1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

172 -Anmeldelser
fundstilvendt form, så menneskene kan få udløb for deres naturtrang samtidig med at deres
udløb kanaliseres ind i samfundet i stedet for bort fra det. Eller så friheden kan udfoldes
for at beskytte verden mod frihedens trussel. Den slags skoleeksempler på »repressiv tolerance«
bliver det mere håndgribelige udbytte af Fjords ambitiøse mytekritik i EGS II. Det
store anlæg producerer ganske overkommelige repetitions- og udfoldelsesmønstre.
Det er heller ikke svært at komme videre herfra til den kritiske analyse af det tredje standpunkt
i EGS III. Da den borgerlige orden fx. begynder at indebære en frihed som anfægter
selve denne orden (cf. III 155f.), indtræder som en anden supermand guldalderkonstruktionen
og fastlægger en grænsebevidsthed der forener frihed og restriktion, privat og alment,
natur og kultur, folk og dannelse. Konstruktionen kunne ikke være tegnet bedre! Og da
den omsider bryder sammen og interessekampen igen truer med at tage overhånd, er den
klassiske korporativisme klar fra tegnebordet til at befri samfundet for denne totalitære liberalisme
- med hjælp af den totale stat! Da i sin tur denne kost begynder at smage for meget
af fascisme, sætter realkorporativismen teknologien og dens nødvendighed i stedet for det
klassiske fører-princip (thi som tidligere sagt: mod den teknologiske nødvendighed gør
selv eksistentialister ikke oprør): fællesskab bliver den korporative erstatning for lighed.
Med fremvæksten af de nye mellemlag bliver der ligefrem basis for sådanne tanker, dels
folk der er skolet i at tænke dem, dels folk der har behov for at få dem tænkt. Vi er fremme
ved Villy Sørensen og Oprør fra midten. Punktum kan sættes med Fjords egen ideologibevidste
afdækning af den interessekamp som han anklager Sørensen og oprøret for at fortrænge.
Men dermed kan der også sættes punktum for den foregående kritik af Fjords kritik -
specielt hans kritik af det tredje standpunkt. Det er en kritik - Fjords - som er for omfattende
til at blive konkluderet så enkelt som den bliver. Den ideologiske faseforskydning, op
igennem det tredje standpunkt, er der kun gjort overbevisende rede for til et vist punkt.
Det punkt er hvor man mærker forskydningen sigte mod at blamere Villy Sørensen som
idealist. Den del af bind III som bærer ved til dette bål påminder for meget om bind 11 og
for lidt om bind I eller for meget om ideologikritisk spekulation og for lidt om tekstanalytisk
interesse.
At turen gennem bind II og især bind 111 er gået hurtigt, med tanke på den lange dvælen
ved bind 1, skyldes således ingen tilfældighed. Mytekritikken har jeg gjort så lidt ud af
fordi jeg synes at Fjord har gjort for meget ud af den. Den er spændende i og for sig, men
dens kerne ligger bedre i frø i bind I og meget af den dristige spekulation som garnerer de empiriske
resultater har nu kun historisk interesse. Når jeg kun har givet indtryk af Fjords
kyndige universitetskritik i sammenhæng med hans tekst- og samfundskritik, er det fordi
jeg har behandlet den både separat og i anden sammenhæng i Svensklararforeningens års
skrift (SLÅ) 1982 - med særlig vægt på hans tanker om basisuddannelser, tværfag og forskellige
humanistiske grundformer. Hans kapitler om Villy Sørensen vender jeg tilbage til,
sammen med Jørgen Bonde Jensens afhandling, under en omtale af Per Øhrgaards Sørensen-afsnit
i nyudgaven af Danske digtere i det 20. århundrede til brug for det svenske Samlarens
næste årgang. Endelig har jeg sparet på en del kritik af Fjord som samme Øhrgaard
har givet mæle i sin anmeldelse i Kritik og som jeg helt kan tilslutte mig. Dette leder mig
tilbage til begyndelsen af nærværende anmeldelse hvor jeg antydede en placering af min
stillingtagen til EGS i det blandede kor af kritikere som hidtil har reageret på udvalget. En
præcisering af denne position kan være beføjet her til slut.