IT og Digitale Læremidler i Vordingborg ... - Læremiddel.dk

IT og Digitale Læremidler
i Vordingborg Kommunes skoler side 77
I et efterfølende interview fortæller hun, at hun fandt programmet lidt ved en tilfældighed; hun
havde siddet og googlet lidt for at finde noget om Picasso og så dukkede det op. Og på et spørgsmål
om, hvorfor hun har valgt det, svarer hun, at det er fordi, hun tror, at eleverne vil synes, at det
er meget sjovt (umiddelbar motivation).
Programmet har en række prædefinerede skabeloner, så man kan bygge Picassobilleder (drag and
drop hovedform, øjenbryn, mund osv.). Eleverne ser da også ud som om, de synes, det er sjovt. Der
er en god stemning i klassen, alle elever er i gang og der er ikke tekniske problemer. Spørgsmålet
er, hvad eleverne skal lære ved at lave Picassohoveder?
Læreren opmuntrer eleverne undervejs, men ikke gennem opfordring til faglige refleksion. Fx
siger hun til drengene: ”Det er dejligt at se, at I eksperimenterer så meget med det drenge”, og hun spørger
også pigerne, hvordan de har fået deres portræt til at rotere. Der er en lav rammesætning af
aktiviteterne; eleverne ved ikke hvilke ”svar” – billeder, produkter – der er fagligt gode og hvilke,
der bare er sjove. Vi oplever, at læreren trækker sig tilbage.
Samme lærer observerer vi også i danskundervisning på mellemtrinnet – i en danskundervisning
uden brug af it og digitale læremidler. I denne observation ser vi til gengæld en lærer, som er meget
faglig myndig, som tydeligt rammesætter aktiviteter og formulerer forventninger til eleverne.
Vi tolker det således, at inddragelsen af netop det digitale læremiddel gør hende usikker.
I observationen er der meget it; læreren bygger undervisningen op omkring et digitalt læremiddel
– men lærer eleverne det, der er målet for billedkunst, af at lege med Picassohead på den måde,
som der arbejdes med det her? Det er naturligvis en løsrevet situation, men samtidig viser det
noget generelt på tværs af fagene: Lærerne er optagede af, hvad eleverne skal lave og hvordan de
kan komme til at lave det – og ikke eksplicit af, hvad eleverne skal lære gennem disse aktiviteter.
Også i billedkunst møder vi lærere fra den lille bagtrop: En anden billedkunstlærer fortæller, at
hun er klar over, at hun bør inddrage it, hun har også været på kursus i, hvordan man kan bruge
computeren i faget, som hun udtrykker det, og nævner tegnefilm og animationer som eksempel.
Hun ved, at der findes en række læremidler til faget, men hun føler sig usikker i brugen og inddrager
dem derfor ikke. Hun slutter med at fortælle, at hun ikke er en, der sætter sig ned selv og
lærer nyt: ”Jeg opfinder ikke den dybe tallerken, det kan alle de gøre, som elsker det, men jeg er sådan en,
der skal vide, hvilken knap jeg skal trykke på, jeg kører ikke bare, det er nok hovedforklaringen på, at jeg
ikke bruger digitale læremidler”. Lærere med en holdning som hende eller samme type, vil have
svært ved at leve op til målene i Fælles Mål.
Fagteams
Analyserne af interviews med lærere og observation af undervisning viser, at lærerne inddrager
it – med og uden tekniske forhindringer. Analyserne viser også – sammen med analysen af,
hvilke læremidler lærerne vælger, og hvordan de anvender dem (se kapitel 4) – at lærerne i nogen
udstrækning inddrager it og digitale læremidler på en måde, så de potentielt set kan leve op til
Fælles Mål. Men analyserne viser også, at Fælles Mål sjældent er argumentet for at gøre noget.