IT og Digitale Læremidler i Vordingborg ... - Læremiddel.dk

IT og Digitale Læremidler
i Vordingborg Kommunes skoler side 80
Generelt giver skolelederne i interviewsene udtryk for, at de ikke mener, at skolerne er
så langt med at implementere it og digitale læremidler, som Fælles Mål lægger op til. Og ser
man generelt på det, understøtter vores undersøgelse dette. Udfordringen er derfor: Hvordan
kan lederen støtte implementeringen? Samtidig viser interviews med skolelederne også,
at disse heller ikke altid har et opdateret syn på, hvad it og digitale læremidler er og kan.
Skolelederne taler meget om, hvordan it kan motivere eleverne. Men der er forskel på lederens
viden om it og digitale læremidler; en interviewer konkluderer på baggrund af et interview med
en skoleleder, at ”for denne leder er et digitalt læremiddel lig med et device og ikke det, man putter ind i
det og arbejder med”. Mens en anden skoleleder fortæller langt mere detaljeret om, hvordan digitale
læremidler kan indgå i lærernes praksis: ”Ja. Da jeg gik i skole, nej, da du gik i skole (grin). Jeg har
i hvert fald undervist i… En projektopgave så skulle man lave en planche, der skulle man hente billeder og
kopiere fra en bog, når vi vil så meget projektorienteret så i stedet for den gammeldages måde, hvor vi samlede
ting ,og så lavede vi plancher, og så gik man hen og læste. Først læste man i en bog, og så skrev man
det af, og så fandt man nogle billeder, og så op på planchen, og så læste man det op for sine kammerater. Der
var ikke nogen proces i det som sådan. Der havde man jo læst det, og så brugte man det på samme måde.
Digitale læremidler er mere differentieret. Det kan gå fra lukkethed omkring opgave til, at man kan bruge de
her forskellige medier til at lave et projekt, som man afspejler fra mange vinkler. Og fremme samarbejdet”.
I: Hvordan bruger man it?
”Det er det her, vi kom fra – hvis opgaven hed, at vi skulle finde ud af noget om verdens have, hvis det er
opgaven, og du har mange tekniske hjælpemidler til rådighed, så kan du lave en film eller nogle billeder,
der viser det her, eller jeg kan lave et oplæg, hvor jeg har et interview med nogle folk, der siger noget, eller
jeg kan google nogle folk, der siger noget om, hvad betyder det, at temperaturen i havene stiger. Lige som
forskellige læringsstile.
Det jeg synes, det er det didaktiske, og det måske vigtigste er, at man ikke tager alt råt for usødet, men man
går faktisk ind og vurderer: Er det relevant det klip her? Hvordan ved du, at det er vederhæftigt og ikke en
reklame? … Og så samtidig så er det i virkeligheden, at det enkelte barn, der kan sidde med noget alene. Det
kan også blive knyttet til noget af det, mine kammerater laver, hvis man som barn har, eller læreren beslutter,
det her skal jeg sidde selv med, så har man en opgave, man løser omkring det med havet, det kan blive
flettet ind i det, de andre laver. Man sidder ikke bare og farver havet blåt”.
Skal skolelederen lede implementeringen, fordrer det, at vedkommende har et opdateret syn på
fagene og på læremidler. Man kan ikke kræve, at skolelederen har fagdidaktisk kompetence inden
for de enkelte fag, men måske hvad man kan kalde en almen fagdidaktiske kompetence (Steffensen
2003:340) – dvs. er i stand til at stille metaspørgsmål til fagdidaktikkerne.
Aktuelt står skolelederne midt i implementeringens stormfulde øje. Implementering kan forstås
som de handlinger, der gennemføres for at ændre en eksisterende praksis – fra beslutningen er taget til
daglig praksis er vedvarende ændret (Albers 2011).