Ulykker i Danmark 1990-2009 - Statens Institut for Folkesundhed

si.folkesundhed.dk

Ulykker i Danmark 1990-2009 - Statens Institut for Folkesundhed

3. ULYKKER I OVERBLIK

Kapitel 3 Ulykker i overblik

3.1 FORHOLDET MELLEM SKADESTUEKONTAKTER, INDLÆGGELSER

OG DØDSFALD SOM FØLGE AF ULYKKER

Ulykkesstatistik er et vigtigt redskab til planlægning og prioritering af de forebyggende indsatser

over for ulykker. Det er imidlertid meget forskelligt, hvor dækkende registreringen af

tilskadekomne og ulykkesbegivenheder er i de registre, der rummer oplysninger om ulykker.

I denne rapport benyttes data fra såvel Arbejdstilsynet, Vejsektoren og sygehusvæsenet, for

at opnå så dækkende et billede af udviklingen i ulykker i perioden 1990-2009 som muligt.

I figur 3.1.1 illustreres mængdeforholdet mellem skadestuekontakter, indlæggelser og dødsfald

som følge af ulykker. Ulykkesforebyggelse, der alene baserer sig på oplysninger om

dødsfald eller indlæggelser er ofte utilstrækkelig. Ulykkespyramiden illustrerer hvorfor. Hvis

ulykkesforebyggelsen alene baserede sig på oplysninger fra dødsårsagerne ville den kun tage

hensyn til ”toppen af isbjerget”, dertil kommer at årsagerne til ulykkesdødsfaldene ofte er

meget anderledes end årsagerne til de ikke-fatale ulykker.

Figur 3.1.1 Ulykkespyramiden. Andelen af hhv. dødsfald, indlæggelser og skadestuekontakter

som følge af ulykker, 2009

Kilder: Dødsulykker: Dødsårsagsregisteret, Sundhedsstyrelsen. Indlæggelser (kontaktårsag 2):

Landspatientregisteret, Sundhedsstyrelsen. Skadestuekontakter: Ulykkesregisteret, Statens Institut

for Folkesundhed, SDU.

Vi har valgt at benytte de mest opdaterede data for hhv. skadestuekontakter, indlagte og dødsfald

som følge af ulykker. Data fra Landspatientregisteret vedr. indlæggelser som følge af skader har,

siden indførslen af nye principper, krav og klassifikationer til brug ved registrering af skadekontakter.

været noget svingende mht. korrekt kodning af kontaktårsag.

Tre ud af fire ulykker sker i hjemmet eller under fritidsaktiviteter. Hjemme-fritidsulykker

udgør dermed langt den største belastning for samfundet såvel som for befolkningen. Hjemme-fritidsulykkerne

udgør stort set samme store andel (76-82%), hvad enten de opgøres i

antal skadestuekontakter, indlæggelser eller dødsfald (figur 3.1.2). Blandt de døde udgør de

ældre langt den største andel (figur 3.2.1), mens de tilskadekomne blandt skadestuekontakter

og indlæggelser i højere grad er fordelt ud over alle aldersgrupper. Andelen af tilskadekomne

i trafikulykker er størst blandt ulykkesdødsfaldene (21%), og mindst blandt skadestuekontakterne

(10%). For tilskadekomne i arbejdsulykkerne forholder det sig omvendt, her

er andelen størst blandt skadestuekontakterne (13%) og mindst blandt ulykkesdødsfaldene

(3%) (figur 3.1.2).

21

More magazines by this user
Similar magazines