IT og Digitale Læremidler i Vordingborg ... - Læremiddel.dk

IT og Digitale Læremidler
i Vordingborg Kommunes skoler side 68
skidt, for jeg står virkelig og ikke ved, hvordan jeg skal lære de små børn de tre dimensioner af et tal, hvordan
det ser ud ,og hvordan det lyder og, for derinde lå et smaddergodt, der lå sådan et program, hvor de
hører, og så kan de finde og så videre”
I dette eksempel er målene for faget (at eleverne skal lære de tre dimensioner af tallet) styrende
for lærerens valg af læremiddel, hvilket er udtryk for en fagdidaktisk kompetence. Samtidig giver
læreren udtryk for frustration over, at hendes etablerede praksis i matematikundervisningen i
indskolingen ikke kan opretholdes, fordi hun mangler et bestemt program. Dette kan anses for
en relativt smal læremiddelkompetence – men kan også være et udtryk for, at der reelt ikke er
alternativer for hende i de nuværende tilgængelige ressourcer.
En anden matematiklærer siger: ” … fx i matematik, de ideer og programmer, som bogsystemet anbefaler
under opgaverne, kan vi ikke bruge mere, fordi de ikke er tilgængelige mere. Måneby og Matematikbogen.
dk”. Læreren peger her på et grundlæggende problem, som vi støder på i flere fag: Lærerne føler
sig slået tilbage i forhold til inddragelse af it, fordi de ikke længere har adgang til de programmer
og ressourcer, som de bogbaserede læremidler lægger op til inddragelse af (et andet eksempel
er en skole, der har indkøbt dansksystemet Vild med dansk til hele overbygningen – men nu har
sparet adgangen til det integrerede website væk). Der eksisterer en kløft mellem bogsystemernes
ideer og didaktiske designs og lærerens reelle muligheder.
Matematiklærerne giver ligesom dansklærerne udtryk for en bekymring i forhold til, hvordan
eleverne skal klare sig til Folkeskolens afgangsprøve: En lærer fortæller, at hun før har benyttet
GeoMeter, men fordi eleverne ikke må have computer med til eksamen, spørger hun: ”hvorfor skal
vi så det, når vi ikke kan få det med til afgangsprøver?” og fortsætter: ”Det må man mange andre steder i
landet, men ikke her, vi må ikke bruge Excel-ark og mange af opgaverne… i problemregning er der flere opgaver,
der kan løses meget nemmere med Excel”. Problemet med manglende adgang til Excel nævnes
af de fleste matematiklærere, der er interviewet, fx også denne matematiklærer, som udtrykker
sig meget entydigt: ”Jeg kan ikke leve op til FM, hvor der står, at eleverne skal lære at arbejde med Excel,
når der i skyen kun findes en skrabet version”.
Hun taler om excel som substituerende; dvs. it kan gøre ting nemmere eller lettere. Samme lærer
giver i interviewet i øvrigt udtryk for, at hun oplever, at meget it i matematik er baseret på færdighedstræning.
I vores observationer af matematikundervisning dominerer færdighedstræning og
arbejdet i færdighedstræningsprogrammer, når it inddrages i undervisningen, som fx i nedenstående
observation, hvor vi er i matematik i 5. klasse:
Øvelse procedureregning i matematikbogen.dk. Eleverne arbejder med en masse opgaver, som er
træning og orienteret mod simpel indsætningsopgaver. Hvis man regner forkert, får man ingen
forklaring, og der er ingen værktøjer, som kan hjælpe videre. Læreren giver udtryk for (overfor
observatøren), ”at han er træt af, at nettet fungerer så dårligt. Men i dag virker det.”
En del af lærerens fagdidaktiske kompetence er som nævnt at kunne analysere, vurdere og vælge
læremidler. Og i denne forbindelse kunne man spørge, hvorfor læreren vælger, når nettet efter
hans udsagn endelig fungerer, at udnytte tiden med træningsopgaver? Man kan også sige det på
en anden måde: