1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

28 • Marianne Alenius
lige, at vi kunde icke vel bære Forstand? da kunde vi vel mindre regiere
os ved u-forstand?« (a4r).
Tværtimod at være skadeligt, siger hun i sit efterfølgende »bevis«, som
hun fører med en antik retorikers frækhed, ville det være til mændenes
fordel, hvis kvinderne var bedre oplyste:
»Det er oc icke mindre troverdigt, som Plutarchus hafver sagt (in libro
de Conjugio), at Lærdom oc de fri Kunsters Videnskab lettelig kand afvende
Quinderne fra u-sømmelige Øfvelser, oc at den Quindes Person som
studerer, vel skulde skamme sig ved at fordrifve sin Tid med Vellyst, oc
være hønsk ofver at troe Fabeler oc Efventyr. Den der hafver lært noget,
hun kand oc vide, at hende fattis meget, hvorfor hun icke tør acte sig seif
for vis. Oc af de Visis foreskrefne nyttige Lærdomme oc Love, kunde en
hver bedre, end af en tvungen Vankundighed lære med Lyst, at holde sig
inden den Quindelig Bluferdigheds, Sactmodigheds, tilbørlig Lydigheds oc
ald Skickeligheds Grendser.« (a4v).
At hun selv holdt sig indenfor disse kyske grænser, har Rosenkrantz
emfatisk bekræftet overfor hele den lærde verden i sin latinske ligtale.
Birgitte Thott, en intellektuel verdensdame
Fra den sjællandske Turebygård stod Birgitte Thott i kontakt med en mere
tanke- end talstærk elite. Var denne kreds lille set i nationalt perspektiv, så
var den forbavsende meget større i internationalt. I alle Europas lande var
der lignende socialt isolerede smågrupper af intellektuelle, som i et effektivt
netværk over landegrænserne holdt sig orienterede om hinanden. Brevveksling,
rejseliv og de trykte bøger formidlede hurtigt nyhederne i en vid
kreds - også til dem, der ikke rejste selv. 30
Ser man nærmere på, hvad Birgitte Thott oversatte til dansk, kan man
ane en ikke udsagt linie eller ligefrem en idé bag hendes tekstvalg. Hendes
arbejder falder i 3 kategorier: 1. hedensk moralfilosofi 2. religiøse skrifter
3. slægtshistorie. (Der skal ikke her siges mere om nr. 3, som må ses i den
sammenhæng, der er skildret ovenfor.)
Med det strenge krav om fromhed, som prægede hele det danske samfund
i 1600-tallet, og ganske særligt lå i opdragelsen af kvinderne, ser listen
over hendes værker umiddelbart hverken særlig spændende eller nyskabende
ud. Som vi så ovenfor, har hun alligevel i hvert tilfælde på det kønspolitiske
område markeret sig klart og utvetydigt og for sin tid meget fremskridtsbevidst.
Gør noget lignende sig gældende på andre områder?
Hendes religiøse skrifter er hentet fra religionsdebattører fra forskellige