1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

Seneca oversætteren Birgitte Thott. Et fagligt portræt • 19
le være tvivl om sagen, blev hendes navn sat med bogstaver i 10-dobbelt
størrelse i adskillige af de efterfølgende gratulationsdigte.
De klare forventninger om beskedenhed og det overordnede begreb, dyd,
som lå i kvindeopdragelsen, bidrager til at forklare, hvorfor man må gå ad
så snørklede veje for at få oplysninger om bestemte kvinders omgangskreds
og virke. De siger derimod ikke noget om, at kvinderne var isolerede.
I øvrigt bør det nævnes, at der findes skrifter udgivet eller oversat af
mænd, som skjuler sig på lignende måde, men næppe i en sådan syntese af
egen beskedenhed og andres hyldest, som det ses ved en række af de første
bøger med kvindeligt ophav.
En anden årsag til, at det ofte er svært at følge sporet af selv anerkendte
lærde kvinder, er, at de ikke havde nogen karriere og dermed heller ingen
egentlig betydning, som kunne føre til fastholdelse af de afgørende faser i
deres liv. Dybest set var de overflødige, sålænge de ikke kunne få adgang
til universitetet og derfra til embedsmandsstillingerne. Endnu et lille århundrede
senere måtte Charlotte Dorothea Biehls elskede bedstefader, der
selv havde lært hende at læse, undrende udbryde, da denne Guds gave af et
barnebarn som seks-årig ville lære latin for at kunne forstå Holberg »heel«:
»Hvad kunde det gavne Dig, ... Du har io ingen Buxer paa og kan ikke
blive Professor« 16 .
Blandt de hidtil omtalte gratulanter i Seneca-bogen har der umiddelbart
kunnet ses større forskelle end ligheder. Det er tilsyneladende ikke Thotts
nærmeste venner og slægtninge, der har skrevet tillykke. Fortsætter man
gennemgangen synes skaren snarere at kunne samles om en helhedsidé
Seneca-Thott, der belyses udfra fortrinsvis de relevante.faglige synsvinkler.
Henrik Ernst var professor i moral-filosofi og gav med sit digt en accept af
den hedenske stoiske filosofs lødighed set med 1600-tallets kristne blik.
Johannes Faber stod som professor i retorik med sit ord inde for Senecas
og Thotts formulering, Erik Eriksen Pontoppidan, der vandt sig ry som
Danmarks grammatiks grundlægger, da han udsendte sin »Grammatica
Danica« n , var med sin støtte i digtet garant for Thotts sproglige præcision.
Johannes Lauremberg, professor i matematik i Sorø, som det fremgår af
det 6. digt, er den samme som Hans Willumsen Lauremberg, som dels som
klassisk filolog tidligere havde været ansat til undervisning i latinsk poesi,
dels selv var aktiv som digter i mange genrer. Særlig kendt var han som
satiriker, og sit lille digt til Birgitte Thott afslutter han da også med en satirisk
opfordring til de unge mænd om at overlade kunsten og bøgerne til
kvinderne og selv gribe tenen i st.f. griflen.
Det officielle akademiske blåstempel leverede Caspar Smetius, alias
2*