1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
14 • Marianne Alenius<br />
Birgitte Thott omtales udelukkende for sin kærlige <strong>og</strong> Gudsfrygtige omsorg<br />
<strong>og</strong> pleje <strong>af</strong> ham - <strong>og</strong> for hans kærlighed til hende. Ikke det mindste<br />
glimt <strong>af</strong> en b<strong>og</strong> skimtes i n<strong>og</strong>en <strong>af</strong> de to beskrivelser <strong>af</strong> ægteskabet, hvad<br />
der naturligvis ikke behøver at betyde, at Birgitte Thott ikke kan have læst<br />
nu <strong>og</strong> da. Men det var ikke i bøgerne hendes pligter lå, <strong>og</strong> heller ikke med<br />
dem de to fordrev ventetiden ved sygelejet, som i Elisabeths tilfælde. Man<br />
kan i denne forbindelse drage en parallel til en anden lærd kvinde, Anne<br />
Margrethe Bredal, som i et brev fra 1703, trykt hos Albert Thura (s.38), fortæller<br />
om sine hemmelige møder med Muserne under mandens sygdom.<br />
Meget tid bliver der ikke, da hun foruden at skulle passe den syge <strong>og</strong>så skal<br />
drive gården alene. Men efter hans død, i sørgetiden inden hun lader sig<br />
overtale til at gå ind i et nyt ægteskab, skynder hun sig, i det omfang hun<br />
får tid til overs fra sine 7 børn, tilbage til bøgerne: »Under den ro, der var<br />
i enketilstanden, genopt<strong>og</strong> jeg mine studier, som havde været temmelig<br />
trægt tilgodeset under mit lovformelige ægteskab«.<br />
Hvordan det nu end skal forklares, ligger det i alle fald klart, at Birgitte<br />
Thott i 1642 vendte tilbage til et intellektuelt liv, hvor hun blev til sin død.<br />
Birgitte Thotts faglige miljø<br />
Dette <strong>af</strong>snit skal behandle det intellektuelle, faglige miljø, Birgitte Thott<br />
færdedes i i sin produktive periode: enketiden. Kender man n<strong>og</strong>et til det,<br />
kan man muligvis <strong>og</strong>så gøre sig rimeligt sandsynlige overvejelser om hendes<br />
interessefelter <strong>og</strong> motiver for at beskæftige sig med de emner, som hendes<br />
oversættelser meddeler os, at hun må have været optaget <strong>af</strong>. Desuden<br />
vil man kunne danne sig et indtryk <strong>af</strong>, hvilken rolle hun selv har h<strong>af</strong>t<br />
i samtidens kulturelle liv. Hendes skrifter er konkrete, overleverede beviser<br />
på hendes arbejde, men viser muligvis kun en del <strong>af</strong> det.<br />
Præcis hvad hun lærte hvornår, kan ikke spores klart. Otto Sperling<br />
meddeler, at hun kunne fem spr<strong>og</strong>: latin, hollandsk, italiensk, fransk <strong>og</strong><br />
engelsk. At dømme ud fra den rækkefølge han nævner spr<strong>og</strong>ene i, har han<br />
sin viden fra professoren i Sorø, Johannes Fabers hyldestdigt til Birgitte<br />
Thott i Seneca-b<strong>og</strong>en fra 1658. I 1662 nævner Jørgen Rosenkrantz ikke<br />
italiensk <strong>og</strong> hollandsk i sin ligtale, men derimod tysk <strong>og</strong> spansk. Provsten<br />
på Samsø, Hans Jensen Svaning, supplerer listen med græsk <strong>og</strong> hebraisk<br />
i sit forord til Thotts oversættelse <strong>af</strong> Philip Mornay fra 1650. En gymnastisk<br />
opvisning <strong>af</strong> sjældne græske ord formede til klagesange i anledning<br />
<strong>af</strong> hendes død 14 kan vel, selvom de måtte nydes hinsides, <strong>og</strong>så tolkes som<br />
udtryk for, at hun mestrede det græske spr<strong>og</strong>. Hos Svaning roses hun for
Change language