1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

38 • Marianne A/enius
Vor ældste Datter Zille vil
Med Fandens Magt studere,
Jeg holdt det først for giekkerie/
Nu har jeg halvdeels loved
At føye Hende derudi!
Jeg merker Hun har Hoved.
Da saae man paa min Moders Kind/
Som Strømme Taare rinde/
Hun sagde: jeg ej er saa blind/
Sammenfatning
At jeg gir dertil Minde:
See Eder for/min hierte Mand/
Før I med saadant haster;
Vor Dotter sig jo spejle kand
I hendes Salig Faster.
Vor Naboes Søster Agatha,
Jo gandske gal er bleven
Kun af Frue Berthes Seneca,
Som dog paa Dansk er skreven; 47
Birgitte Thott og hendes skriftlige arbejder har her været velfortjent midtpunkt
for en undersøgelse af hendes placering i det intellektuelle miljø i
Danmark og Europa i 1600-tallet.
Birgitte Thott har vist sig som en højt begavet og meget selvstændig intellektuel.
Ved sej flid har hun udarbejdet en lang række bøger, trykte,
håndskrevne og (?) tabte.
Hun voksede op i et fagligt orienteret forældrehjem, som i hendes barndom
imødekom hendes tydelige talent med undervisning. Under sit tiårige
ægteskab synes hun at have lagt studierne helt eller delvis til side som
uforenelige med hustruopgaven, mens hun til gengæld straks efter mandens
død efter eget valg genoptog dem og levede resten af sit liv, 20 år, som intellektuel
enke. Født til og giftet ind i den økonomiske overklasse, adelen,
havde hun denne mulighed.
Som medlem af en lille kreds af intellektuelle og gejstlige i Danmark
kom hun i indirekte kontakt med en større i udlandet. Hun var velorienteret
om kulturelle fænomener i Frankrig og England, de to brændpunkter
for europæisk kultur i 1600-tallet. Hun beherskede det intellektuelle fællessprog,
latin, og de vigtigste nationalsprog, især engelsk, fransk og tysk.
Hun fulgte med i den religiøse debat i Europa, deltog aktivt i debatten om
de lærde kvinder, og havde kendskab til det videnskabelige arbejde med
den hedenske litteratur. I erkendelse af Danmarks behov for videre tankerammer
satsede hun på rollen som kulturformidler. Hun arbejdede for at
åbne den udenlandske verden for danskerne og i kraft af sine bevidste
tekstvalg, sine sikre præstationer og sin intensitet i arbejdet med at få dan-