VVM Redegørelse
VVM Redegørelse
VVM Redegørelse
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
5.14.2.3.1 Naturtyper<br />
Naturtype<br />
Naturtypekode<br />
Sandbanke<br />
1110<br />
Vadeflade<br />
1140<br />
Lagune<br />
1150<br />
Bugt<br />
1160<br />
Rev<br />
1170<br />
Strandvold med<br />
enårige planter<br />
1210<br />
Strandvolde<br />
med flerårige<br />
planter<br />
1220<br />
Kystklint/<br />
klippe<br />
1230<br />
Enårig<br />
strandvegetation<br />
1310<br />
Strandeng<br />
1330<br />
Forklit<br />
2110<br />
Hvid klit<br />
2120<br />
Beskrivelse<br />
Sandbanker er konstant dækket af vand med dybder på op til 20 m.<br />
Sandbanker er typisk begroet med ålegræs, men kan også være uden<br />
Bevaringsstatus Afstand til<br />
Skærbækværket<br />
(km)<br />
bevoksning eller børstebladet vandaks, langstilket havgræs og kransnålalger.<br />
Naturtypen er almindelig i Danmark og udgør ofte en vigtig overvintringsplads<br />
for fugle, blandt andet ænder.<br />
7,0<br />
Vadeflader tørlægges ved ebbe. Vadefladerne kan have ålegræsbevoksninger,<br />
men er ofte bare. De har ofte rige samfund af små som muslinger, snegle,<br />
sandorme og krebsdyr og de udgør et vigtigt fødesøgningsområde for ande- og<br />
vadefugle. Naturtypen findes spredt langs de indre danske kyster.<br />
Laguner er helt eller næsten adskilt fra havet og har ofte brakvand.<br />
Saltholdigheden kan dog variere meget som følge af nedbør, fordampning og<br />
påvirkning fra havet.<br />
Bugter er indsnævringer i kysten, som i ringe grad er påvirket ferskvand. som<br />
følge af bølgepåvirkning fra havet og forskellige aflejringer, så forekommer<br />
plante- og dyresamfundene ofte i velafgrænsede zoner. I bugterne findes blandt<br />
andet bundfæstede alger, bændeltang og alm. havgræs og dyresamfundet<br />
domineres af muslinger, snegle, børsteorme og krebsdyr.<br />
Rev består af hård bund eller sten, der rager op i vandet. Revene er ofte<br />
begroede med rødalger, brunalger og grønalger med en fordeling, der er<br />
afhængig af vanddybden. Der vil ofte findes svampe, mosdyr, rurer og<br />
muslinger på revene.<br />
Det er almindeligt langs de danske kyster, at der ligger opskyllet materiale som<br />
tang og grus. På stenede strande ligger disse opskyl som små volde, der er rige<br />
på organisk materiale og kvælstof og derfor ofte har en karakteristik flora.<br />
På de ældre og større volde kan der udvikles en vegetation, der domineres af<br />
flerårige planter som strandkål, strandarve, marehalm, strand-fladbælg, alm.<br />
kvik, alm. røllike, strandbede og strandlimurt.<br />
Klinter og klipper ligger tæt ved havet og vegetationen er mere eller mindre<br />
påvirket af beliggenheden ved kysten, f.eks. forekommer her salttålende arter<br />
og der er typisk en zonering af plantesamfund fra havet og indefter.<br />
Artssamensætningen er afhængig af den geografiske placering, men typiske<br />
arter er:engelskgræs, hindebægerarter, strandlimurt, lægekokleare,<br />
strandvejbred, rød svingel, vild gulerod, strandkamille, skotsk lostilk,<br />
firehannet hønsetarm og hedelyng.<br />
Mudder- og sandflader langs kysten, der bevokses med enårige strandplanter,<br />
findes spredt langs de danske kyster og oftest i forbindelse med strandenge.<br />
Kveller er meget typisk art for naturtypen og der kan således dannes<br />
kvellervader.<br />
Strandenge oversvømmes jævnligt af havvand og har en vegetation, der<br />
domineres af salttålende græsser og urter. På strandengene ses typisk en<br />
tydelig zonering i plantesamfundene i forhold til afstanden fra havvandet og<br />
dermed saltpåvirkningen. Strandenge findes typisk ved fjorde, ved vige og<br />
langs lavvandede kystområder.<br />
Naturtypen omfatter områder med begyndende klitdannelse og består typisk af<br />
vindribber, strandvolde, hævede sandflader på den øvre strand eller forklitter<br />
ved foden af de høje klitter. Forklitter findes langs kyster, der i særlig grad er<br />
udsat for havets og vindens kræfter. Den typiske vegetation består af<br />
strandkvik, marehalm, strandarve, sand-hjælme og Østersøhjælme.<br />
Fra hvid klitterforegår fortsat fygning af sand på grund af et sparsomt dække af<br />
vegetation. Naturtypen ligger som de yderste rækker af klitter langs kysterne<br />
med en typisk bevoksning af sandhjælme eller marehal. Herudover er<br />
strandmandstro og strandsnerle typisk for naturypen. Naturtypen omfatter<br />
også vandremiler.<br />
148 Brændselsomlægning Skærbækværket - <strong>VVM</strong> <strong>Redegørelse</strong> Juni 2012<br />
Ugunstig på grund af<br />
generel tilførsel af<br />
næringsstoffer og<br />
miljøfarlige stoffer.<br />
Ugunstig på grund af<br />
generel tilførsel af<br />
næringsstoffer og<br />
miljøfarlige stoffer.<br />
Samt fiskeri med<br />
bundslæbende<br />
redskaber<br />
Ukendt pga.<br />
manglende kortlægning<br />
Ugunstig på grund af<br />
tilførsel af<br />
næringsstoffer,<br />
tilgroning,<br />
uhensigtsmæssig<br />
hydrologi og invasive<br />
arter<br />
Ukendt pga.<br />
manglende kortlægning<br />
16,5<br />
7,5<br />
8,5<br />
9,2<br />
>7<br />
7,7<br />
>7
Change language