12.5.2.30 DHS rekommandationer for KMT 2011.pdf - e-Dok

More documents

Recommendations

Info

er den eneste kendta kurative behandling. KMT efter myeloablativ konditionering er rapporteret fra International Bone Marrow Transplant Registry. I en konsekutiv serie omfattende 48 patienter, der blev transplanteret i perioden 1978-1995 med marv fra HLA-identisk søskendedonor blev sandsynligheden for 2-års overlevelse skønnet til 56%. Kun en af syv patienter transplanteret i samme priode med ubeslægtet donor overlevede. KMT efter reduceret intensitet konditionering har været forsøgt til patienter med co-morbiditet eller høj alder, der udgjorde relative kontraindikationer for myeloablativ KMT. I en lille serie på 7 patienter blev der opnået tæt på 100% donor-kimærisme i alle tilfælde og dermed elimination af PNH. Tre af de 7 patienter døde af komplikationer til behandlingen. Hvor PNH optræder som ledsagefænomen til andre hæmatologiske sygdomme, retter behandlingen sig mod disse. Rekommendationer Allogen KMT er indiceret ved svære, symptomgivende tilfælde af klassisk PNH, men valget af behandling må ske efter en nøje afvejning af prognosen med og uden KMT. Relativ størrelse af PNH klonen på over 60% af granulocyterne taler for KMT. Både myeloablativ og nonmyeloablativ KMT kan anvendes. Referencer Hillmen P, Lewis SM, Bessler M, et al. Paroxysmal nocturnal hemoglobinuria. N Engl J Med. 333: 1253-8, 1995. Socié G, Mary JY, de-Gramont A, et al. Paroxysmal nocturnal haemoglubinuria: long-term follow-up and prognostic factors. Lancet. 348: 573-7,1996. Parker C, Omine M, Richards S, et al. Diagnosis and management of parooxysmal nocturnal hemoglobinuria. Blood 106: 3699-3709, 2005. Moyo VM, Mukhina GL, Garrett ES, Brodsky RA: Natural history of paroxysmal nocturnal haemoglobinuria using modern diagnostic assays. Br J Haematol. 126: 133-8, 2004. KMT Saso R, March J, Cevreska J et al. Bone marrow transplants for paroxysmal nocturnal haemoglobinuria. Br J Haematol. 104: 392-6, 1999. Hegenbart U, Niederwieser D, Forman S, et al. Hemopoietic cell transplantation from related and unrelated donors after minimal conditioning as a curastive treatment modality for severe paroxysmal nocturnal hemoglobinuria. Biol Blood Marrow Transpl. 9: 689-97, 2003. Hill A, Ridley SH, Esser D, et al. Protection of erythrocytes from human complement-mediated lysis by membrane targeted recombinant soluble CD59: a new approach to PNH therapy. Blood 107: 2131-7, 2006 100
Autolog transplantation Myelomatose Senest revideret maj 2009 Højdosis kemoterapi med autolog stamcellestøtte må betragtes som standard behandling hos myelomatose patienter < 65 år. Det optimale tidspunkt for stamcellehøst og – transplantation er efter endt induktionsbehandling. Konditionering med melfalan 200 mg/m2 må betragtes som standard. Purgede stamcelleprodukter kan generelt ikke anbefales. Svær nyreinsufficiens er ikke en absolut kontraindikation. Autolog transplantation kan gennemføres efter nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde og en reducering af melfalan dosis til 140 mg/m2 må overvejes hos patienter med svær nyreinsufficiens på transplantationstidspunktet. Effekten af vedligeholdelsesbehandling med alfa-interferon er ikke dokumenteret i randomiserede undersøgelser. Nyere stoffer såsom thalidomid og bortezomib afprøves i øjeblikket i kliniske studier som vedligeholdelsesbehandling efter autolog transplantation. Dobbelt transplantation er kun indiceret hos patienter, som ikke har opnået CR eller nærCR efter første autologe transplantation. Fornyet autolog transplantation ved relaps efter første transplantation kan overvejes hos patienter, hos hvem der er gemt stamceller, og som er i god almen tilstand og med sent relaps. Standard allogen transplantation Allogen transplantation er p.t. eneste behandlingsmodalitet med dokumenteret kurativ effekt. Konventionel allogen transplantation er imidlertid et så omfattende indgreb med så høj transplantationsrelateret mortalitet (30-35%), at det generelt ikke kan anbefales ved myelomatose. Mini-allogen transplantation Allogen transplantation med reduceret konditioneringsregime med det formål at udnytte graftversus-myelom effekten er et nyt behandlingsprincip. Der foreligger nu et randomiseret studie, der sammenligner dobbelt autolog transplantation med autolog efterfulgt af mini-KMT hos nydiagnosticerede patienter. Dette studie viser klar fordel til mini-KMT, idet både overall overlevelse og progressionsfri overlevelse var signifikant længere i mini-KMT armen. Et større EBMT-studie med lignende design kunne dog ikke bekræfte disse resultater. Øvrige studier er meget små, men rapporterer dog høje CR rater og høj overlevelse. 101
Page 1 and 2:
Rekommandationer for knoglemarvstra
Page 3 and 4:
Vævstyper og terminologi Ved valg
Page 5 and 6:
3.valg: 9/10 allel forligelig ubesl
Page 7 and 8:
Petersdorf EW et al: Major-histocom
Page 9 and 10:
Sygdomsspecifikke overvejelser & kr
Page 11 and 12:
Non myeloablativ stamcelletransplan
Page 13 and 14:
Akutte Leukæmier ALL hos voksne AL
Page 15 and 16:
En metaanalyse af 7 studier, hvor a
Page 17 and 18:
Højrisikofaktorer • Fænotype: N
Page 19 and 20:
Kemoterapi Hoelzer, D.F (1993). The
Page 21 and 22:
unrelated transplant in first compl
Page 23 and 24:
ALL hos børn 5% blaster i knoglema
Page 25 and 26:
i det nordamerikanske register, af
Page 27 and 28:
Risikogrupper for AML i 1. CR Lavri
Page 29 and 30:
Autolog KMT Litteraturen på områd
Page 31 and 32:
Gale, R.P., Horowitz, M.M., Weiner,
Page 33 and 34:
myelogenous leukemia in first compl
Page 35 and 36:
AML hos børn
Page 37 and 38:
Eapen M, Rubinstein P, Zhang MJ, Ca
Page 39 and 40:
Point Parameter 0 0.5 1 1.5 2 Blast
Page 41 and 42:
*) Specielt i denne gruppe gælder
Page 43 and 44:
Kantarjian H, O'Brien S, Cortes J,
Page 45 and 46:
Scott BL, Sandmaier BM, Storer B, M
Page 47 and 48:
tiltagende. Patienter med RC og hø
Page 49 and 50: Donor leukocyte infusion after hema
Page 51 and 52: � Konstitutionelle symptomer, for
Page 53 and 54: Responskriterier ved CML Responstyp
Page 55 and 56: patienter, som statistisk set vil h
Page 57 and 58: Mauro,M.J. (2006) Defining and mana
Page 59 and 60: LYMFOMER Lymfoblastært lymfom Lymf
Page 61 and 62: Der er ingen data, der indicerer at
Page 63 and 64: BURKITT'S LYMFOM Senest revideret:
Page 65 and 66: Hoelzer D, Ludwig W-D, , Thiel E et
Page 67 and 68: Der er ikke indikation for autolog
Page 69 and 70: sequential chemotherapy in poor-ris
Page 71 and 72: af immunosuppressiv beh. og DLI og
Page 73 and 74: following high-dose sequential chem
Page 75 and 76: Marginal Zone Lymfom Senest revider
Page 77 and 78: Rezvani AR, Storer B, Maris M et al
Page 79 and 80: eskriver også sammenhæng mellem i
Page 81 and 82: HCT ved refraktær sygdom (Verdonck
Page 83 and 84: transplantation for lymphoprolifera
Page 85 and 86: Perifere T-Celle Lymfomer Senest re
Page 87 and 88: Referencer: Evens AM, Gartenhaus RB
Page 89 and 90: Hodgkin Lymfom (HL) Senest revidere
Page 91 and 92: Patienter med progressiv sygdom ell
Page 93 and 94: Transplant, 12,172-183. Anderlini,P
Page 95 and 96: Allogen KMT 1. HLA-identisk søsken
Page 97 and 98: Referencer Definition Bacigalupo A,
Page 99: Paroxysmal Nocturn Haemoglobinuri,
Page 103 and 104: Cavo M, Tosi P, Zagmani E, Cellini
Page 105 and 106: Myelofibrose Idiopatisk myelofibros
Page 107 and 108: Introduktion Retransplantation af b
Page 109 and 110: Den samlede konklusion kunne være,
Page 111 and 112: Thalassæmier Senest revideret nove
Page 113 and 114: thalassæmifri overlevelse på 66%
Page 115 and 116: Kronisk granulomatøs sygdom Senest
show all

12.5.2.30 DHS rekommandationer for KMT 2011.pdf - e-Dok

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?