Ulykker i Danmark 1990-2009 - Statens Institut for Folkesundhed

3. ULYKKER I OVERBLIK
Kapitel 3 Ulykker i overblik
3.1 FORHOLDET MELLEM SKADESTUEKONTAKTER, INDLÆGGELSER
OG DØDSFALD SOM FØLGE AF ULYKKER
Ulykkesstatistik er et vigtigt redskab til planlægning og prioritering af de forebyggende indsatser
over for ulykker. Det er imidlertid meget forskelligt, hvor dækkende registreringen af
tilskadekomne og ulykkesbegivenheder er i de registre, der rummer oplysninger om ulykker.
I denne rapport benyttes data fra såvel Arbejdstilsynet, Vejsektoren og sygehusvæsenet, for
at opnå så dækkende et billede af udviklingen i ulykker i perioden 1990-2009 som muligt.
I figur 3.1.1 illustreres mængdeforholdet mellem skadestuekontakter, indlæggelser og dødsfald
som følge af ulykker. Ulykkesforebyggelse, der alene baserer sig på oplysninger om
dødsfald eller indlæggelser er ofte utilstrækkelig. Ulykkespyramiden illustrerer hvorfor. Hvis
ulykkesforebyggelsen alene baserede sig på oplysninger fra dødsårsagerne ville den kun tage
hensyn til ”toppen af isbjerget”, dertil kommer at årsagerne til ulykkesdødsfaldene ofte er
meget anderledes end årsagerne til de ikke-fatale ulykker.
Figur 3.1.1 Ulykkespyramiden. Andelen af hhv. dødsfald, indlæggelser og skadestuekontakter
som følge af ulykker, 2009
Kilder: Dødsulykker: Dødsårsagsregisteret, Sundhedsstyrelsen. Indlæggelser (kontaktårsag 2):
Landspatientregisteret, Sundhedsstyrelsen. Skadestuekontakter: Ulykkesregisteret, Statens Institut
for Folkesundhed, SDU.
Vi har valgt at benytte de mest opdaterede data for hhv. skadestuekontakter, indlagte og dødsfald
som følge af ulykker. Data fra Landspatientregisteret vedr. indlæggelser som følge af skader har,
siden indførslen af nye principper, krav og klassifikationer til brug ved registrering af skadekontakter.
været noget svingende mht. korrekt kodning af kontaktårsag.
Tre ud af fire ulykker sker i hjemmet eller under fritidsaktiviteter. Hjemme-fritidsulykker
udgør dermed langt den største belastning for samfundet såvel som for befolkningen. Hjemme-fritidsulykkerne
udgør stort set samme store andel (76-82%), hvad enten de opgøres i
antal skadestuekontakter, indlæggelser eller dødsfald (figur 3.1.2). Blandt de døde udgør de
ældre langt den største andel (figur 3.2.1), mens de tilskadekomne blandt skadestuekontakter
og indlæggelser i højere grad er fordelt ud over alle aldersgrupper. Andelen af tilskadekomne
i trafikulykker er størst blandt ulykkesdødsfaldene (21%), og mindst blandt skadestuekontakterne
(10%). For tilskadekomne i arbejdsulykkerne forholder det sig omvendt, her
er andelen størst blandt skadestuekontakterne (13%) og mindst blandt ulykkesdødsfaldene
(3%) (figur 3.1.2).
21