1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Stig Dalager <strong>og</strong> Anne-Marie Mai: <strong>Danske</strong> kvindelige forfattere I-II • 145<br />
at atdække hidtil underbelyste betydningslag <strong>og</strong> funktioner i teksterne, som det lykkes dem<br />
at sandsynliggøre som særlige kvindelige anskuelses- <strong>og</strong> bevidsthedsformer, bygget på<br />
kvindernes særlige erfaringer <strong>og</strong> kulturformer (herunder en særlig kvinde-humor). Ft eksempel<br />
blandt mange: Dorothe Engelbretsdatters udvikling <strong>af</strong> temaet »den bodfærdige<br />
synderinde« som dobbeltbillede på den kvindelige digterrolle <strong>og</strong> den kvindelige masochisme.<br />
Herfra er der perspektiver helt op til masochisme-diskussionen i 1970'ernes danske <strong>og</strong> internationale<br />
kvindelitteratur.<br />
Dette synspunkt kunne formentlig have været underbygget endnu stærkere teoretisk ved<br />
befrugtning fra f.eks. den engelske socialantropol<strong>og</strong>is udforskning (siden 1%0'crne) <strong>af</strong><br />
kvindernes specifikke kulturformer <strong>og</strong> ytringsformer netop som »subkultur« i <strong>og</strong> for »nuued<br />
groups« (dvs. stumme grupper i betvdmngen giort stumme) med værdier, der tavst opponerer<br />
mod del mandlige hegemoni. Men hvad vi får er allerede en vigtig perspektivudvidelse<br />
i forhold til den klassiske litteraturhistorie, som Dalager & Mai retfærdigt <strong>og</strong> overbevisende<br />
opponerer imod - en perspektiv-udvidelse både på det overordnede principielle niveau<br />
<strong>og</strong> på det konkrete tekstniveau.<br />
Et <strong>af</strong> hovedproblemerne har været at <strong>af</strong>grænse den kolossale opgave, sa den blev gennemførbar<br />
for bare to forskere inden for en overskuelig tids- <strong>og</strong> omfangsramme. Det giver<br />
en række selvmodsigelser i værkets konception oe især i fremstillingstormen. På den<br />
ene side vil det »gå systematisk til værks ud fra et begreb om kvindelitteratur <strong>og</strong> en hypotese<br />
om delte begrebs historicitet,« som det hedder i den utrykte arbeidsrapport (s.5). l-orordet<br />
(1.11) er inde på samme ambition: den alternative teksthistorie. På den anden side erkender<br />
Dalager & Mai (1,13). at man kun kan give »omridsene <strong>af</strong> den kvindelitterære tradition«,<br />
ligesom arbejdsrapporten taler om som underprincip at give »uddybende analvser <strong>og</strong> gennemgange<br />
<strong>af</strong> æstetisk interessante værker eller forfatterskaber i den kvindelitterære udvikling«<br />
(s. 45). Den sidste formulering - <strong>og</strong> hele værkets selektionsprincip - demonstrerer,<br />
at arbejdet stadigvæk delvis er giort på den klassiske (mandsorienterede!) litteraturhistories<br />
præmisser, dels fordi det formentlig i praksis har været det eneste overkommelige for to forfattere<br />
med begrænset tid. dels fordi de ikke eksplicit diskuterer kvalitet <strong>og</strong> æstetik.<br />
Dermed bliver det alligevel primært en række punktstudier på snor, et alternativt portrætgalleri<br />
mere end en alternativ teksthistorie. Uanset intentionen om »at gå systematisk til<br />
værks« er der ikke sket n<strong>og</strong>en konsekvent inventering <strong>af</strong> den kvindelige forfatterpopulation,<br />
skønt vi jo råder over systematiske forfatterleksika (F.hrencron-Muller, Erslev., Birket-<br />
Smiths seddelkatal<strong>og</strong> på Det kgl. Bibliotek, Svend Dahl) fra de ældste tider til 1950. Det er<br />
- igen - en nødløsning, formentlig <strong>og</strong>så nødvendig, men man savner en diskussion <strong>af</strong> det gennemførte<br />
selektive princip over for en litteratursociol<strong>og</strong>isk funderet inventering <strong>af</strong> den totale<br />
forfatterpopulation. Den havde været så meget mere på sin plads som værket - <strong>og</strong> det<br />
er en anden <strong>af</strong> dets styrker - har som princip at anskue kvindelitteraturen i en offentlighedshistorisk<br />
sammenhæng, støttet <strong>af</strong> en socialhistorisk <strong>og</strong> kulturhistorisk rammebeskrivelse.<br />
Modsigelserne bliver særlig iøjnefaldende fra midten <strong>af</strong> 1800-tallet. hvor mængden <strong>af</strong><br />
kvindelige forfattere vokser kr<strong>af</strong>tigt. Man savner herfra - <strong>og</strong> stadig stærkere som vi kommer<br />
op igennem tiden: 1) en specifik beskrivelse <strong>af</strong> den kvindelige del <strong>af</strong> den litterære institution,<br />
netop i offentlighedshistorisk lys: hvilke kommunikationsformer <strong>og</strong> medier havde<br />
kvinderne til rådighed (tidsskrifter, forlag <strong>og</strong> andre ytringskanaler, kvindelige læseselskaber,<br />
diskussionsklubber <strong>og</strong> andre foreninger)?, hvilke rekrutteringsveje var de almindelige<br />
for kvindelige forfattere?, hvordan var de kvindelige forfatteres ytrings- <strong>og</strong> indtægtsvilkår<br />
generelt, i forhold til mændenes? 2) en blot skitsemæssig angivelse <strong>af</strong> den kvindelige forfatterpopulations<br />
<strong>og</strong> tekstproduktions omfang <strong>og</strong> karakter (b<strong>og</strong>fortegnelser, forfatterleksika)<br />
10
Change language