12.5.2.30 DHS rekommandationer for KMT 2011.pdf - e-Dok

Konklusion: følgende faktorer bør tillægges betydning ved valg af transplantationsstrategi hos
HL patienter med relaps: Relaps < 12 mdr efter afsluttet inital behandling, sygdomsstatus ved
relaps, hæmoglobin under 6,4 mmol/l, kemoterapifølsomhed ved salvageregimet og
ekstranodalt recidiv.
Behandlingsmodaliteter:
Autolog stamcelletransplantation (ASCT)
ASCT har veletablerede indikationer ved HL, som angivet nedenfor. Behandlingen bør
hovedsageligt tilbydes til patienter med biologisk alder ≤ 65 år.
Et par små studier (n= 32-46) undersøgte effekten af dobbelt-ASCT. 5 års OS var ca. 50 %,
responsraten forbedredes ikke efter dobbelt-ASCT i forhold til enkelt-ASCT. I det ene studie
blev data sammenlignet med historiske data for enkelt-ASCT, her sås en tendens til bedre OS
efter dobbelt-ASCT, men det sås kun hos de patienter som var i CR/PR før transplantationen.
(Czyz 2007, Castagna 2007, Fung 2007).
Standard allo-KMT
På grund af meget høj TRM (48-61%) er der ikke indikation for standard allo-KMT ved HL
(Gajewski 1996, Akpek 2001, Peniket 2003, Sureda 2008).
Mini-KMT
Ved HL er TRM dag 100: 4- 15%, efter 2-3 år: 15- 33%, 3-4 års overlevelsen på 32-64 % og
progressionsfri overlevelse (PFS) 22-39 % (Peggs 2005, Alvarez 2006, Anderlini 2008,
Armand 2008, Sureda 2008, Thomson 2008, Devetten 2009). Kemoterapifølsomhed og
opnåelse af CR forud for transplantationen er forbundet med bedre overlevelse (Peggs 2005,
Anderlini , 2008, Alvarez 2006, Peggs 2008).
Risikofaktorer for overlevelse (OS) og PFS i en stor retrospektiv EBMT opgørelse af 285
patienter var kemoterapirefraktær sygdom, dårlig performance status og mandlig
recipient/kvindelig donor, således var 3 års OS 56% hvis ingen af risikofaktorerne var tilstede
mod 25% ved tilstedeværelse af 1-2 risikofaktorer (Robinson 2009) . Patienter der fik relaps
indenfor 6 mdr. efter autoSCT havde en yderst dårlig OS. Et stort problem er relaps risikoen
efter mini-KMT som var 44-63 % efter 3-5 år. Efterfølgende DLI gav klinisk respons hos ca.
40% og CR/PR hos 29-32%, ca. 25% havde varigt respons. DLI kan således overvejes
såfremt der ikke er behandlingdkrævende GvH og grundsygdommen forinden kan bringes i
en stabil fase (Peggs 2008,Devetten 2009, Robinson 2009).
Rekommandationer:
Induction failure af HL
90