1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Hvad Fatter gjør... B<strong>og</strong>historiske litterære <strong>og</strong> musikalske essays -175<br />
Simon Weise, yndigt betitlet Det <strong>Danske</strong> Syngende Nymphe-Chor <strong>og</strong> udgivet omkring<br />
årsskiftet 1753-1754. Nils Schiørrings opsats om det danske visehåndskrift 1403, 4° i Universitetsbiblioteket<br />
i Oslo belyser visetraditionerne et halvt århundrede tidligere, mens<br />
Henrik Glahn i tilknytning til to tidligere undersøgelser (fra 1962 <strong>og</strong> 1968) leverer endnu<br />
et bidrag til udforskningen <strong>af</strong> det betydelige materiale, der gemmer sig i Det kongelige<br />
Biblioteks nu lykkeligvis inventarierede men langt fra identificerede endsige analyserede<br />
samling <strong>af</strong> håndskriftfragmenter fra middelalderen. Af de musikol<strong>og</strong>iske essays<br />
udgør dette ét kronol<strong>og</strong>isk yderpunkt, mens Ea Dals receptionshistoriske studie <strong>Danske</strong><br />
Wagner-tilløb udgør det andet. De første Wagner-klange nåede Ea Dals ører gennem dørsprækken<br />
til børneværelset i barndomshjemmet, <strong>og</strong> det fornemmes som fin l<strong>og</strong>ik, at hun<br />
har valgt at skrive om wagnerianismens spæde, men ingenlunde upassionerede vuggetid i<br />
Danmark. Førsteopførelsen <strong>af</strong> et Wagnerstykke i Danmark var ouverturen til Tannhauser,<br />
hvilket fandt sted den 27.10.1857 i Casinos mindre sal.<br />
<strong>1983</strong> er Wagner-år, <strong>og</strong> det er som bekendt <strong>og</strong>så, mutatis mutandis, Grundtvig-år. To<br />
bidrag har ham som emne, <strong>Flemming</strong> <strong>Lundgreen</strong>-Nielsens om »Langt høiere Bjerge« <strong>og</strong><br />
Erik A. Nielsens om »Paaskelilien«. Det er næppe redaktionelt tilsigtet, men faktisk fungerer<br />
de to artikler udmærket som eksempler på metodiske kontra-punkter i den nyere eksegetiske<br />
Grundtvigforskning. De øvrige litteraturhistoriske essays spænder over perioden fra<br />
folkeviserne til Peter Plys, der introduceres <strong>af</strong> Mette Winge i en opsats om omkostningerne<br />
ved at have været model til en litterær dobbeltgænger. Det er unægtelig en rum periode,<br />
omend den indskrænkes en del <strong>af</strong> Erik Sønderholm i hans Spagfærdige tanker om<br />
Hagbart <strong>og</strong> Signe, som håndfast »kvitter 400-års-vacuummet« - 1100 til 1500 - hvori forskningen<br />
helt op til Ernst Frandsen har boltret sig for at komme bag om renæssancens kilder,<br />
lørn Piø holder sig på den kildefaste side <strong>af</strong> renæssancen <strong>og</strong> skriver om H.L.S. Winding,<br />
som i slutningen <strong>af</strong> 1700-tallet bl.a. ernærede sig ved at producere folkeviser. Den<br />
skotske folkevise-oversætter Alexander Gray er hovedperson i Elias Bredsdorffs artikel;<br />
ved siden <strong>af</strong> at varetage et professorat i økonomi fandt han tid til at lære sig dansk, <strong>og</strong><br />
han brugte sine kundskaber til at oversætte folkeviser. Han fandt jernbanerejser velegnede<br />
til den art sysler, <strong>og</strong> dedicerede en <strong>af</strong> sine samlinger til British Railways.<br />
Et par H.C. Andersen-studier er der naturligvis <strong>og</strong>så. Richard Wagner Hansen skriver<br />
om Andersens rejse på Balkan i 1841, mens Sven H. Rossel gør op med n<strong>og</strong>le myter om<br />
Johs. V. Jensens Myter <strong>og</strong> disses forhold til Andersens Eventyr. Til gruppen <strong>af</strong> Anderseniana<br />
hører <strong>og</strong>så Eigil Søholms litterære pastiche En Tour i byen. Torben Nielsen skriver<br />
i Et Rejseminde med noter <strong>og</strong> noters note - et <strong>af</strong> samlingens meget få bidrag uden<br />
noter - om Oehlenschlager i Halle, øsende <strong>af</strong> egen fortrolighed med vor nationale digter<br />
<strong>og</strong> <strong>af</strong> den store udgave <strong>af</strong> sammes breve. Poul Lindegård Hjorth behandler n<strong>og</strong>le metrisksyntaktiske<br />
problemer hos Matthias Moth, på grundlag <strong>af</strong> sin fortjenstfulde udgave <strong>af</strong><br />
dennes Ovid-oversættelse fra 1979. Ligeledes i tilknytning til egne tidligere arbejder er<br />
<strong>Flemming</strong> Conrads essay om P.O. Brøndsteds danske litteraturhistorie. M<strong>og</strong>ens Brøndsted<br />
tegner n<strong>og</strong>le streger <strong>af</strong> den litterære karakterskildrings historie i en koncentreret artikel om<br />
Type <strong>og</strong> individ i digtningen; F.J. Billeskov Jansen skriver om en enkelt individualist i digtningen,<br />
Jørgen-Frantz Jacobsens Barbara; i et værdifuldt tillæg publiceres for første gang<br />
tre breve fra Jacobsen, der bl.a. rummer en antydning <strong>af</strong> den <strong>af</strong>slutning, Jacobsen ikke<br />
nåede at give romanen - hvilket ikke synes at have været n<strong>og</strong>en stor ulykke. Salmehistoriske<br />
er Jens Lysters <strong>og</strong> J.P. Larsens bidrag. <strong>Iver</strong> <strong>Kjær</strong> behandler en genremæssig mellemform<br />
i sin analyse <strong>af</strong>, hvad der <strong>af</strong> Grundtvig blev døbt ordspr<strong>og</strong>ssalmen, »Paa Verdsens<br />
Lycke oc Velde«. <strong>Kjær</strong> argumenterer for, at salmen er blevet <strong>af</strong>sunget <strong>af</strong> fattige peblinge på
Change language