Ulykker i Danmark 1990-2009 - Statens Institut for Folkesundhed

si.folkesundhed.dk

Ulykker i Danmark 1990-2009 - Statens Institut for Folkesundhed

Kapitel 13 Metode

Indlæggelser

Som for skadestuekontakterne er de to kilder til forekomsten af ulykkesrelaterede indlæggelser:

Ulykkesregisteret og Landspatientregisteret. Begge kilder har fordele og ulemper. Ulykkesregisteret

har høj kvalitet af registrering af ulykkesmekanisme mv., men kan mangle

nogle indlæggelser, som sker uden om skadestuer eller ikke er sket umiddelbart efter skadestuekontakten.

Desuden er der på grund af sygehusenes forskellige funktion betydelige

forskelle mellem hvor mange der bliver indlagt, og de 4-5 sygehuse er ikke nødvendigvis helt

repræsentative for Danmark hvad indlæggelser angår. For Landspatientregisteret er der ofte

meget mangelfulde oplysninger om hvilken ulykke, der førte til indlæggelsen, og om indlæggelsen

er sket umiddelbart efter ulykken eller er en genindlæggelse. Antallet af indlæggelser

i Landspatientregisteret vil oftest være højere end i Ulykkesregisteret, se figur 13.2.3 og

13.2.4, som endda viser to forskellige udviklingstendenser. Det er ikke umiddelbart klart,

hvilken datakilde der giver det bedste billede af indlæggelserne. Som konsekvens af dette er

indlæggelser kun i meget begrænset omfang benyttet som mål for tilskadekomst i denne

rapport, også fordi forekomsten af indlæggelser kan afhænge af behandlingspraksis på det

enkelte sygehus.

Henvendelsesmønster

En tidligere undersøgelse har vist, at omkring halvdelen af tilskadekomne pga. ulykke, vælger

at blive behandlet på skadestuen. Resten behandles af praktiserende læger, vagtlæger

eller af folk selv. Hvor folk henvender sig med en skade afhænger i høj grad af sundhedsvæsenets

organisering. I områder med stor afstand til skadestuen og/eller visitation af adgangen

er der 2-3 gange færre tilskadekomne, der kommer på skadestuen i forhold til områder

med let adgang, selv om ulykkesforekomsten er den samme. Hyppigheden af indlæggelser

påvirkes i langt mindre grad af disse forskelle, da der oftest er tale om alvorligere skader,

som kræver sygehusbehandling.

Mørketal og politiregistrerede køretøjsulykker

Ofte benyttes politiets data vedrørende køretøjsulykker til en prioritering af forebyggelsesindsatsen.

Skadestuedata adskiller sig ofte betydeligt fra politiets registreringer af trafikuheld,

eftersom politiet kun registrerer trafikuheld, hvor politiet bliver tilkaldt. Dette sker

langt fra i alle tilfælde, og særligt eneuheld og cykeluheld er underrapporterede. Den seneste

opgørelse over dækningsgraden i Færdselsuheldsstatistiksystemet i Danmark har vist, at

86% af de tilskadekomne i trafikken i Danmark kun registreres på sygehusene, det såkaldte

mørketal. Mørketallet var 82% for ulykker i personbil og 94% for cykelulykker. (Færdselsuheld

2008).

Skadestueregistreringer giver et mere komplet billede af forekomsten af køretøjsulykker,

men ofte mangler oplysningerne om præcis hvor ulykken skete. Indberetningen til Ulykkesregisteret

omfattede en registrering af ulykkesstedet, oftest i form af vejnavn eller navn på

de krydsende veje, sammen med en kort beskrivelse af ulykken.

Langt fra alle arbejdsulykker anmeldes som arbejdsulykker

Det reelle antal arbejdsulykker er større end det antal, der indgår i Arbejdstilsynets statistik,

dels fordi ikke alle arbejdsulykker er anmeldelsespligtige, dels fordi det ikke er alle anmeldepligtige

arbejdsulykker, der faktisk bliver anmeldt. Undersøgelser har vist, at der er en underrapportering

på ca. 50% (10) Der er dog forskel på problemets størrelse i forskellige

brancher, i forskellige aldersgrupper og for forskellige skader. Der er fx en højere underrapportering

for mindre alvorlige ulykker som fx sårskader end for alvorlige ulykker som fx

amputation.

Fortolkning af resultater

Forekomsten af ulykker bør, så vidt det er muligt, sammenholdes med oplysninger om eksposition

og antallet af personer, der er involveret/udøver aktiviteten, samt den risiko der er

ved aktiviteten. Eksempelvis er et stort antal fodboldskader snarere udtryk for, at mange

spiller fodbold, end at fodbold er særlig farlig. Tilsvarende kan et stigende antal knallertulykker

være et udtryk for, at flere kører på knallert. Det er dog væsentligt at være opmærksom

på de ulykker, der hyppigt forekommer, såfremt der er et forebyggelsespotentiale.

129

More magazines by this user
Similar magazines