1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

More documents

Recommendations

Info

12 • Marianne A/enius me til at ramme dem. Og fremdeles er sønner og døtre ofte en belastning, og ikke sjældent giver flertallet af dem anledning til sorg og smerte snarere end til glæde og fornøjelse. Historieskrivningen meddeler os, at kejser Augustus engang skal have udbrudt: »Oh, gid jeg havde været ungkarl, eller ikke havde nogen børn!« Og af den grund bar de deres barnløshed med let sind. Efter sin mands død, som indtraf i året 1642, forblev hun for evigt enke.« Denne tragiske kvindeskæbne blev Birgitte Thott's chance og store lykke. Fra nu af kom der fart over hendes intellektuelle liv. Men inden den faglige Birgitte Thott kommer i centrum skal vi se et par glimt fra hendes familieliv, som viser lidt mere af det liv, hun ved sin mands død gjorde op med. Rosenkrantz havde, fornemmer man, med velmente, men ikke særlig overbevisende argumenter, dækket over den store mangel i fru Thotts liv: børn. At det ikke var fordi børn var belastende, Birgitte Thott ikke havde nogen, ses af hendes omsorg for andres børn i familien. Rosenkrantz nævner explicit Elisabeth Thott og Sofie Thott. Elisabeth skal her tjene som eksempel. Hendes fader, Henrik Thott, var Birgittes broder. Da Elisabeths egen moder, og senere hendes stedmoder, begge var døde, blev hun fra 1647 opdraget hos Birgitte, »som fra den Tid, hende til sit Barn hafver antaget« 10 . Birgitte fandt steddatterens begavelse fremragende og »hafver derfor holdt hende til Studering og gode Bøgers Læsning«". Hun lærte hende selv fransk og engelsk, og de to samarbejdede om Elisabeths oversættelse fra engelsk af Thomas Fuller's »Gode Tancker udi onde oc verre Tider«, som Elisabeth står for at have oversat, mens Birgitte har skrevet indledningen og som Elisabeths lærer vel også rettet oversættelsen igennem. Birgitte overdrog skriftet til Thomas Bartholin, lægen, som efter begge kvinders død besørgede den i trykken. Elisabeth døde ung af sygdom, og fra Hans Clausen Rosings ligprædiken over hende skal citeres et stykke, som belyser det gode menneskelige og faglige forhold mellem Birgitte Thott og hendes steddatter. Rosing skildrer Elisabeths sygeleje og gennemgår hendes sidste hilsener, som nævnt i rækkefølge gik til: hendes forlovede Erik Sehested, som var bortrejst, hendes fader; hendes afdøde moder og dernæst »Hendis Fadersyster (= Birgitte), som da icke kunde være saa idelig hos hende, som hun pleyede, for den Angist, hun fandt ofver deris Skilsmisse, saa hafde indtaget hendis Hierte, at hun fryctede, hun ved sin Kleinmodighed, hende sin Frimodighed skulle betage, beklagede hun sig meget for, ynskede hiertelig, hun vilde gifve sig til freds, oc bad hun vilde endnu engang komme til hende. Der det skeede, rackte hun hende sin Haand, oc bad for Guds Skyld,
Seneca oversætteren Birgitte Thott. Et fagligt portræt • 13 hun ville gifve sig tilfreds, sigendis der hos: At dersom der var noget i Verden, hvorfor hun skulle ynske sig længer at lefve, da skulde det mest være, for at tiene hende igien, for al den Flid hun hafde med hende, hvorfor hun hende i høyeste Maader tackede« 12 . Som det ses og videre skal bekræftes nedenfor, var der rigelig plads til at omgås både familie og venner ved siden af det faglige liv Birgitte Thott levede. Hvad der derimod ikke kunne kombineres med studierne, var et nyt ægteskab. Eller er det et rent tilfælde, at Birgitte Thotts faglige karriere begynder i 1642, samme år som hendes mand døde? Sammenholder man talen over Birgitte Thott med Oluf Bentsens ligprædiken over hendes mand, Otto Giøe, København d. 14. maj 1642, får man bekræftet det billede af Thott, som Rosenkrantz gav. Den studieaktivitet, man hos Rosenkrantz hører om i forbindelse med hendes barndom, ungdom og enketid, nævnes ikke med et ord af Oluf Bentsen i beskrivelsen af Otto Giøes og Birgitte Thotts ægteskab. Det er den menneskelige og ikke den faglige kontakt, som fremhæves i en ligtale, kunne man indvende. - Men i Elisabeths tilfælde hang de to ting sammen. Det er ikke relevant i beskrivelsen af en kvinde at omtale hendes studier? - Alligevel nævner Rosenkrantz netop studierne som en af de væsentligste fortjenester ved hele Birgitte Thotts liv, undtagen altså i de ti år, hun var gift, hvor de omvendt slet ikke omtales. Ægteparret havde muligvis slet ikke mulighed for studier? - Birgitte havde nok, hendes mand måske mindre. Under hele deres ægteskab, fortæller Oluf Bentsen, var Otto Giøe nemlig en syg mand. I 1627 var han blevet skudt, »udi den Wenstre side, oc ud igiennem Rygen tvert igiennem« (p. E3). Med stadig svigtende held forsøgte han at gennemføre en militær karriere fra da af. En række forskellige sygdomme og store smerter brød ham ned, indtil han døde som 38-årig. Han skildres, som det til en vis grad ligger i genrens krav, som et sympatisk, tappert og meget sygt menneske. Men ikke, som så mange andre i hans nære omgivelser, som en intellektuel. Et enkelt brev fra hans hånd, skrevet på latin til hans plejefader Holger Rosenkrantz i 1628 13 , viser, at han beherskede sproget og på det tidspunkt følte sig forpligtet af sin opdragelse til at fortsætte sine studier. Det er i hvert fald, hvad han lover i brevet, samtidig med at han takker for sin opvækst hos Rosenkrantz. Otto Giøe var da også på studierejse i udlandet, før han blev gift, men i den voksne tid nåede han kun at pleje sine ambitioner i militæret. Det er hans indsats på dette område, som rosende fremhæves i ligprædikenen, hvor han hyldes, fordi han »udi alle Occasioner sig, som en daper Soldat og resolut Cavalier, haffver presenteret« (p.E3).
Page 1: danske studier 1983 Udgivet Akademi
Page 4 and 5: Jørgen Bang, lektor, mag.art., Aar
Page 6 and 7: 6 • Marianne Alenius I de almene
Page 8 and 9: 8 • Marianne Alenius gåsefjer ne
Page 10 and 11: 10 • Marianne Alenius digt omend
Page 14 and 15: 14 • Marianne Alenius Birgitte Th
Page 16 and 17: 16 • Marianne Alenius sententiæ
Page 18 and 19: 18 • Marianne Alenius Rosenkrantz
Page 20 and 21: 20 • Marianne Alenius Jesper Laur
Page 22 and 23: 22 • Marianne Alenius Med Schumac
Page 24 and 25: 24 • Marianne Alenius på Sjælla
Page 26 and 27: 26 • Marianne Alenius tid en del
Page 28 and 29: 28 • Marianne Alenius lige, at vi
Page 30 and 31: 30 • Marianne Alenius lande, milj
Page 32 and 33: 32 • Marianne Alenius på så god
Page 34 and 35: 34 • Marianne Alenius x~n jjfl E
Page 36 and 37: 36 • Marianne Alenius Ulfeld, tye
Page 38 and 39: 38 • Marianne A/enius Vor ældste
Page 40 and 41: 40 • Marianne Alenius Philippus M
Page 42 and 43: 42 • Marianne Alenius Edichen sag
Page 44 and 45: 44 • Marianne Alenius Bind 2: Las
Page 46 and 47: 46 • Marianne Alenius skrevet af
Page 48 and 49: Myten og det mytiske hos Søren Kie
Page 50 and 51: 50 • Niels Kofoed sidenhen det le
Page 52 and 53: 52 • Niels Kofoed højeste virkel
Page 54 and 55: 54 • Niels Kofoed erfaring måtte
Page 56 and 57: 56 • Niels Kofoed ledes en dobbel
Page 58 and 59: 58 • Niels Kofoed ling og spekula
Page 60 and 61: 60 • NielsKofoed Første er Mythe
Page 62 and 63:
62 • Erik Hansen Pleonasm (...) T
Page 64 and 65:
64 • Erik Hansen Specielt karakte
Page 66 and 67:
66 • Erik Hansen Ofte sammenføie
Page 68 and 69:
68 • Erik Hansen sådan udvikling
Page 70 and 71:
70 • Erik Hansen søge hver norm
Page 72 and 73:
72 • Erik Hansen Bisætninger der
Page 74 and 75:
74 • Erik Hansen (3) Strygningsre
Page 76 and 77:
76 • Erik Hansen Slutning det var
Page 78 and 79:
78 • Erik Hansen Kilder BoisenVis
Page 80 and 81:
80 • Erik Hansen både sprogbruge
Page 82 and 83:
82 • Hanne Regnar Paa thz at thz
Page 84 and 85:
84 • Hanne Regnar fattelse af gr
Page 86 and 87:
86 • Hanne Regnar Det er umuligt
Page 88 and 89:
88 • Hanne Regnar Hvis man antage
Page 90 and 91:
90 • Hanne Regnar gen har fundet
Page 92 and 93:
92 • Hanne Regnar Selv om der i d
Page 94 and 95:
94 • Hanne Regnar Slutning Det æ
Page 96 and 97:
96 • Hanne Regnar teksten slutter
Page 98 and 99:
98 • Mindre bidrag »utaknemmelig
Page 100 and 101:
100 • Mindre bidrag historien, me
Page 102 and 103:
102 • Mindre bidrag Davids relati
Page 104 and 105:
104 • Mindre bidrag ger, samt en
Page 106 and 107:
106 • Mindre bidrag Den 13. maj 1
Page 108 and 109:
108 • Mindre bidrag 5. Molbech sy
Page 110 and 111:
110- Mindre bidrag Morgenstemning,
Page 112 and 113:
112 • Mindre bidrag andre end mod
Page 114 and 115:
114 • Mindre bidrag og Indignatio
Page 116 and 117:
116- Mindre bidrag Quintana, Manuel
Page 118 and 119:
118- Mindre bidrag bred heller ikke
Page 120 and 121:
120 • Mindre bidrag sig Samtale m
Page 122 and 123:
122 • Mindre bidrag Manuskriptet
Page 124 and 125:
124 • Mindre bidrag De har den 21
Page 126 and 127:
126 • Anmeldelser i andre nordisk
Page 128 and 129:
128 -Anmeldelser filosofisk erkende
Page 130 and 131:
130 -Anmeldelser derne og latinskol
Page 132 and 133:
132 -Anmeldelser tiltagende grad, j
Page 134 and 135:
134 -Anmeldelser En sidste ros: bog
Page 136 and 137:
136 -Anmeldelser mann og Aage Henri
Page 138 and 139:
138 -Anmeldelser i for tæt kontakt
Page 140 and 141:
140 • Anmeldelser at det faktisk
Page 142 and 143:
142 • Anmeldelser Men da Garneriu
Page 144 and 145:
144 • Anmeldelser Strukturen kan
Page 146 and 147:
146 • Anmeldelser og 3) en princi
Page 148 and 149:
148 • Anmeldelser både kvindeide
Page 150 and 151:
\5Q • Anmeldelser der ville have
Page 152 and 153:
152 -Anmeldelser institution (jf. t
Page 154 and 155:
154 • Anmeldelser Hertil kommer e
Page 156 and 157:
156 -Anmeldelser mere letgennemskue
Page 158 and 159:
158 -Anmeldelser mensmelte den ved
Page 160 and 161:
160 • Anmeldelser som usikre og u
Page 162 and 163:
162 • Anmeldelser åndfulde samta
Page 164 and 165:
164 • Anmeldelser melighed, kun s
Page 166 and 167:
166 • Anmeldelser udviser, også
Page 168 and 169:
168 -Anmeldelser grænsebevidsthed
Page 170 and 171:
170 • Anmeldelser om Sørensens f
Page 172 and 173:
172 -Anmeldelser fundstilvendt form
Page 174 and 175:
174 • Anmeldelser kritik nemlig u
Page 176:
176 • Anmeldelser tiggerfærd, og
show all

1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?