12.5.2.30 DHS rekommandationer for KMT 2011.pdf - e-Dok

More documents

Recommendations

Info

Konklusion: følgende faktorer bør tillægges betydning ved valg af transplantationsstrategi hos HL patienter med relaps: Relaps < 12 mdr efter afsluttet inital behandling, sygdomsstatus ved relaps, hæmoglobin under 6,4 mmol/l, kemoterapifølsomhed ved salvageregimet og ekstranodalt recidiv. Behandlingsmodaliteter: Autolog stamcelletransplantation (ASCT) ASCT har veletablerede indikationer ved HL, som angivet nedenfor. Behandlingen bør hovedsageligt tilbydes til patienter med biologisk alder ≤ 65 år. Et par små studier (n= 32-46) undersøgte effekten af dobbelt-ASCT. 5 års OS var ca. 50 %, responsraten forbedredes ikke efter dobbelt-ASCT i forhold til enkelt-ASCT. I det ene studie blev data sammenlignet med historiske data for enkelt-ASCT, her sås en tendens til bedre OS efter dobbelt-ASCT, men det sås kun hos de patienter som var i CR/PR før transplantationen. (Czyz 2007, Castagna 2007, Fung 2007). Standard allo-KMT På grund af meget høj TRM (48-61%) er der ikke indikation for standard allo-KMT ved HL (Gajewski 1996, Akpek 2001, Peniket 2003, Sureda 2008). Mini-KMT Ved HL er TRM dag 100: 4- 15%, efter 2-3 år: 15- 33%, 3-4 års overlevelsen på 32-64 % og progressionsfri overlevelse (PFS) 22-39 % (Peggs 2005, Alvarez 2006, Anderlini 2008, Armand 2008, Sureda 2008, Thomson 2008, Devetten 2009). Kemoterapifølsomhed og opnåelse af CR forud for transplantationen er forbundet med bedre overlevelse (Peggs 2005, Anderlini , 2008, Alvarez 2006, Peggs 2008). Risikofaktorer for overlevelse (OS) og PFS i en stor retrospektiv EBMT opgørelse af 285 patienter var kemoterapirefraktær sygdom, dårlig performance status og mandlig recipient/kvindelig donor, således var 3 års OS 56% hvis ingen af risikofaktorerne var tilstede mod 25% ved tilstedeværelse af 1-2 risikofaktorer (Robinson 2009) . Patienter der fik relaps indenfor 6 mdr. efter autoSCT havde en yderst dårlig OS. Et stort problem er relaps risikoen efter mini-KMT som var 44-63 % efter 3-5 år. Efterfølgende DLI gav klinisk respons hos ca. 40% og CR/PR hos 29-32%, ca. 25% havde varigt respons. DLI kan således overvejes såfremt der ikke er behandlingdkrævende GvH og grundsygdommen forinden kan bringes i en stabil fase (Peggs 2008,Devetten 2009, Robinson 2009). Rekommandationer: Induction failure af HL 90
Patienter med progressiv sygdom eller stabil/minimalt responsiv sygdom efter første eller andet induktionsregime bør behandles med stamcelletransplantation. Hvis sufficient stamcellehøst kan gennemføres er førstevalgsbehandlingen ASCT idet der kan opnås en progressionsfri 5-års overlevelse på 15-32 %. Behandlingen har en TRM på ca. 14 % (Swetenham 1999, Lazarus 1999, Josting 2000, Constans 2003). Da der er en betydelig risiko for relaps efter ASCT kan efterfølgende mini-KMT overvejes. Hos patienter hvor ASCT ikke kan gennemføres og hvor sygdommen kan bringes i stabil fase kan mini-KMT overvejes. Relaps efter kemoterapi For patienter med kemoterapifølsomt relaps er der indikation for ASCT idet der herved kan opnås en progressionsfri overlevelse efter 3-4 år på 55-60 %. For patienter med kemoterapifølsomt relaps er (overall) overlevelsen ca. 75 % mod 25 % for patienter med kemoterapirefraktær sygdom (Linch 1993,Schmitz 2002). For patienter med kemoterapirefraktær sygdom og andre højrisikofaktorer kan mini-KMT evt. forudgået af debulking med ASCT overvejes efter individuel bedømmelse. Relaps efter ASCT Patienter med relaps efter ASCT har en meget dårlig prognose (Kewalramani 2003). I et retrospektivt studie var 5 års OS 51% efter mini KMT sammenlignet med 15% for historiske data uden miniKMT (Thomson 2008) Patienterne kan tilbydes mini-KMT evt. forudgået af debulking med ASCT. Referencer vedrørende KMT af HL Primær behandling Federico,M., et al. (2003) High-dose therapy and autologous stem-cell transplantation versus conventional therapy for patients with advanced Hodgkin's lymphoma responding to front-line therapy. J.Clin.Oncol., 21, 2320-2325. Induction Failure Constans,M., et al. (2003) Autologous stem cell transplantation for primary refractory Hodgkin's disease: results and clinical variables affecting outcome. Ann.Oncol., 14, 745-751. Castagna,L, et al. (2007) Tandem high-dose chemotherapy and autologous stem cell transplantation in refractory/relapsed Hodgkin's lymphoma: a monocenter prospective study. Am J Hematol., 82, 122-7 Czyz, J., et al. (2007) Two autologous transplants in the treatment of patients with Hodgkin's lymphoma: Analysis of prognostic factors and comparison with a single procedure. Leuk Lymphoma., 48, 535-41. Fung, H.C., et al (2007) Tandem autologous stem cell transplantation for patients with primary refractory or poor risk recurrent Hodgkin lymphoma. Biol Blood Marrow Transplant. ,13, 594-600. Josting,A., et al. (2000) Treatment of primary progressive Hodgkin's and aggressive non-Hodgkin's lymphoma: is there a chance for cure? J.Clin.Oncol., 18, 332-339. 91
Page 1 and 2:
Rekommandationer for knoglemarvstra
Page 3 and 4:
Vævstyper og terminologi Ved valg
Page 5 and 6:
3.valg: 9/10 allel forligelig ubesl
Page 7 and 8:
Petersdorf EW et al: Major-histocom
Page 9 and 10:
Sygdomsspecifikke overvejelser & kr
Page 11 and 12:
Non myeloablativ stamcelletransplan
Page 13 and 14:
Akutte Leukæmier ALL hos voksne AL
Page 15 and 16:
En metaanalyse af 7 studier, hvor a
Page 17 and 18:
Højrisikofaktorer • Fænotype: N
Page 19 and 20:
Kemoterapi Hoelzer, D.F (1993). The
Page 21 and 22:
unrelated transplant in first compl
Page 23 and 24:
ALL hos børn 5% blaster i knoglema
Page 25 and 26:
i det nordamerikanske register, af
Page 27 and 28:
Risikogrupper for AML i 1. CR Lavri
Page 29 and 30:
Autolog KMT Litteraturen på områd
Page 31 and 32:
Gale, R.P., Horowitz, M.M., Weiner,
Page 33 and 34:
myelogenous leukemia in first compl
Page 35 and 36:
AML hos børn
Page 37 and 38:
Eapen M, Rubinstein P, Zhang MJ, Ca
Page 39 and 40: Point Parameter 0 0.5 1 1.5 2 Blast
Page 41 and 42: *) Specielt i denne gruppe gælder
Page 43 and 44: Kantarjian H, O'Brien S, Cortes J,
Page 45 and 46: Scott BL, Sandmaier BM, Storer B, M
Page 47 and 48: tiltagende. Patienter med RC og hø
Page 49 and 50: Donor leukocyte infusion after hema
Page 51 and 52: � Konstitutionelle symptomer, for
Page 53 and 54: Responskriterier ved CML Responstyp
Page 55 and 56: patienter, som statistisk set vil h
Page 57 and 58: Mauro,M.J. (2006) Defining and mana
Page 59 and 60: LYMFOMER Lymfoblastært lymfom Lymf
Page 61 and 62: Der er ingen data, der indicerer at
Page 63 and 64: BURKITT'S LYMFOM Senest revideret:
Page 65 and 66: Hoelzer D, Ludwig W-D, , Thiel E et
Page 67 and 68: Der er ikke indikation for autolog
Page 69 and 70: sequential chemotherapy in poor-ris
Page 71 and 72: af immunosuppressiv beh. og DLI og
Page 73 and 74: following high-dose sequential chem
Page 75 and 76: Marginal Zone Lymfom Senest revider
Page 77 and 78: Rezvani AR, Storer B, Maris M et al
Page 79 and 80: eskriver også sammenhæng mellem i
Page 81 and 82: HCT ved refraktær sygdom (Verdonck
Page 83 and 84: transplantation for lymphoprolifera
Page 85 and 86: Perifere T-Celle Lymfomer Senest re
Page 87 and 88: Referencer: Evens AM, Gartenhaus RB
Page 89: Hodgkin Lymfom (HL) Senest revidere
Page 93 and 94: Transplant, 12,172-183. Anderlini,P
Page 95 and 96: Allogen KMT 1. HLA-identisk søsken
Page 97 and 98: Referencer Definition Bacigalupo A,
Page 99 and 100: Paroxysmal Nocturn Haemoglobinuri,
Page 101 and 102: Autolog transplantation Myelomatose
Page 103 and 104: Cavo M, Tosi P, Zagmani E, Cellini
Page 105 and 106: Myelofibrose Idiopatisk myelofibros
Page 107 and 108: Introduktion Retransplantation af b
Page 109 and 110: Den samlede konklusion kunne være,
Page 111 and 112: Thalassæmier Senest revideret nove
Page 113 and 114: thalassæmifri overlevelse på 66%
Page 115 and 116: Kronisk granulomatøs sygdom Senest
show all

12.5.2.30 DHS rekommandationer for KMT 2011.pdf - e-Dok

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?