1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Seneca oversætteren Birgitte Thott. Et fagligt portræt • 35<br />
Lipsius' randnoter, men enkelte har hun selv føjet til. I sin »Fortale til Læseren«<br />
gjorde hun klart, at hun havde orienteret sig om Seneca-læsningen<br />
i udlandet, at »der vel fast intet Folck meere udi Europa findis, der jo<br />
Senecam saa vel som de andre fornemste Autores paa sit eget spr<strong>og</strong> kand<br />
læse« (b2 r). Hun nævner ikke direkte n<strong>og</strong>en oversættelser, men som<br />
Rosings gratulationsdigt bevidner (se ovenfor), har hun kendt mindst en<br />
engelsk, en tysk <strong>og</strong> en fransk. Det kunne være interessant at kigge hende<br />
i kortene ved selve oversættelsesarbejdet, men det er ikke opgaven her. Det<br />
skal d<strong>og</strong> nævnes, at en sammenligning <strong>af</strong> de kobberstukne titelblade i de<br />
respektive udgaver <strong>af</strong>slører en række fællestræk mellem Birgitte Thotts <strong>og</strong><br />
Thomas Lodge's udgaver. Det kunne se ud som om Thott-udgavens kobberstik<br />
er en gennemtænkt kunstnerisk sammensmeltning <strong>af</strong> elementer fra<br />
Justus Lipsius' 1605, Thomas Lodge's 1620 <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le specifikt danske.<br />
Også på andre punkter har hun vist et godt kendskab til den engelske samtidige<br />
kulturdebat (jfr. hendes oversættelser <strong>af</strong> Joseph Hall <strong>og</strong> Thomas<br />
Fuller), som var en ny <strong>og</strong> endnu ikke meget udnyttet inspirationskilde for<br />
dansk åndsliv i første halvdel <strong>af</strong> det 17. århundrede. En sammenligning<br />
<strong>af</strong> Lodge's <strong>og</strong> Thotts Seneca-oversættelser vil være et naturligt begyndelsespunkt<br />
for en dybere undersøgelse <strong>af</strong> Thotts danske spr<strong>og</strong>.<br />
Det turde nu være klart, at det ikke var n<strong>og</strong>en tilfældighed, der fik<br />
Birgitte Thott til at oversætte 1000 sider Seneca. Hverken ved valget <strong>af</strong><br />
denne eller de øvrige tekster, som hun oversatte, kan hun betragtes som<br />
redskab i andres hænder. Med valget <strong>af</strong> Seneca valgte hun både specifikt<br />
kvindepolitisk <strong>og</strong> internationalt kulturpolitisk.<br />
Hvad angår det første, havde Seneca en ganske særlig plads i de lærde kvinders<br />
univers. Seneca blev brugt <strong>af</strong> »moderne« mænd som læseøvelser for<br />
kvinder, der ville lære latin. Hans korte sætninger med opmuntringer til<br />
at tænke <strong>og</strong> handle moralsk ansås for god pædag<strong>og</strong>ik i de pr<strong>og</strong>ressive<br />
kredse. Juan Luis Vives anbefalede Seneca-læsning i sit skrift »De institutione<br />
Christianae Foeminae« fra 1523 39 , et værk Birgitte Thott uden tvivl<br />
kendte, bl.a. fordi hendes slægtning Susanne Giøe udarbejdede en oversættelse<br />
til dansk fra en fransk version <strong>af</strong> teksten i 1659. Oversættelsen<br />
findes endnu i Karen Brahes Bibliotek som håndskrift nr. GIII: »Om Jomfruernis<br />
Optugtelse <strong>af</strong> Ludovicus Vives«. Anna Maria van Schurman havde<br />
lært latin <strong>af</strong> sin fader, der længe før Rousseaus fødsel fandt det pædag<strong>og</strong>isk<br />
rigtigt at undervise i latin ved at vandre rundt i haven <strong>og</strong> læse<br />
højt <strong>af</strong> Seneca. Ingen terperi, ren fornøjelse skrev Anna Maria i sin selvbi<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i<br />
mange år senere 40 . En anden berømt kvinde, Leonora Christine<br />
V
Change language