12.5.2.30 DHS rekommandationer for KMT 2011.pdf - e-Dok

Alle tidspunkter Tab af CHR, tab af CCyR, tab af MMR,
kinasedomæne mutationer,
progression til acc. fase eller blastkrise
Risikoen for progression er omvendt korreleret til graden af remission. For patienter som
havde opnået MMR efter 12 måneder var 4-års progressionsfri overlevelse 98 %
sammenlignet med 90% for patienter med CCR og 75 % for patienter uden CCR. Hvad angår
Sokal score som præterapeutiske prognostiske parameter fandtes sandsynligheden for at
opnå CCR 91% for lavt Sokal score, 84 % for intermediært og 69 % for Sokal højrisiko
patienter.
Erfaringerne med seponering af imatinib hos patienter som har opnået CMR er begrænsede,
men de data der er tyder på at selv efter opnåelse af CMR resulterer seponering af Imatinib i
de fleste tilfælde af recidiv af CML. Recidivet vil oftest være følsomt for Imatinib.
Patienter med imatinibintolerans bør behandles med dasatinib eller nilotinib.
Behandlingsmuligheder ved patienter med suboptimalt respons på standard dosis
Imatinib
Hos patienter med suboptimalt imatinibrespons eller med tegn på svigt af imatinib kan
følgende overvejes:
1) Imatinib dosisescalation vil være effektiv hos 30%-50% af patienterne.
2) Behandling med 2. generations Abl-kinase inhibitor dasatinib eller nilotinib afhængig af
resultatet af screening for kinasedomæne mutationer. Patienter med T315I mutationen
vil være resistente overfor dasatinib eller nilotinib. Svigt af dasatinib eller nilotinib
defineres indtil flere data er tilgængelige som følger: Ingen cytogenetisk remission
(Ph+ > 95%) og/eller nye kinasedomænemutationer efter 3 måneder. Kun minimal CyR
og/eller nye kinasedomænemutationer efter 6 måneder. Mindre end partiel CyR
og/eller nye kinasedomænemutationer efter 12 måneder.
3) Konventionel behandling med Hydrea kan bruges kortvarigt hos en patient hvor
tyrosinkinasehæmmer (TKI) ikke kan anvendes. IFN-α kan bruges hos gravide hvor
TKI er kontraindiceret.
4) Allogen knoglemarvstransplantation med standard eller non-myeloablativ
konditionering evt. forudgået af punkt 1-3.
Allogen HCT
CML i 1. kroniske fase
Det diskuteres fortsat, om der kan defineres undergrupper af patienter med CML i 1.CP som
bør transplanteres uden at afvente udfaldet af imatinibbehandlingen. Det har været fremført
at patienter med high-risk Sokal score og derfor øget risiko for behandlingssvigt samt unge
patienter med søskendedonor og derfor nedsat risiko for komplikationer efter HCT skulle
transplanteres som førstevalgsbehandling. Det forhold at de tidsafhængige variable der
angiver opnået remissionsstatus efter Imatinibbehandling helt dominerer over Sokal score har
medført at de fleste i dag er af den opfattelse, at der ikke kan defineres en gruppe af
54