1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

More documents

Recommendations

Info

10 • Marianne Alenius digt omend ikke jævnbyrdigt med de andre europæiske lande i det internationale kapløb om æren for den bedste nationalsprogslitteratur. Seneca var ikke den første klassiker, der fik sin danske oversættelse, men man kan ikke sige, der var nogen tradition for klassikeroversættelser i Danmark i sammenligning med, hvad der fandtes fra efterhånden flere århundreder i Europa syd for Danmark. Kun nogle små ansatser kunne antyde, at der var et latent behov, f.eks. en smule »Cato«'s Disticha i en regnebog fra 1576, lidt Arrian og Plutarch 1599, Vergils Bucolica 1639, Æsop 1646 og lidt af Ciceros breve 1656. (N.M. Petersen har i sin danske litteraturhistorie III, Kbh. 1868, 2 (s. 254-259) beskrevet indholdet af de fleste af disse bøger). Oversættelser behøvede oversættere. Set i tilbageblik kan man konstatere, at en 1000 siders oversættelse af en hedensk forfatter ikke netop var et hverdagssyn i datidens Danmark, og man må naturligt spørge: Hvem var oversætteren? Og hvorfor oversatte hun Seneca? Birgitte Thotts barndom, ungdom og ægteskab Birgitte Thott var en dansk adelskvinde af fornem familie. Hun blev født på Fårupgård i Jylland i 1610 og døde i Sorø d. 8. april 1662. Hendes moder var den dengang berømte personalhistoriker Sofie Below. Hendes fader, Christian Thott, døde, da hun var barn. Hun blev gift med adelsmanden Otto Giøe til Turebygård på Sydøstsjælland, da hun var 22 år, og levede knap 10 år som hans hustru. Da hun var 32 år blev hun enke, barnløs. Født adelig og gift adelig levede hun et liv blandt adelige, kongelige og lærde. På dette punkt afveg hun næppe fra sin stands flertal, men det gjorde hun til gengæld på andre. Jørgen Rosenkrantz skriver i sin ligtale ca. 1/3 inde i talen, som i øvrigt lever op til genrens krav om den store stil: »Hun blev født, for nu at begynde dér, d. 17. juni i året 1610 på det ikke så lidt navnkundige familiegods Fårupgård, der ligger i Jylland, og var af oprindelse af en meget fornem og smukt markeret afstamning. Hun havde den meget fornemme og ædle fader Christian Thott, herre og arving til Fårup- og Boltinggård. Moderen, Sofie, var en meget bemærkelsesværdig og højagtet kvinde, der stammede fra den meget fornemme Below-familie. Med lige stor ret ville jeg kunne opregne hendes bedsteforældre, tiptipoldeforældre eller tipoldeforældre på begge sider og deriblandt nævne så mange andre det skulle være, hvis det var nødvendigt. Såsom hun nedstammede fra dette meget berømte slægtsgrundlag, kunne hun ikke undgå at vokse sig til netop de dyder, som frem for alle andre var passende for hendes stand og køn. For også kvindelige væsener ud-
Seneca oversætteren Birgitte Thott. Et fagligt portræt • 11 vikler sig henimod det, som de er opstået fra. Man plejer jo også hos dyrene nogenlunde at kunne iagttage forældrenes gode egenskaber. Og man må betragte det som et varsel, hvis - som digteren siger 8 - de vilde ørne skulle avle en tam due. Men altså straks i hendes barndom stod et sådant strålende skær fra hendes enestående gode anlæg og hendes ædle karakter, at det ligefrem vakte undren hos forældrene. Da de forstod, at deres datter åbenbart beherskede en større mængde begavelse, hukommelse og allerbedst : dyd, end hvad der mentes at kunne tilfalde hendes køn og alder, bekostede de med det samme fra hendes første år gavmildt hendes opdragelse og lod hende omhyggeligt uddanne i de dyder, der var en kristen jomfru værdige. Sin højt lovpriste fader mistede hun tidligt, da hun var i sit syvende år. Dermed fik hendes moder, der stadig levede, overdraget også dennes del af kærligheden og omsorgen for datterens opdragelse, og hun ydede virkelig enhver pligt overfor hende, som nogensinde kunne forventes 9 fra nogen from og samvittighedsfuld moder. Som hun blev ældre, begyndte hun at holde af, beskæftige sig med og ligefrem dyrke udenlandsk litteratur og sprog, særlig fordi hun både i harmoni med sin egen følelsesmæssige beslutning og i overensstemmelse med sin meget gode faders vilje havde hengivet sig til studier af sprog og de allerbedste lærefelter. Hun lærte nemlig sprogene tysk, fransk, engelsk og spansk, på hvilke fremragende og meget nyttige teologiske skrifter ligger hengemte, uden nogen manuduktion eller håndsrækning, og indenfor dem gjorde hun i den grad heldige fremskridt, at hun uden videre fejlfrit kunne deltage i en samtale med andre og kunne oversætte hvad som helst uden besvær. Som følge deraf skete det, at den meget fornemme og særdeles virksomme Otto Giøe udbad sig netop hende som sin ægtemage, påvirket af hendes legemes og sinds fremragende medgift, som naturen samlede sammen eller rettere hobede op i hende, og den højtidelige bryllupsceremoni blev fejret i Odense d. 14. oktober 1632. Med denne berømte ægtemand levede hun i ni år og nogle måneder som så fuldkommen en frue, at hun ikke forsømte en eneste pligt overfor ham, som selv den elskeligste og mest trofaste hustru kunne have ydet. For ligesåvel som han intet mere ønskede, end at han med enhver form for kærlighed og velvilje kunne ledsage en hustru af så god en karakter, således bestræbte hun sig daglig stadig mere på at vinde sin mand for sig ved adlyden, trofasthed, menneskelighed og ærbødighed. Børn så de dog ingen af, og desto lykkeligere må man i virkeligheden anse dem. Således kunne nemlig tidens bitre omskiften ikke kom-
Page 1: danske studier 1983 Udgivet Akademi
Page 4 and 5: Jørgen Bang, lektor, mag.art., Aar
Page 6 and 7: 6 • Marianne Alenius I de almene
Page 8 and 9: 8 • Marianne Alenius gåsefjer ne
Page 12 and 13: 12 • Marianne A/enius me til at r
Page 14 and 15: 14 • Marianne Alenius Birgitte Th
Page 16 and 17: 16 • Marianne Alenius sententiæ
Page 18 and 19: 18 • Marianne Alenius Rosenkrantz
Page 20 and 21: 20 • Marianne Alenius Jesper Laur
Page 22 and 23: 22 • Marianne Alenius Med Schumac
Page 24 and 25: 24 • Marianne Alenius på Sjælla
Page 26 and 27: 26 • Marianne Alenius tid en del
Page 28 and 29: 28 • Marianne Alenius lige, at vi
Page 30 and 31: 30 • Marianne Alenius lande, milj
Page 32 and 33: 32 • Marianne Alenius på så god
Page 34 and 35: 34 • Marianne Alenius x~n jjfl E
Page 36 and 37: 36 • Marianne Alenius Ulfeld, tye
Page 38 and 39: 38 • Marianne A/enius Vor ældste
Page 40 and 41: 40 • Marianne Alenius Philippus M
Page 42 and 43: 42 • Marianne Alenius Edichen sag
Page 44 and 45: 44 • Marianne Alenius Bind 2: Las
Page 46 and 47: 46 • Marianne Alenius skrevet af
Page 48 and 49: Myten og det mytiske hos Søren Kie
Page 50 and 51: 50 • Niels Kofoed sidenhen det le
Page 52 and 53: 52 • Niels Kofoed højeste virkel
Page 54 and 55: 54 • Niels Kofoed erfaring måtte
Page 56 and 57: 56 • Niels Kofoed ledes en dobbel
Page 58 and 59: 58 • Niels Kofoed ling og spekula
Page 60 and 61:
60 • NielsKofoed Første er Mythe
Page 62 and 63:
62 • Erik Hansen Pleonasm (...) T
Page 64 and 65:
64 • Erik Hansen Specielt karakte
Page 66 and 67:
66 • Erik Hansen Ofte sammenføie
Page 68 and 69:
68 • Erik Hansen sådan udvikling
Page 70 and 71:
70 • Erik Hansen søge hver norm
Page 72 and 73:
72 • Erik Hansen Bisætninger der
Page 74 and 75:
74 • Erik Hansen (3) Strygningsre
Page 76 and 77:
76 • Erik Hansen Slutning det var
Page 78 and 79:
78 • Erik Hansen Kilder BoisenVis
Page 80 and 81:
80 • Erik Hansen både sprogbruge
Page 82 and 83:
82 • Hanne Regnar Paa thz at thz
Page 84 and 85:
84 • Hanne Regnar fattelse af gr
Page 86 and 87:
86 • Hanne Regnar Det er umuligt
Page 88 and 89:
88 • Hanne Regnar Hvis man antage
Page 90 and 91:
90 • Hanne Regnar gen har fundet
Page 92 and 93:
92 • Hanne Regnar Selv om der i d
Page 94 and 95:
94 • Hanne Regnar Slutning Det æ
Page 96 and 97:
96 • Hanne Regnar teksten slutter
Page 98 and 99:
98 • Mindre bidrag »utaknemmelig
Page 100 and 101:
100 • Mindre bidrag historien, me
Page 102 and 103:
102 • Mindre bidrag Davids relati
Page 104 and 105:
104 • Mindre bidrag ger, samt en
Page 106 and 107:
106 • Mindre bidrag Den 13. maj 1
Page 108 and 109:
108 • Mindre bidrag 5. Molbech sy
Page 110 and 111:
110- Mindre bidrag Morgenstemning,
Page 112 and 113:
112 • Mindre bidrag andre end mod
Page 114 and 115:
114 • Mindre bidrag og Indignatio
Page 116 and 117:
116- Mindre bidrag Quintana, Manuel
Page 118 and 119:
118- Mindre bidrag bred heller ikke
Page 120 and 121:
120 • Mindre bidrag sig Samtale m
Page 122 and 123:
122 • Mindre bidrag Manuskriptet
Page 124 and 125:
124 • Mindre bidrag De har den 21
Page 126 and 127:
126 • Anmeldelser i andre nordisk
Page 128 and 129:
128 -Anmeldelser filosofisk erkende
Page 130 and 131:
130 -Anmeldelser derne og latinskol
Page 132 and 133:
132 -Anmeldelser tiltagende grad, j
Page 134 and 135:
134 -Anmeldelser En sidste ros: bog
Page 136 and 137:
136 -Anmeldelser mann og Aage Henri
Page 138 and 139:
138 -Anmeldelser i for tæt kontakt
Page 140 and 141:
140 • Anmeldelser at det faktisk
Page 142 and 143:
142 • Anmeldelser Men da Garneriu
Page 144 and 145:
144 • Anmeldelser Strukturen kan
Page 146 and 147:
146 • Anmeldelser og 3) en princi
Page 148 and 149:
148 • Anmeldelser både kvindeide
Page 150 and 151:
\5Q • Anmeldelser der ville have
Page 152 and 153:
152 -Anmeldelser institution (jf. t
Page 154 and 155:
154 • Anmeldelser Hertil kommer e
Page 156 and 157:
156 -Anmeldelser mere letgennemskue
Page 158 and 159:
158 -Anmeldelser mensmelte den ved
Page 160 and 161:
160 • Anmeldelser som usikre og u
Page 162 and 163:
162 • Anmeldelser åndfulde samta
Page 164 and 165:
164 • Anmeldelser melighed, kun s
Page 166 and 167:
166 • Anmeldelser udviser, også
Page 168 and 169:
168 -Anmeldelser grænsebevidsthed
Page 170 and 171:
170 • Anmeldelser om Sørensens f
Page 172 and 173:
172 -Anmeldelser fundstilvendt form
Page 174 and 175:
174 • Anmeldelser kritik nemlig u
Page 176:
176 • Anmeldelser tiggerfærd, og
show all

1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?