IT og Digitale Læremidler i Vordingborg ... - Læremiddel.dk

More documents

Recommendations

Info

IT og Digitale Læremidler i Vordingborg Kommunes skoler side 14 Samtidig hermed har vi fået mulighed for at besøge lærere og elever og observere undervisning. Det er en ganske normal fremgangsmåde, at man kobler den indsigt, man kan få ved samtaler og interviews med relevante observationer af skolernes hverdag. Observationsarbejde i tilknytning til interviews udføres ofte for at optimere mulighederne for at få indsigt i de områder, der studeres. Observationerne bliver et supplement, en udfordring og en understregning af de tematikker, der også arbejdes med i de enkelte interviews. Vi har observeret undervisning hos lærere, som også efterfølgende optrådte som interviewpersoner, men dette har også været adskilt, så der ikke var tale om de samme lærere, der blev observeret og senere interviewet. Under observationsarbejdet foretog deltagerne også systematiske feltnoter, der er blevet delt mellem deltagerne. Dannelse af forståelseskategorier i det empiriske materiale. At kigge efter sammenhænge i et omfattende empirisk materiale og udlede generaliseringer og anbefalinger heraf, kræver en særlig omgang med materialet. I forhold til formuleringen af empiriske kategorier, har vi hentet inspiration hos den amerikanske forskningstradition grounded theory, der definerer en empirisk kategori som ”det første indledende resultat af en kodning af feltdata”. Det særlige ved en kategori er, at den altid er forankret direkte i empirien. Det er altså ikke en ’teoretisk størrelse’, man forsøger at læse empiren med. Den er ikke et analyseredskab, men noget, der dukker frem af det empiriske materiale. Retningen grounded theory plæderer for et meget bredt databegreb, der kan omfatte alle former for artefakter og udtalelser, der øver indflydelse på et felt. Hovedsigtet er, ” …to generate theory, not to establish verifications with the ”facts” … ” (Glaser & Strauss 1967/2008: 48). Grounded theory placerer sig således mellem en hermeneutisk og fortolkende position, hvor forskeren er til stede og opmærksom på sin egen rolle som (med)konstruktør af relevante kategorier i feltet og en mere streng positivistisk position, hvor forskeren søges elimineret fra forskningsprocessen. Grounded theory er en tredje vej: ” … hvor forskeren anvender sig selv på en mere stram og systematisk måde end ved en tolkende metode og i stedet for et konstrueret måleinstrument” (Guvå & Hylander 2003/2005: 37). I rapporten er vi således både teoretisk og analytisk reflekterende, men også opmærksomme på, at analyserne (og de senere anbefalinger) ikke er konstruktioner, der ville være fremkommet uagtet hvilke personer, der var blevet sat til opgaven. Afdækningsundersøgelsen har rod i praksishverdagen på Vordingborg Kommunens skoler, men er lavet af nogle ganske særlige folk, der har set nogle ganske særlige ting, som igen udmønter sig i særlige empiriske grupperinger af data, der får indflydelse på særlige analyser, der slutteligt danner basis for en række anbefalinger. At arbejde på denne måde, er samtidig at erkende, at havde man sat andre til at lave interviews, havde de set anderledes ud – og havde man igen sat andre til at analysere de interviews, vi har lavet, ville det arbejde, der kom ud af det, også have set anderledes ud. Skulle vi lave dette arbejde om et år, ville resultaterne atter se anderledes ud.
IT og Digitale Læremidler i Vordingborg Kommunes skoler side 15 Kapitel 2: Livets gang i Vordingborg Kommunes skoler Følelsen af at være tæt på eller at være langt væk fra et centrum Når man besøger en skole i Vordingborg Kommune i efteråret 2012, er det første, der springer i øjnene ikke, at der på skoleområdet har foregået gennemgribende strukturomvæltninger sted gennem de sidste måneder. Det man møder, er en almindelig, dansk skole, og skoledagen afvikles med elever inde og ude af klasseværelser, lærere engageret i forskellige aktiviteter, en ledelsesafdeling osv. Taler man derimod med ansatte på skolerne, bliver temaet om strukturer meget hurtigt en styrende del af samtalen. Der er ikke noget mærkeligt i det, når man påtænker de store forandringer, det har været at overgå fra fjorten skoler til fem – og hvor alle ledere er nye, og mange af funktionspersonerne også er det. En del lærere har også skiftet skole over sommerferien. Struktur fylder i de ansattes hoveder – og det fylder også i vores materiale. Strukturer kan skabe afstande. Man kan være langt fra et beslutningscentrum eller tæt på. Eller man kan føle det på den måde. Det kan komme til udtryk i sproglige vendinger. Den oplevelse af distance i betydningen at være langt fra beslutningsprocesserne, at stå i mørket og ikke være i fokus, står i kontrast til centrumoplevelserne, der dog ikke fremstilles som centrum, men som fravær af diskussioner om periferi og distance. Men billedet er broget og langt fra entydigt. Nogle stemmer i materialet fortæller os, at de i denne nye struktur er blevet glemt og nærmest oplever dem selv som usynlige, andre problematiserer slet ikke dette. Særligt har vi observeret at dér, hvor flere af lærerne på den samme skole underviser på flere matrikler, optræder denne centrum-periferi oplevelse ikke. Jo mere der udvikles med lærerkræfter, jo større oplevelse af sammenhængskraft som skole. Flere af skolelederne oplever, at de er tættere på de kommunale konsulenter og den kommunale forvaltning, end de var i deres tidligere lederjobs før sommerferien. Dette tætte samarbejde med især konsulenterne vurderes som godt og konstruktiv. At være leder i tæt samarbejde med det kommunale forvaltningsapparat er imidlertid også en øvelse på linedans: At være tæt på forvaltningen, ”at blive brugt mere” som en leder formulerer det, og at agere meget mere fælles som skoleledere, gør også at man meget mere skal stå på mål for de beslutninger, der bliver taget. Lederne bruger vendingen at være tættere på i betydningen ”både skoler og administration er åbnet mod hinanden … det er det, jeg mener med tættere på” (Skoleleder).
Page 1 and 2: 11111001011111001011111001001001101
Page 3 and 4: IT og Digitale Læremidler i Vordin
Page 13: IT og Digitale Læremidler i Vordin
Page 65 and 66:
IT og Digitale Læremidler i Vordin
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
show all

IT og Digitale Læremidler i Vordingborg ... - Læremiddel.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?