområde 950 m NNV
Page 175 and 176:
Forstyrrelser fra færdsel og rekre
Page 177 and 178:
øvrige Natura 2000-områder samt d
Page 179 and 180:
mere udsatte for forstyrrelser fra
Page 181 and 182:
5.14.3.1.12 Bilag IV-arter Bilag IV
Page 183 and 184:
ufferkapacitet mod ændringer i pH.
Page 185 and 186:
lev anvendt vand til bl.a. befugtni
Page 187 and 188:
5.14.4 Opsummering af effekter på
Page 189 and 190:
fortrække fra området omkring Sk
Page 191 and 192:
er ikke offentlig adgang til værke
Page 193 and 194:
detaljer om risikoforholdene vedr.
Page 195 and 196:
5.17.3 Risiko for dominoeffekt Der
Page 197 and 198:
I sikkerhedszonen er der en række
Page 199 and 200:
vigtige arter sted i den type lavva
Page 201 and 202:
virkning af Kolding Fjord i form at
Page 203 and 204:
Påvirkning Afværgeforanstaltning
Page 205 and 206:
Manglende oplysninger i redegørels
Page 207 and 208:
Page 209 and 210:
Page 211 and 212:
9. juli 2002 om niende tilpasning t
Page 213 and 214:
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarh
show all

VVM Redegørelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?