VVM Redegørelse

More documents

Recommendations

Info

Figur 4-1: Skærbækværkets placering ved Kolding Fjord i Fredericia Kommune Skærbækværket har en samlet indfyret effekt på 820 MW. På Skærbækværket findes i dag ét producerende anlæg samt to andre anlæg, der befinder sig på forskellige skrotningsstadier: Blok 1 - olie/kulfyret anlæg fra 1964, er taget permanent ud af drift juli 2005. Tidspunkt for skrotning er p.t. ikke fastlagt, men blokken planlægges ikke idriftsat igen. Blok 2 - olie/kulfyret anlæg fra 1970 er taget ud af drift i juni 1999. Alle maskindele blev skrottet i 2001, mens Idriftsat Nuværende brændsel Anlægseffekt, indfyret i MW 30 Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012 Virkningsgrad, kondensdrift 1997 Gas og letolie 820 47 % Ingen Tabel 4-2: Anlægsdata for Skærbækværkets Blok 3 Røggassen fra Blok 3 renses i dag ikke i miljøanlæg, da naturgassen og letolie har et meget begrænset indhold af aske og svovl /121/. 4.2 Omlægning af Skærbækværkets Blok 3 til biomassefyring For at efterkomme den reviderede elforsyningslov, der var et resultat af energiforliget fra februar 2008, er det, som tidligere beskrevet, DONG Energy’s plan at omlægge hovedparten af bygningerne står tilbage. En del af bygningerne lejes i dag ud til INBICON. Blok 3 - fra 1997 er således den eneste producerende kraftværksenhed på Skærbækværket. Enheden er naturgasfyret med gasolie som supplements- og nødbrændsel og har en indfyret effekt på 820 MW. Anlægsdata for Blok 3 på Skærbækværket er vist i Tabel 4-2. Miljøanlæg brændselsindfyringen på Skærbækværket, så Blok 3 også kan fyres med biomasse, i form af træpiller. Projektet omhandler: • Omlægning af Blok 3 til træpillefyring • Etablering af transitfaciliteter til træpiller Tabel 4-3 viser Skærbækværkets anlægsdata efter omlægning af værket til indfyring med træpiller, gas og letolie.
Brændsel efter omlægning Gas, letolie Biomasse Tabel 4-3 : Anlægsdata efter projektets gennemførsel. Projektet omfatter omlægning af Skærbækværkets Blok 3 til også at kunne anvende træpiller som brændsel. Kedellasten er af kedeltekniske årsager reduceret til en indfyret effekt på 607 MW. Virkningsgraden for gasfyring efter brændselsomlægningen reduceres med ét procentpoint; fra 47 % (Tabel 4-2) til 46 % (Tabel 4-3), hvilket har to årsager: Fyring med biomasse medfører belægninger på kedlen, som giver korrosion. For at begrænse korrosionen sænkes damptemperaturen, også når der indfyres gas, hvilket giver en lavere virkningsgrad. Desuden giver de nye miljøanlæg et øget egetforbrug, hvilket også sænker virkningsgraden. Virkningsgraden ved fyring med træpiller er lavere end virkningsgraden for gasfyring fordi der er behov for formaling af træpillerne, øget luftoverskud, øget dampindsprøjtning i kedlens damp til temperaturstyring, m.m. De nyanlagte faciliteter på Skærbækværket vil endvidere blive anvendt til transit af ca. 215.000 tons. hovedscenariet og maks. træpillescenariet per år til andre af DONG Energy’s værker med skib, pramme eller lastbiler. Biomassen modtages primært i større skibe, losses og opbevares i silo indtil den lastes i pramme, mindre skibe eller lastbil og transporteres til et af DONG Energy’s biomassefyrede Figur 4-2: Layout af SKV efter ombygning – set fra syd Indfyret i MW Virkningsgrad, kondensdrift 820 46 % 607 43,5 % Miljøanlæg DeNOx-anlæg Støvfilter DeNOx-anlæg Støvfilter værker f.eks. Avedøreværket eller Herningværket. I begge scenariet transiteres ca. 65.000 ton træpiller med lastbil til Herningværket. 4.2.1 Beskrivelse af projektet På Skærbækværket er der i dag ingen bygningsmæssige installationer til håndtering og anvendelse af faste brændsler udover den tidligere kulplads. Projektet omfatter derfor etablering af følgende installationer og bygningsdele: • Renovering af eksisterende havnekaj • Uddybning af havnebassin • Transportsystem og kraner (3-6) • Lagersilo (13) • Bloksiloer til møller (9) • Møller og brændere (9) • Gangbro (7) • Støvfilter (8) • DeNOx-anlæg (10) • Lagertank (11) • Flyveaskehåndtering (12) • Sugetræksblæser (16) Tallene efter de enkelte anlæg referer til tal på de to nedenstående figurer, der illustrerer Skærbækværket efter ombygning, set hhv. syd og fra oven. Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012 31
Page 1 and 2: Brændselsomlægning Skærbækværk
Page 3 and 4: Indholdfortegnelse Hvad er VVM 2 1.
Page 5 and 6: 4.4.4.3.1 Anlægsfasen 43 4.4.4.3.2
Page 7 and 8: 5.8.3 Emissioner fra skorsten - Nuv
Page 9 and 10: 5.11.8.2.1 Anlæg 128 5.11.8.2.2 Dr
Page 11 and 12: 5.17.5.1 Sammenhængen mellem sikke
Page 13 and 14: Indledning 1. Indledning Nærværen
Page 15 and 16: I kapitel 4 redegøres for projekte
Page 17 and 18: fyres med fossilt brændsel, der de
Page 19 and 20: iomasse, f.eks. halm. Herudover eje
Page 21 and 22: pramme med 2.000-4.000 tons at anl
Page 23 and 24: 3.5 Alternative tekniske løsninger
Page 25 and 26: sideløbende med VVM-tilladelse og
Page 27 and 28: tilladelse til bygge- og anlægsarb
Page 29: Projektbeskrivelse og driftsscenari
Page 33 and 34: Figur 4-4: Illustration af træpill
Page 35 and 36: mulighed for modtagelse af biopille
Page 37 and 38: ’Baggrunden for, at der også med
Page 39 and 40: 4.3.4 Maks. træpillescenariet I ma
Page 41 and 42: 4.3.7.4 Affald Tabel 4-10 viser udv
Page 43 and 44: 4.4.3.3 Stegenav Det er vurderet, a
Page 45 and 46: Beskrivelse af eksisterende forhold
Page 47 and 48: Ved at definere den enkelte miljøp
Page 49 and 50: 5.2 Planforhold Skærbækværkets o
Page 51 and 52: 5.2.2 Forslag til Kommuneplantillæ
Page 53 and 54: 5.2.3 Lokalplaner Udover kommunepla
Page 55 and 56: Værket består af flere bygningsde
Page 57 and 58: 5.3.4.1 STANDPUNKT 1 - Skråfoto fr
Page 59 and 60: 5.3.4.3 STANDPUNKT 3 - Fra vest ved
Page 61 and 62: 5.3.4.5 STANDPUNKT 5 - Fra nord ved
Page 63 and 64: 5.3.4.7 STANDPUNKT 1 - AFTEN/NAT -
Page 65 and 66: nyere blokke på Skærbækværket.
Page 67 and 68: Fredericia Kommune, der er myndighe
Page 69 and 70: Ved udtag af den varme bundaske i b
Page 71 and 72: Skærbækværkets boringer er place
Page 73 and 74: Tidspunkt Prøvested pH Chlorid Til
Page 75 and 76: længste udbredelse i retning mod s
Page 77 and 78: evt. negative konsekvenser af virks
Page 79 and 80: Bundaske: • På skov- og agerjord
Page 81 and 82:
Figur 5-27: Vandbalance for udtagni
Page 83 and 84:
5.7.2 Eksisterende forhold Skærbæ
Page 85 and 86:
olie og naturgas, mens produktionen
Page 87 and 88:
Overholdelse af B-værdierne sikrer
Page 89 and 90:
Værket har i dag miljøgodkendelse
Page 91 and 92:
I Tabel 5-22 ses det, at den samled
Page 93 and 94:
Som det fremgår af Tabel 5-24 udg
Page 95 and 96:
Kilde Beskrivelse Gamle askesiloer
Page 97 and 98:
Lugtforholdene vedr. værkets oliet
Page 99 and 100:
Figur 5-32: Kort der viser tilkørs
Page 101 and 102:
Som beskrevet i kapitel 5.2 findes
Page 103 and 104:
Vejnavn E20 E20/E45 E20 Vej 161 Kra
Page 105 and 106:
Vej navn E201 E20/E451 E201 Vej 161
Page 107 and 108:
Lillebæltsbro, og må derfor sejle
Page 109 and 110:
I anlægsfasen vil skibstrafikken p
Page 111 and 112:
Som det fremgår af Tabel 5-38 forv
Page 113 and 114:
ancer og transit af træpiller af s
Page 115 and 116:
5.11.2 Eksisterende forhold 5.11.2.
Page 117 and 118:
Det ses af beregningerne, at græns
Page 119 and 120:
Materiel/aktivitet Antal Tidsrum An
Page 121 and 122:
Fase 2 Efter anlægsfase 1 hvor der
Page 123 and 124:
Figur 5-36 : Støjberegning, drifts
Page 125 and 126:
Position Referencetidsrum Kildestyr
Page 127 and 128:
Figur 5-37 viser støjudbredelsen i
Page 129 and 130:
Position Hverdage Lørdage Søndage
Page 131 and 132:
Når ovenstående værdier sammenli
Page 133 and 134:
5.13 Sedimenttransport og kystmorfo
Page 135 and 136:
fører en kortvarig påvirkning af
Page 137 and 138:
Vandet har en relativ lang opholdst
Page 139 and 140:
Vandrefalk Vandrefalk er ikke på u
Page 141 and 142:
Projektet kan potentielt påvirke n
Page 143 and 144:
Figur 5-42: Fredninger inden for 4
Page 145 and 146:
Naturtype: Kode: N112 N111 N226 N92
Page 147 and 148:
Hele havområdet udgøres af habita
Page 149 and 150:
Naturtype Naturtypekode Grå/grøn
Page 151 and 152:
5.14.2.3.2 Arter Arter, der udgør
Page 153 and 154:
dermed den dykand, der lever på dy
Page 155 and 156:
Art Hvor i landskabet findes arter?
Page 157 and 158:
der i Taulov ca. 3 km nordvest for
Page 159 and 160:
på ca. 200 m³ pr time. Spandkæde
Page 161 and 162:
tidspunkt (februar-marts), hvor van
Page 163 and 164:
Ved bortgravning af det mest TBT-ho
Page 165 and 166:
Ved maks. træpillescenariet forven
Page 167 and 168:
mentation ikke er vigtigere for ål
Page 169 and 170:
der for spættet sæl ved Skærbæk
Page 171 and 172:
Støj Det vurderes ligeledes at st
Page 173 and 174:
• Område 6. Engområde 950 m NNV
Page 175 and 176:
Forstyrrelser fra færdsel og rekre
Page 177 and 178:
øvrige Natura 2000-områder samt d
Page 179 and 180:
mere udsatte for forstyrrelser fra
Page 181 and 182:
5.14.3.1.12 Bilag IV-arter Bilag IV
Page 183 and 184:
ufferkapacitet mod ændringer i pH.
Page 185 and 186:
lev anvendt vand til bl.a. befugtni
Page 187 and 188:
5.14.4 Opsummering af effekter på
Page 189 and 190:
fortrække fra området omkring Sk
Page 191 and 192:
er ikke offentlig adgang til værke
Page 193 and 194:
detaljer om risikoforholdene vedr.
Page 195 and 196:
5.17.3 Risiko for dominoeffekt Der
Page 197 and 198:
I sikkerhedszonen er der en række
Page 199 and 200:
vigtige arter sted i den type lavva
Page 201 and 202:
virkning af Kolding Fjord i form at
Page 203 and 204:
Påvirkning Afværgeforanstaltning
Page 205 and 206:
Manglende oplysninger i redegørels
Page 207 and 208:
Brændselsomlægning Skærbækværk
Page 209 and 210:
Brændselsomlægning Skærbækværk
Page 211 and 212:
9. juli 2002 om niende tilpasning t
Page 213 and 214:
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarh
show all

VVM Redegørelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?