IT og Digitale Læremidler i Vordingborg ... - Læremiddel.dk

IT og Digitale Læremidler
i Vordingborg Kommunes skoler side 14
Samtidig hermed har vi fået mulighed for at besøge lærere og elever og observere undervisning.
Det er en ganske normal fremgangsmåde, at man kobler den indsigt, man kan få ved samtaler og
interviews med relevante observationer af skolernes hverdag.
Observationsarbejde i tilknytning til interviews udføres ofte for at optimere mulighederne for at
få indsigt i de områder, der studeres. Observationerne bliver et supplement, en udfordring og en
understregning af de tematikker, der også arbejdes med i de enkelte interviews.
Vi har observeret undervisning hos lærere, som også efterfølgende optrådte som interviewpersoner,
men dette har også været adskilt, så der ikke var tale om de samme lærere, der blev observeret
og senere interviewet. Under observationsarbejdet foretog deltagerne også systematiske
feltnoter, der er blevet delt mellem deltagerne.
Dannelse af forståelseskategorier i det empiriske materiale.
At kigge efter sammenhænge i et omfattende empirisk materiale og udlede generaliseringer og
anbefalinger heraf, kræver en særlig omgang med materialet. I forhold til formuleringen af empiriske
kategorier, har vi hentet inspiration hos den amerikanske forskningstradition grounded
theory, der definerer en empirisk kategori som ”det første indledende resultat af en kodning af
feltdata”. Det særlige ved en kategori er, at den altid er forankret direkte i empirien. Det er altså
ikke en ’teoretisk størrelse’, man forsøger at læse empiren med. Den er ikke et analyseredskab,
men noget, der dukker frem af det empiriske materiale.
Retningen grounded theory plæderer for et meget bredt databegreb, der kan omfatte alle former
for artefakter og udtalelser, der øver indflydelse på et felt. Hovedsigtet er, ” …to generate theory,
not to establish verifications with the ”facts” … ” (Glaser & Strauss 1967/2008: 48). Grounded theory
placerer sig således mellem en hermeneutisk og fortolkende position, hvor forskeren er til
stede og opmærksom på sin egen rolle som (med)konstruktør af relevante kategorier i feltet og
en mere streng positivistisk position, hvor forskeren søges elimineret fra forskningsprocessen.
Grounded theory er en tredje vej: ” … hvor forskeren anvender sig selv på en mere stram og systematisk
måde end ved en tolkende metode og i stedet for et konstrueret måleinstrument” (Guvå & Hylander
2003/2005: 37).
I rapporten er vi således både teoretisk og analytisk reflekterende, men også opmærksomme på,
at analyserne (og de senere anbefalinger) ikke er konstruktioner, der ville være fremkommet uagtet
hvilke personer, der var blevet sat til opgaven.
Afdækningsundersøgelsen har rod i praksishverdagen på Vordingborg Kommunens skoler, men
er lavet af nogle ganske særlige folk, der har set nogle ganske særlige ting, som igen udmønter
sig i særlige empiriske grupperinger af data, der får indflydelse på særlige analyser, der slutteligt
danner basis for en række anbefalinger.
At arbejde på denne måde, er samtidig at erkende, at havde man sat andre til at lave interviews,
havde de set anderledes ud – og havde man igen sat andre til at analysere de interviews, vi har
lavet, ville det arbejde, der kom ud af det, også have set anderledes ud. Skulle vi lave dette arbejde
om et år, ville resultaterne atter se anderledes ud.