IT og Digitale Læremidler i Vordingborg ... - Læremiddel.dk

More documents

Recommendations

Info

IT og Digitale Læremidler i Vordingborg Kommunes skoler side 50 tioner i den nye struktur. Dernæst skal denne gruppe gøres langt mere offensiv i deres villighed til at demonstrere deres eget læremiddelrepertoire og intervenere med kollegaernes læremiddelvalg og brug i det daglige. Kun på den måde kommer begge grupper til at diskutere de konkrete didaktiske refleksioner som ligger bag deres valg og tilrettelæggelse af den daglige undervisning. Den tredje gruppe – ”den lille bagtrop” får brug for meget støtte og vejledning for at komme videre i arbejdet med at vælge og bruge digitale læremidler. For at forhindre at gruppen bliver kontra-produktiv, er der brug for at motivere og overbevise gruppen om gevinsten og nødvendigheden af at igangsætte et digitaliserings- og læringsprojekt også for dem. Der er en fare for, at man går for hurtigt til værks i bestræbelsen på at få den lille bagtrop hurtigt i gang: Hvis man nøjes med at introducere gruppen til receptitive læremidler i skyen, har man ladet dem i stikken, og måske forårsaget at deres undervisning med digitale læremidler ikke bliver en platform for udvikling af noget nyt. Samlet opsamling på læremiddellandskabet og lærerprofiler Samlet set bruges der relativt mange digitale læremidler i kommunen, men de bruges skævt: Få lærere bruger rigtig mange digitale læremidler og har et bredt repertoire, mens hovedparten (godt på vej-gruppen) bruger et eller to læremidler, som de til gengæld opnår rigtig god erfaring med at bruge. En lille gruppe bruger ikke digitale læremidler. Hvis vi vender tilbage til de tre overordnede læremiddelkategorier, er der allerede foreslået forskellige integrationsmuligheder i udviklingen af næste generations læremidler (Hansen & Bundsgaard 2012). It-benspænd på skolerne i Vordingborg Kommune Når vi har besøgt skolerne og gerne har villet tale om digitale læremidler, taler læreren primært om it-situationen efter sommerferien. Mange procedurer og didaktiske rutiner er nulstillede. Både fagligt, didaktisk og motivationsmæssigt er følelsen af, at intet virker, forbundet med følelsen af tab. Det næste afsnit eksemplificerer, hvordan ”it-situationen” bliver en mental barriere for didaktisk udvikling og en begrænsning i forhold til at udnytte digitale læremidlers potentialer. For lærerne forekommer it-situationen som en række ”it-benspænd” eller deciderede tacklinger, hvor snubletrådene, der er spændt hen over hverdagen, føles utallige. Flere lærere fortæller, at de har tabt fornemmelsen af kontinuitet i deres undervisning og fortæller om et tab af didaktisk autonomi.
IT og Digitale Læremidler i Vordingborg Kommunes skoler side 51 Vi har iagttaget følgende: Det er en kendt indikator, når forandringsprocesser implementeres i organisationer, og meget udmattende for de ansatte, som skal være forandringsagenter i processen, men ikke altid kan se meningen eller nødvendigheden med indsatsen (Kotter & Cohen, 2006). Vi har observeret en række undervisningssituationer, som ikke lykkes pga. den ustabile it-situation. Vi har også iagttaget, hvordan disse observationer udtrykker en række samtidige, men modsatrettede processer og logikker, der tilsyneladende lever fint side om side. - En lærer får genåbnet ”det nedlagte” datalokale, fordi han skal arbejde med et digitalt læremiddel og der ikke er nok bærbare computere til eleverne - på naboskolen rulles der tilsyneladende problemfrit 20 bærbare computere ind til eleverne, og de går i gang med at arbejde. - Skoleledere har implementeret den papirløse skole (i hvert fald på kontoret og i den daglige ledelse og administration), hvilket står i skærende kontrast til den ”papirfulde” skole, vi møder, hvor lærerne føler, det er nødvendigt, at både de selv og elever kan printe i det daglige på skolerne. - Skolelederens optimisme og glæde er rettet mod, at beslutningerne omkring it nu endelig tager fart og er glade for, at der er opbakning – lærere og it-vejledere føler sig ikke hørt i væsentlige beslutninger om indkøb og strategi. - Elever benytter mange sociale medier i skoletiden og fritiden, men møder sjældent digitale samarbejdsværktøjer i undervisningen. - Kulturelle analoge artefakter er synlige på skolen (plakater, skulpturer, mode og medier), mens semantiske digitale læremidler er fraværende i materialet. - En lærer fortæller at ”intet virker på skolen”, hvorefter han afvikler en undervisning, hvor alt tilsyneladende virker. - Lærerne taler lidt om elevernes læringsforudsætninger og udbytte, men meget om læremidler og undervisning. - Begreberne ”differentiering” og ”inklusion” benyttes sjældent i materialet af lærere og it-vej-
Page 1 and 2: 11111001011111001011111001001001101
Page 3 and 4: IT og Digitale Læremidler i Vordin
Page 49: IT og Digitale Læremidler i Vordin
Page 101 and 102:
IT og Digitale Læremidler i Vordin
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
show all

IT og Digitale Læremidler i Vordingborg ... - Læremiddel.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?