1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

26 • Marianne Alenius
tid en del af sine håndskrevne bøger til sin svigerinde Anne Giøe . Anne
Giøe var berømt for sin samling af især danske bøger. Hun påbegyndte oprettelsen
af et adeligt jomfrukloster på Fyn, hvor bl.a. bøgerne skulle have
deres bibliotek. Da hun døde ugift arvede hendes niece, Karen Brahe, ved
testamente den fine bogsamling. Karen Brahe arbejdede systematisk videre
på klosteret og bogsamlingen, og da hun døde ugift havde klosteret fået sin
fundats, og bogsamlingen var overdraget klosterbiblioteket. Denne bogsamling
gik således fra ugift kvinde til ugift kvinde, og det er den, som idag
er bevaret som »Karen Brahes Bibliotek« under Landsarkivet for Fyn.
I dette kloster fandtes en stor portrætsamling af adelige danskere. Også
den er bevaret næsten intakt. H.D. Schepelem skriver i sin bog, »Portrætsamlingen
i Odense adelige Jomfrukloster«, Frederiksborgmuseet 1956,
følgende: »Den oprindelige Ophængning, som den kan læses ud af Inventariet
fra 1738, antyder ligeledes Planmæssigheden: I »den store Stue«
har der været Portrætter af Karen Brahes Slægt i bredere Forstand, ... Den
»blaa Stue« har særlig været viet Portrætter af Karen Brahe selv og hendes
Søskende, og i »Bedestuen« fandtes Kimen til en Billedsamling med Emner
fra det aandelige religiøse Liv, saavel Portrætter af betydelige Mænd og
Kvinder som Malerier og Kobberstik med aandeligt Indhold« (s.45-46). I
»Beedestuen« hang foruden Anne Giøe, Holger Rosenkrantz, Tycho
Brahe, Karen Brahe »med forgyldt ramme om« m.fl., også vores Birgitta
Thott 28 . Hendes tilknytning som den lærde, slægtningen og bogskænkeren,
gav hende en naturlig placering i dette rum. Herfra kunne hun tjene til
opmuntring og efterligning for de lærde kvinder.
Birgitte Thott selv har ganske tydeligt været interesseret i at dele sin
lærdom ikke kun med de mænd, der havde prestige ved deres lærdom, viden
og position, men også med kvinderne, som hun ønskede at hjælpe til
at få del i lærdommens privilegium, glæde og magt. Der er dog ikke meget
der tyder på, at hun kan have fået egentlig faglig respons fra særlig mange
kvinder. Den store generation af lærde kvinder kommer nemlig først i tiden
efter hendes død, hvad der måske ikke er helt tilfældigt.
Indenfor sin egen familie holdt hun et vågent blik over de øvrige kvinders
åndelige præstationer. Takket være hende er moderen Sofie Belows
slægshistorie blevet reddet. Birgittes ugifte søster, Anne Thott, havde ført
bogen efter moderens død, og da Anne døde, samlede Birgitte sammen,
hvad der var, færdigredigerede og skrev anonymt i bedste retoriske stil en
historisk indledning om slægtsforskning i oldtiden, den bibelske og den
græsk-romerske 2y .
Tilsvarende reddede hun som nævnt sin niece Elisabeth Thotts oversæt-