IT og Digitale Læremidler i Vordingborg ... - Læremiddel.dk

IT og Digitale Læremidler
i Vordingborg Kommunes skoler side 35
dige opgaver, hvor man skal læse noget på skærmen”. Matematiklærere klager over, at der fortrinsvist
er træningsprogrammer, mens man savner arbejdsprogrammer som fx Geometer. For det femte
kræver visse tjenester som fx Filmstriben, eBook, at man installerer programmer på computeren.
Dette er ikke muligt mere eller kræver en omstændelig procedure. Spørgsmålet er, hvordan
kan kommunen så kategorisk afvise programbaserede materialer, når forlagene endnu ikke er så
langt, at alt er webbaseret.
Ledelsen kender i grunden godt til de fleste af disse problemer, men dels er også deres hænder
bundne, dels håber man, at det går over. Imens står lærerne med den akutte merbelastning, som
ikke kun den nye skolestruktur, den nye infrastruktur, hardwaresituationen og den usikre drift
konfronterer dem med, men også en hel vifte af nye og ukendte digitale materialer.
Lærerne kommenterer, at det at skabe sig et overblik over digitale materialer er meget mere tidskrævende,
end fx at vurdere en bog. ”Det er ikke noget, man bare sådan gør”. Under disse vilkår
har det ifølge lærerne ikke været mulig at stifte bekendtskab med det nye, samtidig med at den
daglige undervisning er krævende. For de mere it-uvante forekommer de netbaserede lister over
og vejledninger til materialerne som en uudgrundelig jungle af links på links, uden at man derved
bliver klogere.
Vi anbefaler, at der arbejdes mere systematisk med de lister med programmer og
links, der allerede er udarbejdet i forhold til deres anvendelse i fag. Et link er ikke
nok. Det bør suppleres med anvisninger til reel brug i et fagligt forløb i et fag.
Afslutning
Selvom den konkrete ombygning af den digitale infrastruktur kan anskues som et midlertidigt
problem, har vi forsøgt at pege på nogle grundlæggende problemfelter. At digitaliseringsstrategien
og dens første implementeringsfase skaber så voldsomme problemstillinger for underviserne,
kan ikke bare affærdiges med ”under ombygning” eller ”undskyld vi roder”, når Vordingborg kommunes
lærere dagligt kæmper en næsten udsigtsløs kamp i flere måneder. Det er aldeles uklart,
hvorfor implementeringen skal begynde med at rive det fungerende ned uden tilsvarende at
have sørget for en mindst ligeværdig erstatning. I det hele taget kunne man have forestillet sig en
fremgangsmåde, som inddrager det pædagogiske personale langt før og i højere grad med henblik
på muligheden for identifikation, med henblik på tilpassede løsninger på de konkrete matrikler
og med henblik på at undgå alt for store forstyrrelser.
Når den digitale infrastruktur, materialebasen og driften skaber så mange problemer, og lærerne
daglig kæmper for deres undervisningsmæssige overlevelse, tærer det på den professionelle
stolthed. ”Så føler jeg mig ikke anerkendt, når jeg får at vide, at det er et tigerspring, der er lavet edbmæssigt,
når vi læser i avisen”, som en lærer formulerer det.
Spildtid skaber betragtelige problemer for undervisningsledelse, især i indskolingen, hvor selv de
mindste forstyrrelser kan skabe kaos. Dels har situationen tæret på lærernes kræfter, interesse