1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

Johan Fjord Jensen: Efter guldalderkonstruktionens sammenbrud • 169
list som Elbek kan omfattes af denne karakteristik, er det fordi han ikke vil se menneskets
frihed befamlet af anmassende menneskelighed, og fordi han i samfundet finder en række
objektive, reelle behov som ikke fører den slags krav med sig når de én gang er opfyldt.
Hvad Elbek imidlertid ikke ser, er at de objektive samfundskræfter kan være mere anmassende
end den mest anmassende menneskelighed, eftersom de kan føre sig frem med uundgåelighedens
lammende autoritet. Af den grund får man aldrig samfundets behov opfyldt,
kommer aldrig ud over dem eller ud af stedet, men forvitrer i indavl, som vi tidligere var
inde på.
Hvad forløbet her viser er da at de positioner og institutioner som Fjord i sit ideologikritiske
og marxistiske forfatterskab finder eneresistente over for samfundets dehumanisering
(et kritisk universitet, historiebevidste humaniora, et marxistisk tredje standpunkt), allerede
havde deres klare fortilfælde i hans nykritiske forestillinger om tekstens art og tekstlæsningens
funktion (medens eksempelvis Elbek ville finde dehumanisering i fuldt flor de selvsamme
steder og samfundet det objektive resistensområde herimod!). Men netop fordi der
kan anes en forbindelseslinie fra noget så inklusivt, om ikke introvert, som et sammenstød
af meningshelhcder i en tekst, til noget så ekstrovert, om ikke eksklusivt, som samfundskritik,
politiske valg og i sidste instans deltagelse i klassekampen, er det beklageligt
at de logiske overgange på denne linie ikke er reflekteret igennem. At de ikke var det under
artiklernes tilblivelsesproces er forståeligt nok, men at de ikke har fået chance for at blive
det under en reversibel editionsproces - fx. i den nyskrevne del af bind III - er noget mindre
forståeligt. Lad mig skærpe problemstillingen med at betragte et andet forløb i EGS, delvis
forbundet med det her beskrevne.
Hvad vi lige har set antydet kunne betegnes som en række værdineutrale foreteelser i
Fjords forestillingsverden som synes at få korrelat i stærkt værdiladede foreteelser efterhånden
som det kritiske perspektiv forskydes fra tekstanalyse til statsfilosofi. Inklusivitet
var en sådan foreteelse, men hvordan værdiladningen af den går til og hvor problematisk
resultatet bliver, bliver først rigtigt klart når man betragter artiklen om »Det litterære værdiproblem«,
hvori Fjord sondrer mellem en teksts almenværdi, som gælder i tekstens historiske
situation, og litterære værdi, som er en frigørelse fra almenværdien. Frigørelsen beror
på en holdningskompleksitet, der i sin tur kan karakteriseres på tiere måder: enten som en
formbehersket spænding mellem flere holdninger, fx. en holdning fremsat med indbygget
dementi eller tvivl, eller - på nykritisk - som en holdningens mangfoldighed spændt ud mod
en holdningens enhed. Man vil genkende den digteriske inklusivitet i denne beskrivelse,
men typisk nok ikke som begrebet oprindelig blev anvendt, om en spænding mellem meningslag
(eller inden for digtets indre meningslag), derimod tillagt en værdi, tilmed en frigørende
værdi.
ltortset fra den begrebsforvirring der let følger med en sådan betydningsudvidel.se, opstår
spørgsmålet hvorhen værdidannelsen fører os. 1 det mindste for en overfladisk betragtning
går den tillagte litterære værdi fortræffeligt i spænd med de positioner og institutionsdannelser
der lod sig påvise mellem Fjords tekst- og samfundsopfattelse under konfrontationen
med Elbek. Er der ligefrem tale om valgslægtskaber? Og er det af tilsvarende betydning når
almenværdien, som et kendetegn på enten holdningsentydige eller holdningssplittede litterære
værker, leder tanken hen på et atomiseret værdisystem som det der favoriseres i det
korporative, interesse- og spændingsopløsende samfund? Har med andre ord den diskussion
der føres i sidste del af EGS omkring Villy Sørensens forfatterskab som en protest mod det
moderne krisesamfund men også en formidler af dets konflikter, har den sit tekstanalytiske
korrelat i udvalgets første del? 1 så fald havde diskussionen ikke behøvet at dreje sig