1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

Anmeldelser
Norske mellomalderballadar. 1: Legendeviser. (Udg. af) Adel Gjøstein Blom.
Meloditillegg: Øystein Caukstad, Nils Schiørring. Universitetsforlaget Oslo - Bergen
- Tromsø (1982). 226 s. ill. ib. N.kr.195. {= Instituttet for sammenlignende kulturforskning,
Serie B: Skrifter LXVI). Forkortelse: NMB.
»Folkevisestudier og Danske Studier hører sammen,« skrev Jørgen Lorenzen smukt og
rigtigt i DSt 1978 155. Rigtigt er det ihvertfald, at i de mange år »den gamle Redacteur«
havde medansvar for både DSt's og DgF's videreførelse, glædede han sig bestandig til engang
at rydde forsiden af årbogen for en anmeldelse af den ventede standardudgave af
Norges gamle folkeviser; den svenske lå dengang længere ude i horisonten.
Tiderne skiftede, og tiden gik, og nu ligger det første bind af Norske mellomalderballadar
på bordet, mens Sveriges medeltida ballader I udkommer i sommerens løb. Det er netop
de to værker, der medfører den gamle Redacteurs lille tilbagefald efter syv års forløb.
Når øje og tanke har strejfet det norske bind, efter at det var ankommet, men før det
blev undersøgt nøjere, har jeg desværre kun kunnet tænke på een ting: at bind nr. 1 omfatter
det andet af seks afsnit af en nummereret række, nemlig legendeviser, nr. 41-54; og hverken
genrenavn eller nummer-omfang står udenpå bogen, kun et ettal. Skal vi engang opleve
en Norgeshistorie med Kalmarunionen i bind I? eller en ordbog begyndende med D-H? og
hvordan bliver forholdet mellem bindnumre og rækkefølgen i fremtiden? Nå, lad den
slags ligge lidt endnu.
Det nye standardværk - thi om et sådant er der jo tale - fremtræder i et overkommeligt
storoktavformat, bredt nok til tospaltet sats, når viserne sættes med petit. Kolumnetitler
savnes desperat, men ellers er layoutet godt og den tekniske udførelse da også. Forskelligartede
illustrationer skaber afveksling; hvor talen er om gammel kunst med visemotiver,
kan man dog ikke sige, at billedet egentlig udnyttes andet end dekorativt.
Bindets Innleiing på 26 sider opridser væsentlige fakta om genren og giver en knap og god
historik, behagelig fri for sladder og aggressioner, skønt det visselig ikke er videnskabelige
eller finansielle vanskeligheder alene, der har forhalet dette værk i over hundrede år.
Senere i Innleiing markeres udgavens formål: at kaste lys over viserne som mundtlig digtning,
og der redegøres nøje for gradueringen mellem originaloptegnelser, renskrifter, trykforlæg
og tryk - og for vurderingen af samlertyperne. Den ægte folkloristiske holdning
medfører grundige og vigtige noter til teksten om alle tilskrifter, der kan belyse informanterne
og deres og digtenes baggrund; derudover repræsenterer noterne en samvittighedsfuld
mikrofilologi i behandlingen af alle rettelser etc. Innleiing redegør også for de aftrykte
varianters fordeling i materialet, et spørgsmål af betydning, hvor der foreligger mere
end de 25 opskrifter, man maximalt vil meddele.
De 14 viser fylder kun 100 sider, endda Draumkvedet er med - og metodisk tjener som
forbillede for behandlingen af store variantmængder (men førstepladsen i rækken i den
gamle registrant Utsyn måtte altså ofres). Romertal betegner varianterne (ikke deres mængde,
som der står i en lille foransat ordforklaring). Under visenumret står numre i TSB*) og