IT og Digitale Læremidler i Vordingborg ... - Læremiddel.dk

More documents

Recommendations

Info

IT og Digitale Læremidler i Vordingborg Kommunes skoler side 68 skidt, for jeg står virkelig og ikke ved, hvordan jeg skal lære de små børn de tre dimensioner af et tal, hvordan det ser ud ,og hvordan det lyder og, for derinde lå et smaddergodt, der lå sådan et program, hvor de hører, og så kan de finde og så videre” I dette eksempel er målene for faget (at eleverne skal lære de tre dimensioner af tallet) styrende for lærerens valg af læremiddel, hvilket er udtryk for en fagdidaktisk kompetence. Samtidig giver læreren udtryk for frustration over, at hendes etablerede praksis i matematikundervisningen i indskolingen ikke kan opretholdes, fordi hun mangler et bestemt program. Dette kan anses for en relativt smal læremiddelkompetence – men kan også være et udtryk for, at der reelt ikke er alternativer for hende i de nuværende tilgængelige ressourcer. En anden matematiklærer siger: ” … fx i matematik, de ideer og programmer, som bogsystemet anbefaler under opgaverne, kan vi ikke bruge mere, fordi de ikke er tilgængelige mere. Måneby og Matematikbogen. dk”. Læreren peger her på et grundlæggende problem, som vi støder på i flere fag: Lærerne føler sig slået tilbage i forhold til inddragelse af it, fordi de ikke længere har adgang til de programmer og ressourcer, som de bogbaserede læremidler lægger op til inddragelse af (et andet eksempel er en skole, der har indkøbt dansksystemet Vild med dansk til hele overbygningen – men nu har sparet adgangen til det integrerede website væk). Der eksisterer en kløft mellem bogsystemernes ideer og didaktiske designs og lærerens reelle muligheder. Matematiklærerne giver ligesom dansklærerne udtryk for en bekymring i forhold til, hvordan eleverne skal klare sig til Folkeskolens afgangsprøve: En lærer fortæller, at hun før har benyttet GeoMeter, men fordi eleverne ikke må have computer med til eksamen, spørger hun: ”hvorfor skal vi så det, når vi ikke kan få det med til afgangsprøver?” og fortsætter: ”Det må man mange andre steder i landet, men ikke her, vi må ikke bruge Excel-ark og mange af opgaverne… i problemregning er der flere opgaver, der kan løses meget nemmere med Excel”. Problemet med manglende adgang til Excel nævnes af de fleste matematiklærere, der er interviewet, fx også denne matematiklærer, som udtrykker sig meget entydigt: ”Jeg kan ikke leve op til FM, hvor der står, at eleverne skal lære at arbejde med Excel, når der i skyen kun findes en skrabet version”. Hun taler om excel som substituerende; dvs. it kan gøre ting nemmere eller lettere. Samme lærer giver i interviewet i øvrigt udtryk for, at hun oplever, at meget it i matematik er baseret på færdighedstræning. I vores observationer af matematikundervisning dominerer færdighedstræning og arbejdet i færdighedstræningsprogrammer, når it inddrages i undervisningen, som fx i nedenstående observation, hvor vi er i matematik i 5. klasse: Øvelse procedureregning i matematikbogen.dk. Eleverne arbejder med en masse opgaver, som er træning og orienteret mod simpel indsætningsopgaver. Hvis man regner forkert, får man ingen forklaring, og der er ingen værktøjer, som kan hjælpe videre. Læreren giver udtryk for (overfor observatøren), ”at han er træt af, at nettet fungerer så dårligt. Men i dag virker det.” En del af lærerens fagdidaktiske kompetence er som nævnt at kunne analysere, vurdere og vælge læremidler. Og i denne forbindelse kunne man spørge, hvorfor læreren vælger, når nettet efter hans udsagn endelig fungerer, at udnytte tiden med træningsopgaver? Man kan også sige det på en anden måde:
IT og Digitale Læremidler i Vordingborg Kommunes skoler side 69 I observationer og interviews hører og ser vi stort set kun om træningsprogrammer eller værktøjsprogrammer, som nogle lærere kalder dem, i relation til matematikundervisningen. Det gør det derfor vanskeligt at se, hvordan lærerne lever op til målene i Fælles Mål, hvor der fokuseres på den eksperimenterende og udforskende tilgang. Træningsprogrammer er karakteriseret ved at være (Hansen 2012): - Kontekstuafhængig, formaliseret viden og problemer. - Simpel enten/eller-logik (fx sand/falsk, rigtig/forkert). - Feedback i form af fx klapsalver, smileys eller fejl-lyd. - Valgfrit tempo og umiddelbar respons. - Privat feedback og ubegrænset tålmodighed. Deres potentielle effekt er: - Umiddelbar motivation og individuel differentiering. - Begrænset fagligt engagement og rækkevidde af læringsudbytte. - Træning i at løse lukkede, kontekstuafhængige opgave. I observationerne hører og ser vi ikke eksempler på, at lærerne evaluerer brugen af træningsprogrammerne sammen med eleverne, fx ved at spørge: Hvad lærte I af denne måde at arbejde med dette på? Vi hører eller ser heller ikke eksempler på, at lærere bygger læringsbroer mellem elevernes arbejde i lukkede træningsprogrammer og den formidlende klasseundervisning. I formålet for matematikfaget, Fælles Mål Matematik, fremhæves kontekstens betydning, arbejdet med problemløsning og det kommunikative aspekt af matematikundervisningen som helt centralt. Der er brug for, at it og digitale læremidler også inddrages i matematikundervisningen på en måde, så udvikling af disse kompetencer understøttes.
Page 1 and 2:
11111001011111001011111001001001101
Page 3 and 4:
IT og Digitale Læremidler i Vordin
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18: IT og Digitale Læremidler i Vordin
Page 67: IT og Digitale Læremidler i Vordin
show all

IT og Digitale Læremidler i Vordingborg ... - Læremiddel.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?