1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

168 -Anmeldelser
grænsebevidsthed i sidste instans bygges ind i systemet. Fjord har beskrevet denne problemstilling
i den sidste artikel i EGS I, men ikke benyttet beskrivelsen senere, eksempelvis til at
modificere kontroversen med Oprør fra midten. Dertil er den ellers egnet, for hvad både
Villy Sørensen & co. og han taler om er at ingen interesse, videnskabens eller samfundets,
kan opretholde sig selv på frugtbar vis. Skal indavl undgås kan hverken det ene eller det
andet sæt værdier gøre det ud for værdiernes konfrontation med hinanden i en dialektisk
forståelse.
Nu har disse betragtninger ganske vist direkte affinitet til universitets- og samfundsdebatten
og ikke til den mere politiske kritik som Fjord lancerer i EGS III. Derfor er det muligt
at han vil finde dem utidigt anbragt som kritik af hans seneste standpunkt. Skulle det være
sådan at det interessefællesskab med Villy Sørensen og hans midteroprør som jeg mener at
kunne lede frem af Fjords tidlige skrifter, har fortonet sig i den politiske mellemtid, bekræfter
forholdet imidlertid kun mit hovedindtryk: at Fjord har forsømt at ajourføre sine positioner
i bind III med en masse meningsgivende optakter i bind I. Jeg skal nu prøve lidt
mere systematisk at bringe en sådan ajourføring på bane.
En række titler i EGS's første del er genoptryk af artikler med den fælles undertitel »Problemer
og analyser« som Fjord hovedsagelig publicerede i 60erne - mest i Kritik - og som
dengang bidrog til en skærpet bevidsthed om tekstlæsningens metode og perspektiver. Læst
i sammenhæng, let reviderede og nu læst ind i en senere sammenhæng, rejser artiklerne
andre problemer end de selv løser og kalder på nye analyser. I den første artikel, »Tekst
og helhed«, driver Fjord udtrykkeligt gestaltpsykologi på litteraturen ved at gå i brechen for
en stilholdningsanalyse og ved at hævde at jo mere æstetisk den analyserede kunstneriske
helhed er, jo mere integrerede dens indholds- og udtryksplan er i hinanden, desto fuldere en
tolkning vil bestemmelsen af stilholdningen give teksten. Tolkningsarbejdets kodeord bliver
introspektion, som består i at fortolkerens egen helhedsoplevelse af teksten justeres med
iagttagelser af dennes detaljer. Til helhedsindtrykket svarer detaljekarakteristikker, og med
en intersubjektiv kontrol på denne sammenhæng, skulle tolkningen dermed være videnskabeligt
i havn.
Dette kommer næppe bag på nogen i dag, men spørgsmålet er om det ikke burde. For
hvor er dén æstetiske spænding som gør bestemmelsen af stilholdningen meningsfuld nærmere
bestemt lokaliseret? Mellem indholds- og udtryksplan, nuvel, men ifølge den næste
artikel, »Af en pindehuggers bekendelser«, også mellem digtets ydre og indre mening,
hvor tilmed den indre mening hævdes at fremkomme som en spænding - mellem holdningsmuligheder
- som den ydre savner. Vi må her befinde os på et meget indre lag i stilholdningen,
vistnok dér hvor digtets egenart eller inklusivitet har hjemme. Problemet med disse
begreber er at de ikke står skarpt markeret over for hinanden - før man anskuer dem under
ét vis-å-vis en helt anden opfattelse af hvad digtning er, som fx. Jørgen Elbeks. Hvor Fjord
ser det digteriske manifesteret inden for digtet, som en dialektik mellem holdningsmuligheder,
er Elbeks værk forståelse principielt subjektiv og hans objektivitetsforpligtelse henlagt
til virkeligheden uden for værket, den såkaldte objektivt eksisterende omverden. Lad
os forfølge denne modsætning et skridt videre, til Fjords andet opgør med Elbek, i artiklen
»Om Nihilismer«.
Her gør han gældende at Elbeks omverdensbevidsthed er en bevidst eftergivenhed over
for samfundets behov, en eksistentiel teknokratisme. Medens der omkring det menneskelige
før hen lå en ring af umistelige værdier som ikke kunne krænkes uden at det vakte til oprør,
så anses nutidens teknologiske krænkelser for så uundgåelige at oprøret resignerer på forhånd.
Man lader det menneskelige centrum forflygtiges uden sværdslag. Når en eksistentia-