1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

136 -Anmeldelser
mann og Aage Henriksen - kapitlerne er oplagt snærtende skrevet og meget underholdende
læsning til trods for det alvorlige anliggende, at samlivet er så forbandet svært. Disse kapitler
må desværre nøjes med denne stedmoderlige omtale. Der er andre diskussioner, der trænger
sig mere på - bl.a. fordi Danske Studier jo ikke ligefrem kan kaldes et forum for kønsrolledebat,
i
Præstgaard Andersens bog er af en noget ujævn karakter. Det vil være fremgået af den
ovenfor skitserede stadige udvidelse af målet for den, og det viser sig også i de mange og
lange tilløb, der indleder den. Først på side 78 når man frem til den (i øvrigt temmelig summariske)
gennemgang af skjoldmømotivet, som man har ventet med længsel. Yderligere er
igen halvdelen af dette kapitel helliget folkevisernes virvar af kvinder, der ud fra en mere
snæver betragtning end Præstgaard Andersens ikke har så meget med skjoldmøer at gøre.
Bogen bærer måske præg af at bestå af dels gammelt erkendelsesmateriale, stof forfatteren
har haft liggende, dels nyt erkendelsesmateriale, der har trængt sig på. Deraf kommer vel
også den stadige udvidelse af bogens sigte.
Et punkt, der må tages op til særskilt overvejelse, er bogens indledende definition på
skjoldmøer i fortid og nutid - »dvs. kvinder, der har problem med at forene en udadvendt
aktivitet med et kvindeligt kærlighedsliv«. Definitionens bredde hænger som nævnt sammen
med bogens aktualiserende hensigt: den skal passe både på problemer i den fortidige litteratur
og på nutidige sociale og samlivsorienterede kvindeproblemer. Men derved bliver
skjoldmøen til en slags psykologisk arketype (som Ødipus hos Freud), der kan gælde for
mange kvinder til mange tider, i alt fald kvinder, der lever i mandsdominerede samfund.
Det indebærer en fare for, at det Præstgaard Andersen ville kalde en ulykkelig, historiskpsykologisk
faktor (»den solide historiske bund«) nærmest antager karakter af en a-historisk,
psykologisk begrebsdannelse - som man lidt frækt kunne kalde »skjoldmø-syndromet«
- der nok giver bogen polemisk kraft, men som en historiker næppe ville kalde ganske
respektfuld overfor de gamle tekster. Præstgaard Andersen er med sin brede definition i
stand til at skrive en summarisk kvindebilledets litteraturhistorie med skjoldmøen som
omdrejningspunkt; men skjoldmøen bliver på den måde så almen en kvindeskikkelse, at de
gamle teksters dæmoni i opfattelsen af hende, hendes karakter af bl.a. kaosmagt (således
hos Saxo) bliver meget underspillet. Psykologiseringen og aktualiseringen medfører, at
skjoldmøerne er på nippet til at blive rigtige kvinder, hvad de jo skal være i sidste del af
bogen. Præstgaard Andersen synes hele tiden at være ved at indrømme dem et eget liv, selv
om hun eksplicit placerer dem som bevidsthedsmæssigt, mytologisk og litterært stof (s. 14).
Hun skriver bl.a. på sidste side, at skjoldmøerne »så frygtelig gerne ville have lov til at være
heroiske«. Dertil må man vel svare, at de som ideologiske og litterære skabninger hverken
kan eller vil noget, men at der tværtimod er nogen, der kan og vil noget med dem. Dvs.
en egentlig bevidsthedshistorisk tilgang vel havde taget udgangspunkt i de (mandlige?) bevidstheder,
der skabte skjoldmøerne og fortællingerne om dem. Men så var bogen måske
ikke blevet kvindehistorie eller kvindeforskning?
Præstegaard Andersen fremhæver flere steder med rette det væsentlige i at læse bevidsthedshistorisk
og historisk (et af kapitlerne hedder ligefrem: »At læse historisk«), men eftersom
hendes udgangspunkt sine steder altså tages i selve kvindeskikkelserne i stedet for i den
større bevidsthedsmæssige sammenhæng, de indgår i, viser det sig da også at kunne have lidt
uheldige følger for hendes læsning. Det er ovenfor nævnt, at Præstgaard Andersen ser
paulinsk kristendom som en væsentlig forudsætning for den middelalderlige og senere
kvindeundertrykkelse. Men i islændinge-sagaerne er denne kristendom ifølge Præstgaard
Andersen ikke slået igennem - »her er den handlekraftige kvinde også attraktiv« (s. 89),