1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

176 • Anmeldelser
tiggerfærd, og udlægger det i salmens 20 strofer indeholdte akrostikon Peder Hansøn
Wogenmand, jævnt og fattigt klingende, som en appel til rigere borgeres medlidenhed og
gavmildhed.
Iver Kjær kommer vidt omkring i sine betragtninger over ordsprog, salmer, viser, metrik,
provinstryk og 1600-talIets bogkultur, og ser selv festskriftmodtageren som det gennemgående
akrostikon i sin artikel. Og det er han - ikke kun i denne artikel, men i stort set hele
festskriftet. Det er der ikke noget overraskende i netop i en udgivelse som denne, men
atypisk er det, at så mange af artiklerne, i et så vidtfavnende festskrift som dette, så direkte
refererer til modtagerens egne undersøgelser, teser og resultater, som »med- og modspil«,
som det udtrykkes i en note hos Jens Lyster. På den vis er det blevet et festskrift ikke alene
til Erik Dal, men indirekte også om ham.
Dette er naturligvis en lykkelig pointe netop i et festskrift, men det er tillige det, der gør
dette festskrift værdifuldt som meddeler af forskningsresultater. Det vil som regel være
vanskeligt at finde nogen tematisk enhed i en publikation som denne; det centrale - og
uudtalte - kodeord i denne bog er vel Danica, hvad enten materialet er dansk af udspring
eller eje, og netop med Erik Dal som krumtap er festskriftet blevet til et gedigent udtryk for og
spejlbillede af, hvad dansk humanistisk videnskab kan præstere. Dansk, både i indhold
og i forskningstradition.
Festskriftet indeholder ikke nogen Erik Dal-bibliografi, hvad man naturligvis godt kunne
have ønsket sig, omend det vel efterhånden af pladsmæssige grunde måtte blive på bekostning
af et par artikler. Det afsluttes af en alen-lang tabula gratulatoria - der er åbenbart
mange, som fornøjer sig over, hvad Fatter gør, og hvad er det forresten? Hos Andersen
er det som bekendt, ifølge fatters milde kone, altid det rigtige: altid ned ad bakke og altid
lige glad. Dette svarer i ingen henseende til anmelderens erfaring med Erik Dals kurs og
holdninger, og udgiverne skynder sig da også at forlade det lidt farlige allusionsfelt, for
på forsatsbladet at knytte til i en anden ende af Andersens eventyr: »han får kys og ikke
knubs...« Det skal de 29 mænd og to (!) kvinder bag dette fornemme festskrift ikke have
knubs for at have givet ham.
Erik Petersen