1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

148 • Anmeldelser
både kvindeidealer og litterære mønstre i tidens franske romaner og dramatik (som CO.
Bøggild-Andersen også er inde på det i sin kommentar til den franske selvbiografi).
Her kunne også inddragelse af nyere forskning om Jammersmindes tilblivelseshistorie
(Otto Glismann i APhS XXVIII, s. 75-102) have understøttet fremstillingen. Det kan påvises,
at værket er nedskrevet på et andet tidspunkt, end det selv angiver, og at det ikke
alene er beregnet for Leonora Christinas børn, som fortalen angiver, men også er et forsvarsskrift
for hoffets øren. Leonora Christina skaber således fiktioner i sit værk og stiliserer
sin person i ganske bestemte retninger (Job, Christi korsdragerske). Derfor er det for
overfladisk som forfatterne at opfatte værkerne som »først og fremmest interessante for
deres grad af personlig indføling, sproglig mesterskab og litterær realisme (...)«(1,36).
De følgende afsnit om Dorothe Engelbretsdatter, Charlotte Dorothea Biehl og en række
andre hun-poeter og dicterinder er af høj kvalitet og fører til om- og nyvurdering af de omtalte
forfattere og værker. Også en række afsnit om kvinde-tidsskrifterne i 1700-tallet
(I,97ff.), der må have krævet omfattende biblioteksstudier, bringer nyt stof frem og sættes
prisværdigt via den gennemgående brug af offentlighedsbegrebet ind i den historiske sammenhæng.
Kapitel IPs første afsnit om kvindelig dannelse og æstetik behandler på medrivende
måde Kamma Rahbek, Friederike Brun, Thomasine Gyllembourg og Johanne Luise Heiberg.
Sammenlignet med den behandling, der er blevet dem til del i tidligere forskning
(f.eks. Johs. Steenstrup, Troels-Lund, Louis Bobé), graver Dalager & Mai for de to førstes
vedkommende igennem den pæne overflade, hvor de fremstilles som milde digtermødre,
og viser gennem analyse af deres breve, hvilke omformninger af deres præcise og skarpe
iagttagelser, meninger og holdninger de bestandig måtte foretage udadtil, og hvilke omkostninger
det havde for dem. Hos Thomasine Gyllembourg fremstilles det overbevisende, at
forfatterskabets betydning ligger i »en dobbelthed af dannelsespropaganda og dannelseskritik
med et »skjult« kvindeligt dannelsesideal og en borgerlig humanitetsutopi som udgangspunkt«
(1,149). Også i fremstillingen af Johanne Luise Heiberg viser forfatterne modsætningerne
i hendes karakter, der helt eller delvis uerkendt af hende selv afspejles i hendes
værker. Måske er de dog alligevel for positive i deres fremstilling af hende. Den uforløste
kvindelighed bliver i Et Liv gjenoplevet i Erindringen foruden til idealisering, udglatning og
forsvar også til snedighed, giftighed og ondskabsfuldhed.
Afsnittet »Kvindelige forfattere i brydningsårene omkring 1848« præsenterer forfatterne
Mathilde Fibiger, Frederikke Elisabeth Hauch, Athalie Schwartz, Louise Bjørnsen og Pauline
Worm under fire væsentlige temaer: opdragelse og ungpigetilværelse; kærlighed, ægteskab
og seksualitet; den åndeligt vakte kvindetype og de kvindelige forfattere og samtidens
litteratur. Afsnittet er velskrevet og indløser sine intentioner tilfredsstillende. Især er der
grund til at fremhæve, at Dalager & Mai trækker den platoniske tradition op til brydningsårene
omkring 1848. Det er perspektivudvidende, men så burde perspektivet være fortsat
til 1880'ernes »store nordiske krig om seksualmoralen«, for der går tråde fra Louise Bjørnsen
og Pauline Worms synspunkter til frk. Grundtvigs og Dansk Kvindesamfunds i sædelighedsfejden.
Netop den platoniske traditions sejlivethed gør disse positioner - og de deraf
flydende konflikter med brandesianernes monistiske moral - mere forståelige.
Afsnittet »Kvindelige naturalister i det moderne gennembrud« er et af værkets bedste.
Sammenhængen mellem litteratur og livssituation kommer her tydeligt frem, samtidig med
at væsentlige tekster bliver belyst og placeret på kompetent vis. Hovedvægten er lagt på
forfatterne Amalie Skram, Adda Ravnkilde, Victoria Benedictsson og Erna Juel-Hansen.
Også dette afsnit er opbygget efter tematiske principper omkring: den bevidste demaskering