IT og Digitale Læremidler i Vordingborg ... - Læremiddel.dk

IT og Digitale Læremidler
i Vordingborg Kommunes skoler side 21
logge ind, så manglede der papir, derpå venten på bibliotekaren, inden han endelig fik printet sin opgave.
Disse eksempler er udtryk for reelle behov i lærer- og elevkulturen, hvor der også udvikles særløsninger
ad hoc, hvilke selvsagt ikke er en løsning i sig selv over tid.
At lærerne (og eleverne) pludselig må finde ’andre veje’ i forhold til deres normale arbejdsmønstre
omkring print i skolen, er en udfordring, der ikke kan isoleres fra diskussionen om nok teknologi
i skolerne. Hvis lærerne og eleverne ikke må printe, skal de have mulighed for at iværksætte
andre muligheder, der kan løse deres akutte problemer. Hvis man kan se noget på en skærm,
eksempelvis, så har man måske ikke altid samme behov for at printe noget. Men det kræver, at
man har adgang til en skærm. Hvis der var det, ville de to eksempler ovenfor faktisk ikke have et
printbehov.
Det er stadig muligt at printe i mindre omfang, men dette skal foregå ’gennem skyen’, og det oplever
mange lærere (og elever) som langsomt og besværligt, ligesom det også problematiseres, at
der ikke er nok printerstationer til de mange elever, der har printbehov.
Vi vurderer, at der er udviklingspotentiale i den papirløse skole, som kan føre til
øget brug af it i skolens fag, men strategien skal kunne tilbyde alternativer til den
traditionelle printning. Vi anbefaler, at der sættes fokus på, hvordan lærerne indtil
nu har løst deres problemer med ikke at kunne printe og samtidig fokuserer på, hvad
der skal til for, at printerbehovene kan afløses af digitale løsninger. Samtidig bør det
diskuteres, hvad der skal printes, og hvad der ikke behøver det.
Vi anbefaler endvidere, at der systematisk indsamles erfaringer med udviklingen af
lærernes digitale rettekultur – for derved at opsamle gode eksempler og erfaringer,
der kan hjælpe alle lærere i kommunen.
Når vi har talt med it-vejlederne om den papirløse skole, bakker de op om idéen og, særligt fokuserer
de på det innovative, der kan ligge i, at lærerne nu er tvunget til (som en af dem formulerer
det) at rette over nettet. Det virker dog som om, det ikke er særligt populært at bakke op om denne
strategi. It-vejlederne mener ikke, at overgangen til papirløs skole har været særlig kompliceret,
mens lærerne derimod benytter ord som stress og nervøsitet omkring disse nye tilstande.
Vi vurderer, at det kan hænge sammen med, at it-vejlederne har de nødvendige tekniske færdigheder
til at kunne manøvrere i skyen, mens mange lærere endnu ikke er fortrolige med de nye
rutiner, der er nødvendige for at kunne printe gennem skyen.
Teknik og rammer
Overodnet betragtet er der aktuelt meget stor forskel på vilkårene på kommunens skoler, når det
handler om tilgængelig teknologi.