1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
16 • Marianne Alenius<br />
sententiæ CXVI« i København, et <strong>af</strong> de skrifter, som Birgitte Thott senere<br />
oversatte. Hendes b<strong>og</strong> udkom først i 1661, men kan evt. være udarbejdet<br />
tidligere i hendes enketid. Foruden n<strong>og</strong>le <strong>af</strong>handlinger om moralfilosofiske<br />
emner udgav Ernst »L. Annæi Senecæ trium librorum de ira (= om vrede)<br />
editio nova« i Sorø 1652, <strong>og</strong> endelig var det ham, der i 1658 foruden et hyldestdigt<br />
<strong>og</strong>så skrev »approbatio« til Birgitte Thotts oversættelse, således<br />
at den kunne gå i trykken. Sorø-professoren har tydeligvis været i kontakt<br />
med Birgitte Thott omkring Seneca-oversætteisen.<br />
Ser man nu videre på hyldestdigtene i Seneca-b<strong>og</strong>en, finder man mange<br />
soranere allerede blandt de 12 gratulanter, men <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>le, som kom andre<br />
steder fra. De 12 digte er skrevet <strong>af</strong> følgende velrenommerede personer:<br />
1. Anna Maria van Schurman, 2. Jørgen Rosenkrantz, 3. Marcus Giøe<br />
Falcksen, 4. Henrik Ernst, 5. Thomas Bartholin, 6. Hans Lauremberg,<br />
7. Johannes Faber, 8. Rasmus Hansen Brochmand, 9. Erik Eriksen Pontoppidan,<br />
10. Jesper Lauridsen Smith, 11. Hans Clausen Rosing, 12. Peder<br />
Schumacher, samt et 13., som ledsagede Albert Haelweghs kobberstik <strong>af</strong><br />
Birgitte Thott, <strong>og</strong> var skrevet <strong>af</strong> digteren <strong>og</strong> historikeren Vitus Bering.<br />
Forbindelsen mellem personerne på listen, fra Schurman til Schumacher,<br />
<strong>og</strong> enkefru Thott på Turebygård er næppe klar for enhver, <strong>og</strong> den går<br />
sandsynligvis ad en række forskellige veje, de fleste faglige, enkelte måske<br />
private.<br />
Førstepladsen er hæderspladsen. Den er viet til listens eneste udlænding<br />
<strong>og</strong> eneste kvinde, hollænderen fra Utrecht, Anna Maria van Schurman.<br />
Hendes digt er ved udgivelsen fremhævet ikke alene ved at stå først, men<br />
<strong>og</strong>så ved at være sat med de fornemste typer. De 10 vers får tildelt en hel<br />
side. Schurman, en <strong>af</strong> Europas lærdeste kvinder i samtiden, var kendt for<br />
at beherske 16 spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> debattere på så mange her<strong>af</strong>, som hun havde adressater,<br />
der forstod. Ethiopisk, f.eks., stod hun lidt alene med, hvorfor hun<br />
udarbejdede en grammatik til spr<strong>og</strong>et. Hele den lærde verden kendte hende<br />
selv <strong>og</strong> hendes skrifter, hvoriblandt et <strong>af</strong> de berømteste var det debatskabende<br />
åbne brev til den teol<strong>og</strong>iske professor i Leiden, André Rivet: »De<br />
ingenii muliebris ad scientias et meliores literas capacitate« (Om det kvindelige<br />
intellekts egnethed til videnskab <strong>og</strong> god litteratur), Paris 1638. Heri<br />
forsvarede hun synspunktet, at det ikke var upassende for kvinder at beskæftige<br />
sig med intellektuelle emner.<br />
Schurman <strong>og</strong> Thott kan ikke kaldes nære venner. De to kvinder har<br />
sandsynligvis aldrig mødt hinanden. Birgitte Thott rejste ikke, Schurman<br />
rejste ikke nordligere end Altona. Men det gjorde til gengæld de mænd,<br />
de kendte, <strong>og</strong> kontakten er sikkert formidlet gennem en dansk mand, der
Change language